Nyt mst.dk

04-03-2014

Onsdag den 5. marts kl. 12.00 publicerer Miljøstyrelsen sin hjemmeside bygget på Miljøministeriets nye koncernfælles platform, Go Basic.

Sitet er optimeret til mobile platforme og imødekommer dermed de ca. 20 % af brugerne, som benytter smartphones og tablets til at se Miljøstyrelsens hjemmeside.

På det nye site er Miljøstyrelsens Grønne tips sat op som selvstændigt menupunkt, så tips bliver lettere at finde i topmenuen. Samtidig er der etableret et helt nyt menupunkt, som giver en samlet og ensartet præsentation af Miljøstyrelsens selvbetjeningsløsninger.

I Miljøstyrelsen glæder vi os til at tage den opdaterede webplatform i brug i det daglige arbejde med webkommunikationen. Vi håber, det nye site vil blive godt modtaget og vil gerne opfordre brugerne af sitet til forsat at give input til forbedringer.