BREF-dagen 2014: Fra involvering i BREF arbejdet til implementering af BAT - Erfaringer, dilemmaer og værktøjer fra både indland og udland.

04-11-2014
Industri

BREF-dagen er Miljøstyrelsens konference om EU’s miljøkrav til industrien via bedste tilgængelige teknik (BAT) og BAT-referencedokumenter (BREF). Konferencen finder sted den 5. november 2014 kl. 9-15 i Eigtveds Pakhus i København.

Programmet vil blandt andet handle om, hvordan og hvorfor virksomheder og organisationer i andre lande har involveret sig når EU’s miljøkrav til industrien skal udarbejdes og indarbejdes i miljøgodkendelserne.

Du vil også kunne høre mere om, hvad din virksomhed kan få ud af at være med i et af Miljøstyrelsens BREF-partnerskaber, om andre virksomheders erfaringer med at involvere sig i revisions-processen, og om vellykkede implementeringer af BAT.

Dagen byder på oplæg fra både ind- og udland, og fra både myndigheder og virksomheder. Der bliver desuden rig mulighed for at få gode råd, stille spørgsmål og debattere.

Program for BREF-dagen 2014

Konferencen er et tilbud til både industrivirksomheder, teknologileverandører, myndigheder, rådgivere og brancheorganisationer. Konferencen er overtegnet, men vi sørger for, at alle præsentationer bliver tilgængelige her fra hjemmesiden.

For yderligere spørgsmål

Kontakt specialkonsulent Birgitte Holm Christensen: 72 54 45 73/