Tre sprøjtemidler bliver forbudt for at beskytte bier

30-04-2013

EU forventes i løbet af kort tid at komme med et forbud mod tre typer af sprøjtemidler, der vurderes at være skadelige for bier.

Fra 1. december 2013 kan landbruget i visse afgrøder ikke længere bruge sprøjtemidler, der indeholder aktivstofferne clothianidin, thiamethoxam og imidacloprid - også kendt som neonikotinoider.

EU har netop bebudet, at sprøjtemidlerne bliver forbudt at bruge i raps, majs, solsikker og en lang række andre afgrøder, som bliver bestøvet af bier.

Årsagen til, at sprøjtemidlerne bliver forbudt i alle typer af afgrøder, som er interessante for bier, er, at de mistænkes for at medvirke til bidød og til, at bier kan miste evnen til at finde hjem til bistaden.

Foreløbig vil forbuddet gælde i to år.