Sådan pakker du elektronik som skal transporteres

21-10-2013
Affald

Miljøstyrelsen har netop udgivet vejledningen ”Sådan pakker du elektronik som skal transporteres”.

Miljøstyrelsen har netop udgivet vejledningen ”Sådan pakker du elektronik som skal transporteres”. Vejledningen informerer om kravene til pakning af brugt elektronik i forbindelse med eksport.

Vejledningen indeholder blandt andet billedeksempler på rigtig og forkert håndtering af elektronik. Vejledningen udgives i et folderformat på fire forskellige sprog (dansk, engelsk, fransk og arabisk), og kan frit trykkes og uddeles efter behov.

Der sker i dag en stor eksport af brugt elektronik til lande uden for OECD. For at sikre, at kommunerne som fører tilsyn med denne eksport, har de fornødne værktøjer til tilsynsarbejdet, udgiver Miljøstyrelsen folderen, som vejleder om hvornår der er tale om henholdsvis brugt elektronik og elektronikaffald. Miljøstyrelsen håber, at kommunerne vil bruge folderen selv, og uddele den til borgere og virksomheder, der ønsker at eksportere elektronik.

Vejledningen er udviklet på baggrund af transporttests, foretaget af Teknologisk Institut. Der blev taget udgangspunkt i de typer af elektronik, som blev vurderet til at være mest følsomme over for transport. Kriteriet for tilstrækkelig pakning var, at udstyret fortsat virkede efter endt transport – men at kosmetiske skrammer er acceptable.

Klik her for at komme til siden med folderne 

Folderen er udviklet i samarbejde med Rigspolitiet og en række af landets kommuner.