Danskerne er udsat for MI fra mange kilder

30-04-2015
Kemikalier

Ny rapport viser, at danskerne bliver udsat for det allergifremkaldende konserveringsmiddel MI fra alt fra ansigtscreme til hobbylim.

Creme 1170x659
MI findes bl.a. i visse cremer og anden kosmetik. Foto: Colourbox

Antallet af danskere, der oplever allergi fra konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) er stærkt stigende. En ny undersøgelse foretaget af Miljøstyrelsen giver for første gang et samlet billede af, hvilke produkter, der udsætter danskerne for det allergifremkaldende stof.

Rapporten viser, at MI findes i alt fra kosmetik og rengøringsmidler til hobbyprodukter, lim, lak og maling. Rapporten konkluderer, at forbrugerne kan blive udsat for koncentrationer, som potentielt kan medføre allergi.

Desuden beskriver rapporten de tiltag, som er i gang for at nedsætte forbrugernes udsættelse for stoffet.

Miljøminister Kirsten Brosbøl presser på i EU for at få begrænset MI i forbrugerprodukter, og for at få en skrappere faremærkning af MI i lim, maling og rengøringsmidler.

Læs rapporten: Kortlægning og eksponeringsvurdering af methylisothiazolinon i forbrugerprodukter


Rapporten findes også i en engelsk version: Survey and Exposure Assessment of Methylisothiazolinone in Consumer Products

Kend kemien til web 25 mm.png