Åbent for indstillinger til miljøpris for den mest effektfulde miljøløsning

02-06-2014
Grøn virksomhed

I samarbejde med CSR Fonden opfordrer Miljøministeriet nu virksomheder til at ansøge om årets CSR-miljøpris. Prisen uddeles i oktober ved CSR AWARDS 2014 i Holstebro.

CSR Environment Prisen går i år til den mest effektfulde miljøløsning. Det kan være en miljøteknologisk løsning, et miljøvenligt produkt, optimerede produktionsprocesser eller en grøn forretningsmodel, der understøtter bæredygtig produktion og forbrug. Løsningen skal være på markedet og må meget gerne have udbredelsespotentiale.

En effektfuld miljøløsning, er en løsning, der løser relevante miljøproblemer. Det kan f.eks. være en innovativ løsning, en ressourceeffektiv løsning, eller en løsning, der handler om optimering af produktionsprocesser.

CSR Environment Prisen har tre hovedfokusområder som lægges til grund for vurderingen af indstillinger, herunder ses på i hvor høj grad nøgleordene er opfyldt. Juryen vil vurdere: hvor effektfuld miljøløsningen er – det vil sige i hvor stort omfang den bidrager til miljøforbedring; hvor bredt løsningen kan nå ud; og hvor nyskabende løsningen er.

Frist for indstillinger til prisen er 4. juli 2014 på www.csrfonden.dk , og prisoverrækkelsen finder sted i Holstebro 30. oktober 2014.

CSR AWARDS er en del af regeringens CSR-handlingsplan ”Ansvarlig Vækst” og hylder i Holstebro de virksomheder, som har arbejdet målrettet med nye, ambitiøse tiltag inden for CSR området. Omkring 1000 deltagere vil være til stede til årets CSR AWARDS den 30. og 31. oktober, hvor der vil være lejlighed til at opleve en række spændende talere  fra ind- og udland.

Det er tredie gang CSR Environment prisen uddeles. Indstilling skal ske senest den 4. juli via CSR-fondens hjemmeside www.csrfonden.dk

Yderligere oplysninger

Heidi Hilbert, Miljøstyrelsen, tlf. 72 54 4215, e-mail: