Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Forbud mod fire ftalater ophæves

01-07-2014

En ny dom fra EU-Domstolen betyder, at Danmark ikke kan opretholde et nationalt forbud mod fire ftalater, der skulle være trådt i kraft i december 2015.

Den medfører, at EU-lande som udgangspunkt skal vurdere, om der er et problem på europæisk plan, før det er muligt at lave national lovgivning.

Den såkaldte Lapin-dom fra EU-Domstolen betyder, at Danmark ikke kan vedtage nationale regler på kemiområdet parallelt med, at EU er i gang med at vurdere, om der er behov for regler på EU-plan. Det betyder konkret, at Danmark ikke kan opretholde et nationalt forbud mod fire ftalater, der skulle være trådt i kraft i december 2015.

Da reglerne blev vedtaget i 2012, var det Miljøstyrelsens forventning, at det var muligt at gennemføre de danske regler i ftalatforbuddet. Men Lapin-dommen klarlægger retstilstanden og medvirker til, at det ikke kan lade sig gøre i denne omgang. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) er ved at se på, om der er nye data, der kan begrunde et ftalatforbud i hele EU.

Skal følge proceduren i REACH

Der har siden REACH, som er EU’s kemikalielovgivning fra 2006, blev vedtaget været drøftelser i EU om, i hvilket omfang medlemsstaterne kan vedtage national lovgivning, men først i 2013 er der kommet en EU dom, som udtaler sig om det spørgsmål.

Lapin-dommen sammenholdt med ordlyden i REACH betyder, at procedurerne i REACH altid skal følges, hvis et medlemsland vil forbyde et stof, som allerede er reguleret i EU, før medlemslandet kan lave national lovgivning på området, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Lapin-dommen betyder også, at Danmark må aflyse planlagte danske regler om tatoveringsfarver og kviksølv, fordi procedurerne i REACH ikke er blevet fulgt.

Procedurerne betyder, at hvis et medlemsland mener, at brugen af et kemisk stof udgør en risiko, som gør, at brugen bør begrænses, så skal landet udarbejde et forslag om forbud eller begrænsning i det format, som fremgår af REACH. Landet skal også anmelde til Kemikalieagenturet, at det har hensigt at lave en begrænsning.  Det giver andre lande mulighed for at komme med viden og oplysninger om risikoen ved brugen af stoffet, som kan forbedre forslaget. Hvis medlemslandet mener, at det kan dokumenteres, at der er en risiko på EU plan, så skal medlemslandet indsende et forslag til EU regulering. Mens et forslag om EU-regler behandles, kan der ikke udstedes nationale regler, herunder også i lyset af traktatens loyalitetsprincip, hvorefter medlemsstaterne skal afholde sig fra at træffe foranstaltninger, som kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare.

Hvis det ikke kan dokumenteres, at der er en risiko på EU plan, men der ikke desto mindre kan dokumenteres en risiko i medlemsstaten, så kan medlemsstaten gå videre med nationale regler efter traktatens almindelige regler.

Særlige hastesager

Derudover er der enkelte undtagelser, hvor landene har mulighed for at handle med det samme. Det gælder i de tilfælde, hvor der i EU’s lovgivning (f.eks. REACH) er indsat sikkerhedsklausuler, som tillader national lovgivning i sager af hastende karakter.

Det var eksempelvis tilfældet, da Danmark i 2010 Indførte et midlertidigt nationalt forbud mod bisphenol A i sutteflasker og andre fødevarekontaktmaterialer til børn under 3 år, da der forelå nye oplysninger, mens vi afventede en vurdering i EU. I modsætning til ftalatforbuddet omfattede  bisphenol A forbuddet kun ganske få anvendelser af bisphenol A, og der var kendte alternativer til stoffet. Det er ikke muligt at vedtage et dansk ftalatforbud efter sikkerhedsklausulen i REACH, fordi der ingen begrundelse er for, at et forbud mod de fire ftalater gennemføres her og nu er essentielt.

Ftalatsagens forløb

Ftalatsagen begyndte en risikovurdering af 2-årige børns kombinerede udsættelse for 4 ftalater på en gang. Tidligere risikovurderinger af de anvendelser, som er omfattet af bekendtgørelsen, havde kun set på 3 af ftalaterne hver for sig. Miljøstyrelsen mente på den baggrund, at der var grundlag for at fastsætte et forbud mod varer, som indeholder de fire ftalater, fordi den samlede udsættelse udgør en sundhedsrisiko, da ftalaterne er hormonforstyrrende og skader forplantningen.

