Høring af udkast til jordvarmebekendtgørelse

02-10-2013
Jord

Anmeldeordning for ikke industrielle, horisontale jordvarmeanlæg med køle- og korrosions- beskyttelsesmidler nævnt i bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen indfører en anmeldeordning for ikke industrielle, horisontale jordvarmeanlæg, der udelukkende anvender de i jordvarmebekendtgørelsen navngivne køle- og korrosionsbeskyttelsesmidler, og som ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser.

Det foreslås, at jordvarmeanlæg omfattet af anmeldeordningen kan etableres 2 uger efter anmeldelsen, såfremt kommunalbestyrelsen ikke har gjort indsigelse inden for 2 ugers fristen.

Fristen for at afgive høringssvar udløber den 23. oktober 2013.

Se udkastet til ændring på høringsportalen
Du kan se bekendtgørelsesudkastet og Miljøstyrelsens høringsbrev på høringsportalen .