Mindre giftig kemi i isbjørne

10-06-2013

Det nytter, at vi ikke længere må imprægnere vores regntøj, tæpper og møbler med stoffet PFOS. Stoffet er via fødekæden blevet spredt over lange afstande og ophobet i blandt andet Grønland.

Nyhed udsendt af miljøminister Pia Olsen Dyhr den 10. juni.

Nye tal fra det arktiske moniteringsprogram (AMAP), som Miljøministeriet deltager i, viser, at der igen er fundet lavere koncentrationer af stoffet i isbjørne og sæler i Grønland og dermed miljøet. Niveauerne har været faldende siden 2006, og trenden er nu god nok.

- Når hele verden bliver enige om at udfase et giftigt stof, så virker det. Både sæler og isbjørne, som befolkningen i Arktis spiser, indeholder nu mindre af den farlige miljøgift end tidligere. Det betyder, at det sundhedsfarlige og kræftfremkaldende stof, som påvirker vores evne til at få børn, er på vej ud af miljøet, siger miljøminister Pia Olsen Dyhr.

I 2009 blev PFOS, der står for perfluoroktansulfonater, optaget under Stockholmkonventionen, der udfaser nogle af verdens farligste stoffer. Oprindeligt var der 12 stoffer - Det Beskidte Dusin - på konventionens liste over stoffer, der skal udfases. Senere er der kommet 11 andre stoffer på listen.

Ud med flammehæmmer
Danmark arbejder løbende sammen med andre EU-lande for at få udfaset flere farlige og svært nedbrydelige organiske stoffer. Senest har Danmark været medvirkende til, at den bromerede flammehæmmer HBCD bliver optaget på Stockholmkonventionens liste over stoffer, der skal udfases. HBCD bliver blandt andet brugt i isoleringsskum i bygninger.

- I takt med at vi får udfaset de mest giftige og svært nedbrydelige stoffer, som ender i den arktiske fødekæde, så ser vi desværre også, at der på det globale marked bliver udviklet nye, lignende stoffer. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat prioriterer arbejdet med at overvåge miljøgifte i Arktis. De nye stoffer, der er farlige for miljø og mennesker, skal selvfølgelig også udfases via global regulering, siger Pia Olsen Dyhr.

I den arktiske strategi prioriterer Danmark det arktiske moniteringsprogram, der er et samarbejde mellem de arktiske lande, USA, Canada, Rusland, Norge, Sverige, Island og Danmark, Grønland og Færøerne. Arbejdet giver vigtig viden om nye stoffer, som er svært nedbrydelige, og som ophobes i levende organismer og spredes i miljøet over store afstande. Denne viden bliver brugt til at sætte ind overfor stofferne ved hjælp af globale aftaler.

Fakta om det arktiske moniteringsprogram AMAP:

  • AMAP er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd, som overvåger og undersøger miljøtilstanden i Arktisk.
  • AMAP har fokus på forurening, klimaforandringer og påvirkningen af økosystemer og befolkningen i Arktis.
  • AMAP undersøger specielt de svært nedbrydelige, organiske forbindelser - de såkaldte POP-stoffer - fordi de er giftige og spredes over lange afstande via luften og havet og ophobes i fedtvævet hos mennesker og dyr.
  • I overvågningen af POP'erne i Arktis benyttes udvalgte arter som isbjørn, sæl, fisk og fugle. Det er alle arter, som dele af befolkningen i Arktis traditionelt spiser.
  • Den arktiske befolkning er derfor særlig udsat for høje niveauer af svært nedbrydelige miljøgifte.
  • Derfor tages der også blodprøver fra befolkningen for at vurdere deres eksponering for stofferne.

Yderligere information:
Mikala Klint, biolog i Miljøstyrelsen, tlf. 72 54 42 33 7 mail:
Mette Thorn, presse- og kommunikationschef i Miljøministeriet, tlf. 2561 7170, e-mail: