Miljøforbedringer i minkproduktionen

05-03-2013
Landbrug

Omregningsfaktoren for mink ændres til 30 dyreenheder pr. 1. august 2013 – behov for større udbringningsareal

Omregningsfaktoren for mink ændres til 30 dyreenheder pr. 1. august 2013 – behov for større udbringningsareal.

Som følge af en aftale mellem Dansk Pelsdyravlerforening og Miljøministeriet i 2010 har erhvervet de senere år gennemført en række omfattende initiativer i forhold til at reducere miljøpåvirkningen fra den danske minkproduktion.

Dansk Pelsdyravlerforening har stået i spidsen for at afprøve forskellige miljøteknologiske løsninger, og proteinindholdet i foderet er reduceret markant fra 2010 til 2012.

I forbindelse med disse afprøvninger er dokumentationen for miljøpåvirkningen fra mink også blevet styrket. Det viser sig dog nu, at aftalens mål ikke kan nås indenfor de aftalte tidsfrister. Det skyldes primært, at den aftalte reduktion af proteinindholdet på nuværende tidspunkt ikke kan gennemføres uden at skabe sundheds- og velfærdsmæssige problemer for dyrene.

Erhvervet vil fortsat videreføre den omfangsrige forskning i yderligere proteinreduktioner indenfor aftalens målsætning men dog over en længere tidsramme, så dyrenes sundhed og velfærd ikke påvirkes.

Ifølge aftalen skal omregningsfaktoren i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1 derfor per 1. august 2013 ændres til 30 årstæver per DE. Det betyder, at erhvervet skal bruge et udbringningsareal, der er ca. 13% større.

Baggrund i aftale

Ifølge aftalen skulle ambitiøse mål i forhold til at reducere miljøpåvirkningen give erhvervet en rabat i forhold til kravet til udbringningsarealets størrelse. Ifølge de principper, som normalt lægges til grund for omregningsfaktorerne, skulle omregningsfaktoren for mink i 2010 have været 30 årstæver per DE, således der skulle anvendes1 ha til udbringning af husdyrgødningen fra 42 årstæver.

Ifølge aftalen skulle omregningsfaktoren i stedet fastsættes til 34 årstæver per DE svarende til, at der skal anvendes 1 ha til udbringning af husdyrgødning fra 47,6 årstæver. Forudsætningen for denne rabat er, at alle mål og delmål i forhold til udvikling og afprøvning af miljøteknologi samt reduktionen i miljøpåvirkningen med kvælstof og fosfor opnås.

Selvom erhvervet med succes i gennemsnit har reduceret proteinindholdet i foderet fra ca. 31 % OE i 2010 til ca. 29 % OE i 2012 i perioden fra uge 30-47, hvor hovedparten affoderforbruget finder sted, og proteinindholdet ligeledes er reduceret i øvrige perioder af minkenes årscyklus, er udviklingen i udskillelsen af kvælstof og fosfor fra dyrene ikke reduceret tilstrækkeligt i forhold til delmålene i aftalen. Omregningsfaktoren for mink ændres derfor til 30 årstæver per DE 1. august 2013.

Ændringen vil blive gennemført i husdyrgødningsbekendtgørelsen i foråret, men der informeres nu om den kommende ændring af hensyn til, at erhvervet fra 1. august 2013 skal anvende et udbringningsareal, som er ca. 13 % større end i år og i den forbindelsen skal nå at købe eller forpagte mere jord eller alternativt finde de nødvendige aftalearealer eller aftaler med afsætning til biogasanlæg.

På minkfarme omfattet af en miljøgodkendelse skal nye arealer anmeldes inden 1. august 2013. Ifølge vejledningen vil dette dog normalt ikke være problematisk, med mindre disse arealer er placeret i nitratfølsomme indvindingsområder for grundvand.

Særligt opmærksomhed om fosforoverskud

På trods af det skærpede krav vil anvendelse af minkgylle stadig kunne medføre betydelige fosforoverskud.

Ifølge de seneste normer kan anvendelsen af minkgylle medføre årlige fosfortilførsler på op til48 kg P/ha. Med ændringen per 1. august 2013 reduceres dette til 42 kg P/ha. Dette er dog stadig betydeligt mere end afgrødernes behov.

Miljøstyrelsen vil derfor opfordre til, at fosforressourcen i minkgyllen udnyttes bedst muligt f.eks. via en afsætning til et biogasanlæg.

Fortsat perspektiver for miljøteknologiske forbedringer fremadrettet

Aftalen vil fremover stadig være gældende, så pelsdyrerhvervet vil videreføre initiativerne i forhold til udviklingen af miljøteknologi og en indsats i forhold til fodringen f.eks. i avlsarbejdet. Bl.a. arbejder erhvervet for tiden med kildeseparering, hvor urindelen mere effektivt kan bortledes i gyllerenden. Dette projekt har et stort potentiale såvel med hensyn til reduktion af ammoniakfordampningen som brugen af fosforressourcen i minkgødningen.