Ny viden: Klimaforandringer får ingen effekt for drikkevandet

05-04-2013

En ny rapport fra Miljøstyrelsen forudser, at der skal bruges flere sprøjtemidler i dansk landbrug i takt med, at klimaet bliver varmere og vådere. Men vi bliver ved med at kunne drikke grundvandet.

En ny rapport fra Miljøstyrelsen forudser, at der skal bruges flere sprøjtemidler i dansk landbrug i takt med, at klimaet bliver varmere og vådere. Men vi bliver ved med at kunne drikke grundvandet.

Klimaet i Danmark bliver varmere og vådere i fremtiden, og det betyder, at dyrkningssæsonen bliver længere. Derfor kommer landmændene sandsynligvis til at bruge flere sprøjtemidler, når afgrøderne skal plejes helt fra det tidlige forår til det sene efterår. ´
Et nyt forskningsprojekt har set på, om det vil betyde, at en større koncentration af sprøjtemidler havner i grundvand, vandløb og søer. Heldigvis tyder alle beregninger på, at det danske vand ikke er i fare. Hvad gælder de stærkt bundne sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt, skadedyr og svampe, vil udvaskningen slet ikke øges. I fremtiden vil dog der ske en stigning i anvendelsen lav-dosis sprøjtemidler, som populært bliver kaldt ’mini-midler’.
Udvaskning langt under grænseværdien
Mini-midlerne vil – ifølge rapporten – blive brugt i mængder, der betyder, at koncentrationen i grundvandet vil stige, men kun til et niveau, der stadig ligger langt under grænseværdien på 0,1 µg/L. Formentlig vil stigningen ikke engang kunne måles. Så selv om klimaet frem mod 2050 efter alt at dømme kommer til at ligne det, der findes i Tyskland og Frankrig i dag, og sæsonen for at sprøjte bliver forlænget, så vil vi stadig kunne drikke rent grundvand i fremtidens Danmark.
Miljøstyrelsen følger løbende udviklingen
I projektet er fremtidsscenarierne udelukkende drevet af klimaet, men i realiteten vil faktorer som sprøjtemiddelafgifter og priser på afgrøder være mindst lige så bestemmende for landmændenes valg af afgrøder og brug af sprøjtemidler som de naturgivne forhold.  Valget og forbruget af sprøjtemidler ved klimaændringer vil også afhænge af de ændringer i afgrødevalget som sker i takt med den almindelige udvikling i landbrugets driftsformer.
I øvrigt godkendes sprøjtemidler kun for 10 år ad gangen, og hvis der skal ændres på for eksempel den godkendte dosis eller anvendelsestidspunkt undervejs, skal sprøjtemidlet og risikoen for grundvandsforurening revurderes hver gang. Miljøstyrelsen holder på den måde løbende øje med, at den ændrede landbrugspraksis ikke får uønskede konsekvenser for grundvandet.

Læs hele rapporten her