Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Ny portal viser vej til statslig information om vindmøller

28-02-2013

En ny hjemmeside samler al statslig viden om vindmøller til både borgere, myndigheder og opstillere af vindmøller ét sted.

vindinfo-forside

Ny portal viser vej til statslig information om vindmøller. Vindinfo.dk samler statslig viden om vindmøller til både borgere, myndigheder og opstillere af vindmøller ét sted.

Der kan være mange spørgsmål fra både naboer, kommunale planlæggere og andre, når nye vindmøller skal placeres rundt om i landet.
Hvor meget må møllerne støje? Hvor placeres de, så de er mest effektive og skaber mindst gene? Hvor mange møller skal op? Og hvad siger loven?
Det er spørgsmål, som man nu kan få svar på ved at besøge vindmølleportalen - Vindinfo.dk
- Det er afgørende, at naboer til vindmøller ikke skal lide unødigt under støjproblemer. Derfor er det godt, at vi nu får en fælles statslig hjemmesideportal, så viden om støj, sundhed og planlægning er let tilgængelige for alle ét sted , siger Steen Pedersen, kontorchef i Miljøstyrelsen.

Vindinfo.dk er resultatet af et samarbejde mellem Naturstyrelsen , Miljøstyrelsen , Energistyrelsen og Energinet.dk .