Nu kan du se, hvem De Grønne Ildsjæle er

04-09-2013
Grøn virksomhed

Listen med projekter, der har modtaget støtte fra Puljen til Grønne Ildsjæle er nu offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Listen med projekter, der indtil videre har modtaget støtte fra Puljen til Grønne Ildsjæle er nu offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Listen er ikke en kort en af slagsen, der er nemlig indtil videre 8 sider med beskrivelser af 49 projekter, som mennesker, der brænder for et godt miljø, har søgt om støtte til.

Projekter der spænder fra simple økologiske køkkenhaver, teaterforestillinger med fokus på bæredygtighed til en stor kampagne om madspild rettet mod folkeskoleelever. Der er altså plads til alle slags projekter, når målet er at få danskerne til at engagere sig i den grønne omstilling.

Listen vil blive længere, da der stadig er indkomne ansøgninger der vurderes af bevillingsudvalget.
Se listen med projekter.
Flere penge i puljen
Puljen til Grønne Ildsjæle blev oprettet sidste år af regeringen i samarbejde med Enhedslisten.
Og indtil videre har initiativet været så stor en succes, at politikerne på Christiansborg har besluttet at udvide puljen med i alt 34 millioner kroner, hvor hele fire millioner kroner bliver lagt ekstra ned i dette års pulje. Resten af pengene bliver fordelt i grønne puljer for årene 2014, 2015 og 2016.

”Vi kan allerede se, hvor meget det gavner, så jeg er glad for, at vi nu kan tilføre flere penge til puljen. Der kommer stadig mange ansøgninger ind, og jeg er sikker på, at sommeren har givet ildsjælene derude lejlighed til at udvikle nye, kvalificerede ideer”, siger Miljøminister Ida Auken.