Ny vejledning om miljøgodkendelse

10-07-2014
Industri

Miljøstyrelsen har netop offentliggjort en ny, digital vejledning om miljøgodkendelse af industrivirksomheder.

Vejledningen erstatter vejledning nr. 3, 1993, om godkendelse af listevirksomheder. Vejledningen kan findes på  www.miljøgodkendelsesvejledningen.dk .

Den nye godkendelsesvejledning består af guider til henholdsvis virksomheder og myndigheder. Guiderne indeholder anvisninger til ansøgnings- og godkendelsesprocessen, samt til revurdering af miljøgodkendelser. Derudover er der vejledning til en lang række emner – opslag - der er relevante for begge målgrupper, fx: 

  • princippet om BAT,
  • hvornår der er godkendelsespligt,
  • tilstrækkelig oplyst sag,
  • rummelige miljøgodkendelser,
  • samarbejde mellem virksomhed og myndighed, samt
  • risikovirksomheder.

Endelig indeholder vejledningen en ”pixi” om miljøgodkendelse. Pixien er henvendt til den nye bruger, der ikke har kendskab til området i forvejen.