Tatoveringskritik er fejlskud

03-07-2013
Kemikalier

Debatindlæg bragt i Politiken onsdag d. 3. juli 2013.
Af Michel Schilling, vicedirektør, Miljøstyrelsen
I Politiken tirsdag d. 26. juni kritiserer læge Jørgen Serup (JS) endnu engang Miljøstyrelsens bekendtgørelse om tatoveringsfarver.

Debatindlæg bragt i Politiken onsdag d. 3. juli 2013.
Af Michel Schilling, vicedirektør, Miljøstyrelsen

I Politiken tirsdag d. 26. juni kritiserer læge Jørgen Serup (JS) endnu engang Miljøstyrelsens bekendtgørelse om tatoveringsfarver.

Ifølge JS har Miljøstyrelsen begået en række fejlvurderinger og er ikke kompetente til at varetage arbejdet med tatoveringsfarverne. I forrige uge hævdede JS desuden, at bekendtgørelsen ville gøre al tatovering i Danmark forbudt, og tilbage i februar anklagede han Miljøstyrelsen for direkte at svindle med risikovurderingen af tatoveringsfarver.

Kritikken kalder på en vis forundring, for JS modsiger ikke bare Miljøstyrelsen, men faktisk også sig selv. Han siger senest om risikoen for at få kræft af tatoveringsblækket, at ”…Miljøstyrelsens bekendtgørelse [bygger] på rent teoretiske opfattelser af risici ved tatoveringsblæk, som savner fagligt belæg og argumentation.”

Men tidligere har JS argumenteret for det stik modsatte. I Søndagsavisen 25.06.09 siger JS for eksempel: ”Der er rapporter, der påviser hudcancer i tatoveringer”. Og til DR 10.10.09: ”Farverne vandrer rundt i kroppen. Der ophobes farvepigmenter i de tatoveredes lymfekirtler. Vi frygter, at det betyder en øget risiko for kræft.”

Det er netop risikoen, der gør, at vi nu regulerer nogle stoffer, som vi har fundet i omkring en femtedel af tatoveringsfarverne. Stofferne er så farlige, at de allerede er forbudt i tøj, og der er forbud på vej i andre produkter med hudkontakt som for eksempel cykelhåndtag. Det er en åbenlyst dårlig ide at prikke den slags direkte ind i huden. Derfor er vi nødt til at standse tatoveringsfarver med de stoffer i.

JS har i mange sammenhænge fremvist billeder af hævelser og sår i tatoveringer. Hvis det skal opklares, hvor disse allergilignende reaktioner kommer fra, er vi nødt til at vide hvad, der er i farverne. Det er bl.a. derfor, at vi stiller krav om en indholdsdeklaration, ligesom man gør med kosmetik.

Og nej, det vil ikke ulovliggøre al tatoveringsblæk, som JS hævder. De har lignende krav i Norge, Sverige og Tyskland, og vi kender allerede til tatoveringsfarver, hvor indholdet er lagt åbent frem af producenten, så sværere er det altså heller ikke.

I sin seneste medieoptræden påstår JS, at bekendtgørelsen burde fokusere på bakterier frem for kræft og allergi. Men bekendtgørelsen stiller faktisk krav om, at uåbnede tatoveringsfarver er sterile, og det er et vigtigt krav på linje med forbud mod kræftfremkaldende stoffer i farverne.

JS ønsker sig også, at Sundhedsstyrelsen bliver myndighed i stedet for Miljøstyrelsen. Her kan vi kun sige, at der i denne sag er den samme ansvars- og arbejdsfordeling som i andre sager.

Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed i Danmark med hensyn til kemiske stoffer i produkter, og vi har et fast og tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen om dette fælles initiativ. Det handler om at forbedre forbrugersikkerheden for de danskere, der ønsker tatoveringer. I JS’ mange vildfarne kritikpunkter kan det være svært at finde den røde tråd. Men jeg håber, at JS trods alt er med os, når det gælder ønsket om mere sikre tatoveringer.