Grønne indkøb i rivende udvikling

06-11-2014
Grøn virksomhed

Hvordan kan cirkulær økonomi, udbud med funktionskrav og totalomkostninger bruges til bæredygtige indkøb i praksis? Det er temaet på den fælles årskonference for Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb 27. november.

Totalomkostningsberegner. Cirkulær økonomi. Funktionsudbud. TCO og OPI.

Det fyger med flotte begreber, når teoretikere taler bæredygtige indkøb. Men hvordan kan de bruges i praksis? Det er temaet, når toppen af poppen inden for grønne og bæredygtige indkøb mødes i København d. 27. november.

”Meningsdannerne møder praktikerne” er temaet på den fælles årskonference for Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. Ud over en række cases og spændende mennesker i indkøbsverdenen kan man også møde miljøminister Kirsten Brosbøl, der holder indlæg og svarer på spørgsmål.

Deltagerprisen er 675 kr. ekskl. moms, og tilmelding skal ske senest 15. november på www.ansvarligeindkøb.dk eller til Ane Kirstene Aare på .

Se program og invitation til konferencen .