115 europæiske forskere og fagfolk mødes i København

15-09-2014

I denne uge agerer København samlingssted for miljøkonferencen ECO-INNOVERA. Her skal resultaterne af 3,5 års samarbejde om grøn udvikling drøftes.

115 forskere og fagfolk fra 24 EU-lande mødes denne uge i København til konferencen ECO-INNOVERA. Her skal deltagerne diskutere, lytte og fortælle om resultaterne af 3,5 års samarbejde mellem mere end 15 EU-lande om grøn udvikling.

Det er forskningsnetværket ECO-INNOVERA , som er støttet af Europa-Kommissionen, der afholder konferencen. Det er forskningsnetværket, der har været tovholder på det omfattende samarbejde, hvor Miljøstyrelsen har været involveret.

På konferencen vil der også være faglige repræsentanter fra Europa-Kommissionen til stede.

Der vil efter konferencen komme en opfølgende historie her på hjemmesiden.