Ny viden: Måling af sprøjtemidlers skadevirkning

15-04-2013

To nye forskningsrapporter ser på muligheden for at udvikle indikatorer, der kan måle, hvilken virkning sprøjtemidler har på det omgivende miljø.

To nye forskningsrapporter ser på muligheden for at udvikle indikatorer, der kan måle, hvilken virkning sprøjtemidler har på det omgivende miljø.

Den ene forskningsrapport konkluderer, at det teoretisk er muligt at videreudvikle en indikator, der bygger på sprøjtemidlernes effekt på indholdsstoffer i ukrudtsplanter. Den anden rapport viser bl.a., at der er forskel på planter i læhegn langs økologisk og konventionelt dyrkede marker, men at man ikke kan udelukke, at de kan skyldes andre faktorer end sprøjtemidler.
De nye resultater vil indgå i Miljøstyrelsens arbejde med udvikling af indikatorer for skadevirkninger som følge af vores brug af sprøjtemidler. De indikatorer, der findes i dag, siger mest noget om forbruget og belastningen som følge af anvendelsen af sprøjtemidler og ikke noget om, hvilken påvirkning sprøjtemidlerne har på plante- og dyrelivet.
Læs rapporten "Indikatorer for bioversitetsforbedringer i marknære småbiotoper ved etablering af sprøjtefri randzoner
Læs rapporten Metabolic changes in plants as indicator for pesticide exposure


FAKTA OM RAPPORTERNE
Indikatorer for biodiversitetsforbedringer ved reduceret pesticidbelastning
Rapport undersøger mulige indikatorer for biodiversitetsforbedringer i levende hegn som følge af reduceret pesticidbelastning ved etablering af sprøjtefri randzoner eller omlægning til sprøjtefri dyrkning.
Undersøgelsen viser bl.a. at blomstringsintensiteten (antal blomster pr. plante) blev forøget for 1/3 af de tokimbladede arter allerede det år randzonen blev etableret, og kan derfor udvikles til en hurtigt reagerende indikator.

Etableringen af nye plantearter viser sig derimod at være en langsommere proces. På baggrund af forskelle i artssammensætning af bundfloraen i hegnene udpeger rapporten 16 plante arter, der forekommer hyppigere i økologiske hegn end i konventionelle og dermed er mulige indikatorer for økologiske hegn.
Projektet viser, at der er forskel på planter i læhegn mellem økologiske og konventionelle dyrkede marker, men også at det kan skyldes andre faktorer end sprøjtemidler.  To arter agertidsel og smalbladet rapgræs fandtes hyppigere i de områder af læhegnene, hvor der var etableret sprøjtefrie randzoner på konventionelle marker.
Læs rapporten "Indikatorer for bioversitetsforbedringer i marknære småbiotoper ved etablering af sprøjtefri randzoner
Læs projektartikel, der opsummerer rapportens resultater
Pesticideksponering og planternes indholdsstoffer
Rapporten vurderer muligheden for at udvikle en indikator, der bygger på sprøjtemidlernes effekt på planteindholdsstoffer hos ukrudt

Rapporten undersøger sammenhængen mellem pesticideksponering og ændringer i planteindholdsstoffer i to plantearter; gåsemad og almindelig hvene. Her specielt påvirkningen af lave pesticiddoser og varigheden af påvirkningen med henblik på at vurdere muligheden for at benytte ændringer i planteindholdsstoffer som indikator for sprøjtemiddeleksponering.
Effekten hos planterne overfor de valgte sprøjtemidler resulterede i tydelige og signifikante ændringer i flere af deres planteindholdsstoffer.

Generelt er påvirkningen tydeligere hos gåsemad end hos almindelig hvene. For gåsemad er det muligt ud fra sammensætning af planteindholdsstofferne at adskille prøverne både med hensyn til dosering og tid siden sprøjtningen.

Projektets resultater viser, at det teoretisk er muligt at videreudvikle en indikator, der bygger på sprøjtemidlernes effekt på planteindholdsstoffer hos ukrudt. Men udvikling af en operationel indikator kræver yderligere undersøgelser af flere sprøjtemidler og betydningen af andre påvirkninger, f.eks. tørke, gødning og jordbundstype.
Læs rapporten Metabolic changes in plants as indicator for pesticide exposure
Læs projektartikel, der opsummerer rapportens resultater