Sprøjt haven med omtanke

21-03-2013

Miljøstyrelsens hjemmeside godthavemiljø.dk giver gode råd om en sprøjtefri have og hjælp til at finde de mindst belastende sprøjtemidler.

Når foråret melder sin ankomst skal roserne stå smukt i prydhaven og græsset mellem fliserne i havegangen skal holdes nede.

Nogle haveejere brugere sprøjtemidler til at løse de konkrete haveproblemer, og det vil altid belaste miljø og sundhed. Miljøstyrelsens hjemmeside godthavemiljø.dk give gode råd om en sprøjtefri have, og hjælper de haveejere, der ønsker at sprøjte i haven, med at vælge de mindst belastende sprøjtemidler.

Havepleje uden sprøjtemidler
Der findes mange metoder og tips til, hvordan man kommer ukrudt og insekter til livs uden kemiske hjælpemidler. På godthavemiljø.dk kan man få gode råd til, hvordan man med naturens egne midler og uden brug af sprøjtemidler klarer ukrudtet i haven og på terrassen, bekæmper insekterne, får bugt med mos i græsset og forebygger, at problemerne opstår igen.

Vælg det mindst belastende sprøjtemiddel
Miljøstyrelsen giver hvert år havesprøjtemidler karakter efter, hvor meget de påvirker miljø- og sundhed. Som en tommelfingerregel skal man altid gå efter produkter uden faremærke, klar til brug og med et stof (pesticid), der nedbrydes hurtigt i naturen. Går man efter produkter med fem flueben, så er man sikker på, at de hører til blandt de mindst belastende. På godthavemiljø.dk kan man blandt andet se, hvor mange flueben, de forskellige produkter har fået og teste sit sprøjtemiddel.
Vil man tage hensyn til både miljø og sundhed, når man holder have, kan man:

  • Undgå at bruge sprøjtemidler ved at følge Miljøstyrelsens tips til en sprøjtefri have.
    Læs dem her.
  • Følge Miljøstyrelsens 6 råd når man sprøjter i haven
    Læs dem her.
  • Vælge de sprøjtemidler, der har flest flueben på Miljøstyrelsens rangordningsliste, da de belaster miljø og sundhed mindre end de produkter, som har færre eller ingen flueben.
    Se rangordningslisten her (link ikke længere aktivt).