Det førte til beslutningsforslag (B47), der blev vedtaget af Folketinget i 2009, som indebar, at Danmark skulle arbejde for et ftalatforbud i EU, og indtil det skete ville begrænse ftalaterne mest muligt i Danmark. På den baggrund sendte Miljøstyrelsen i 2011 et forslag til et europæisk ftalatforbud til eksperten i ECHA, der foretog en videnskabelig vurdering af forslaget. ECHA mente ikke, at der var en dokumenteret sundhedsrisiko:

”….the proposed restriction is not justified because the available data do not indicate that currently (2012) there is a risk from combined exposure to the four phthalates. The regulatory requirements and consequent reduction in use are further reducing the risk, as will the authorisation requirements imposed on these phthalates in the next few years.”

Læs hele ECHA’s vurdering her.

ECHA’s vurdering blev sendt til EU-kommissionen i december 2012 – kort efter, at det danske ftalatforbud blev vedtaget – og siden da har Danmark presset på for at få regler, der begrænser ftalater i hele EU. Lapindommen sammenholdt med REACH betyder, at Danmark er nødt til at ophæve det nationale forbud mod de fire ftalater.

Det kræver særlig godkendelse at bruge de fire ftalater

De fire ftalater er også omfattet af godkendelsesordningen i REACH. Det betyder, at de fire stoffer kun kan markedsføres og anvendes i EU med en særlig godkendelse fra Kommissionen efter februar 2015. 

Ny vurdering på vej

Godkendelsesordningen gælder dog ikke for import af varer, som indeholder de fire ftalater, fra lande uden for EU. Derfor skal ECHA efter februar 2015 undersøge, om der er grundlag for at indføre en begrænsning i EU af varer, som indeholder de fire ftalater. I den forbindelse skal ECHA tage højde for, om der er nye data, som giver grundlag for et forbud.

Miljøstyrelsen vil nu se nærmere på, om der er nye data. Hvis konklusionen i EU bliver, at der ikke er grundlag for europæiske regler, vil Miljøstyrelsen undersøge, om der er grundlag for et nyt dansk forbud.

Miljøstyrelsen har også meddelt ECHA, at de i begyndelsen af august vil indsende bevis for, at stofferne er hormonforstyrrende. Hvis stofferne bliver anerkendt for at være hormonforstyrrende, vil det betyde, at EU også bliver nødt til at forholde sig til det i deres behandling af industriens ansøgninger i medfør af REACH.

Derudover har Danmark arbejdet for at få de fire ftalater forbudt i EU i elektronik under RoHS-direktivet, og det forventes nu, at Kommissionen i løbet af i år vil fremsætte forslag om, at ftalaterne skal forbydes i elektronik i 2015. 

Regler om tatoveringsfarver og kviksølv på vej i EU

Igennem lang tid har Danmark presset på i EU for at få kommissionen til at foreslå fælles EU regler om tatoveringsfarver. Blandt andet den danske indsats har nu ført til at, at arbejdet med et forslag om fælles tatoveringsregler er sat i gang efter en hasteprocedure i Produktsikkerhedsdirektivet.  Miljøstyrelsen deltager aktivt i EU-arbejdet og forventer, at der kommer regler inden for 1½ år. 

De planlagte regler om kviksølv må også sættes bero. Sundhedsstyrelsen har længe haft en vejledning, som tandlægerne følger, og det forbrug af amalgam med kviksølv, som bekendtgørelsen ville regulere, er derfor lavt i Danmark i forhold til tidligere. Bekendtgørelsen ville derfor ikke få stor indvirkning på beskyttelsen af miljøet i Danmark. 

Særlige regler i andre lande

I svar til Folketinget redegøres for, hvad 11 medlemsstater har svaret på spørgsmålet om, de har indført skrappere regler for uønskede kemiske stoffer (og GMO) i forbrugerprodukter, end gældende EU-regler formelt tillader. Enkelte lande har notificeret mere restriktive regler for kemikalier til specifikke afgrænsede anvendelser efter informationsproceduredirektivet. Nogle lande henviser til nationale regler fra før, REACH trådte i kraft. Enkelte lande henviser til nyere begrænsninger, som er under behandling. Tyskland henviser således til en traktatbrudssag, som Kommissionen anlagde i 2012 om regler, som blev notificeret til Kommissionen, før REACH trådte i kraft. 

Ministerens svar til Folketinget kan ses her:

Svar på spørgsmål 236

Svar på spørgsmål 237

Svar på spørgsmål 238

Læs mere om Lapin-dommen

Gode råd, hvis du vil undgå ftalater:

Miljøstyrelsens anbefalinger, hvis du vil undgå at komme i kontakt med ftalater i hverdagen: