Jagten går ind på Danmarks længstlevende…

13-09-2012
Pressemeddelelse

Når vi forlænger tings liv i stedet for at smide dem ud og købe nyt, gavner vi miljøet og kan spare både ressourcer og penge. Derfor vil Miljøstyrelsen præmiere de danskere, der med reparationer og nænsomhed formår at holde liv i skattede genstande. Jagten er med andre ord gået ind på danskernes bedst bevarede og kæreste klenodier.

Når vi forlænger tings liv i stedet for at smide dem ud og købe nyt, gavner vi miljøet og kan spare både ressourcer og penge. Derfor vil Miljøstyrelsen præmiere de danskere, der med reparationer og nænsomhed formår at holde liv i skattede genstande. Jagten er med andre ord gået ind på danskernes bedst bevarede og kæreste klenodier.

Ved at forlænge tings liv, kan vi gavne miljøet, spare ressourcer og spare penge ved ikke at skulle købe nyt. Vi kan bl.a. give ting et langt liv ved at købe kvalitet, bytte ting, reparere, købe genbrug, forny ting eller bruge ting til nye formål.

Derfor har Miljøstyrelsen skudt konkurrencen ”Danmarks længstlevende” i gang, som opfordrer danskerne til at indsende fotos af de ting, som de værner om – gerne ledsaget af gode historier:

- De fleste har en ting, som betyder noget særligt for dem – det kan være et skab, de har arvet, en cykel, de fandt for en tier på et loppemarked eller en kjole syet af mormors gamle gardiner. Konkurrencen skal være med til at sætte fokus på de mange muligheder, der er for at give ting et langt liv, på miljøeffekterne og på den personlige glæde ved at værne om ting, fortæller Anne-Mette Lysemose Bendsen, civilingeniør i Miljøstyrelsen.

Konkurrencen er en del af kampagnen ”Brug mere – spild mindre”. Kampagnen satte i foråret fokus på mindre madspild og er netop blevet markeret med den landsdækkende Store Byttedag.

Laura Drasbæk, skuespiller, er en af de ambassadører, der bakker op om Miljøstyrelsens kampagne. Hun værner bl.a. særligt om en gammel gryde fra sin mormor:

- Den minder mig om alt, hvad der har med barndom at gøre. De orange og militærgrønne blomster emmer bare af halvfjerdserne og tryghed, fortæller Laura Drasbæk og fortsætter:

- Jeg har aldrig overvejet at skifte den ud. Jeg holder fast i de ting, der betyder noget for mig. Der sker jo det i de liv, vi lever, at der kommer så mange nye ting. Det bliver så kønsløst det hele.

Læs mere om konkurrencen på www.danmarkslaengstlevende.dk. (link er ikke længere aktivt)
Læs mere om kampagnen på www.brugmerespildmindre.dk .

Seks gode råd til mindre affald
1. Køb kvalitet: Køb produkter, der kan holde, og som kan repareres.
2. Lad tingene gå videre: Del, giv, byt, lån, køb brugt, og brug lejeordninger.
3. Brug igen og igen: Brug produkter og emballager, der kan bruges mange gange, og brug dine gamle ting på nye måder.
4. Køb noget, der aldrig bliver til affald: Gå efter miljøvenlige oplevelser, og køb spil, musik og film som downloads.
5. Spild mindst muligt: Køb kun det, du har brug for, undgå madspild, brug e-boks, og sig nej tak til trykte reklamer.
6. Undgå skadelige stoffer: Køb produkter, der er mærket med Svanen eller Blomsten – og undgå produkter, der belaster miljøet.

Reparer – og spar ressourcer
Reparationer er en af måderne til at forlænge tings liv. Ressourceforbruget til den reservedel, man skal bruge til reparationen, vil ofte kun udgøre en meget lille del af det, der er brugt til at fremstille det samlede produkt. I boksen nedenfor er vist eksempler på, hvor mange ressourcer man kan spare ved at få sine ting repareret frem for at købe nyt:

Reparation

Ressourceforbrug
reservedel

Ressourceforbrug
hele ting

Ny lynlås i nederdel

0,1 kg

6,1 kg

To nye knapper i skjorte

0,02 kg

3,4 kg

Sy søm i t-shirt

5 g

3,2 kg

Nyt betræk til sofa (3 pers.)

72 kg

414 kg

Nye hæle på lædersko

0,6 kg

31,4 kg

Nyt bagsidecover på mobil – frem for ny mobil

28 g

26 kg

Kilde: Miljøstyrelsen
Generelt gælder …

● At det er en god idé at købe produkter af god kvalitet, fordi de ofte holder i længere tid, fordi du ofte bliver mere glad for dem, og fordi det bedre kan betale sig at reparere dem end de mere ”hurtige forbrugsgoder”.

● At du kan opgradere mange ting frem for at købe nyt. Er du fx træt af at se på din sofa, kan du overveje et nyt betræk eller nye puder. Er du træt af din reol, kan du male og/eller tapetsere den. Er du træt af ting i dit klædeskab, kan du vælge at ”customize” blusen med nye lommer i et fedt mønster eller give nederdelen en anden og mere fremtrædende lynlås. Opgraderinger vil ligesom reparationer kunne spare mange ressourcer.

● At du kan bruge mange ting igen og igen. Mangler stigen et trin, er den måske ikke velegnet til ture på loftet, men den kan blive et flot espalier til klatrerosen. Står den gamle solide trækasse bare og samler støv i kælderen, så brug den som sengebord eller skammel. Og har du ikke længere brug for dynebetræk til babydynen, så sy det om til en pude.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Jenny Bøving Arendt, presse- og kommunikationschef i Miljøstyrelsen, Tlf.: 72 54 41 07 / mail: .

Læs mere på www.brugmerespildmindre.dk

Fotos:
Find fotos af Laura Drasbæk og andre fotos fra kampagnen på www.brugmerespildmindre.dk/presse (Linket er ikke længere aktivt) .