Præsentationer fra seminar om import fra ikke-EU lande den 3. oktober

10-10-2012
Kemikalier

Miljøstyrelsen har i sidste uge holdt et seminar med fokus på import af stoffer og blandinger samt artikler fra ikke-EU lande. Her kan du se præsentationerne.

Den 3. oktober holdt Miljøstyrelsen et seminar med fokus på import af stoffer og blandinger samt artikler fra ikke-EU lande. Nu kan du se præsentationerne fra dagen.

Formålet var bl.a. at give danske virksomheder et overblik over de forpligtelser, der følger med når man importerer fra lande uden for EU samt at give eksempler på hvordan forskellige virksomheder har håndteret disse udfordringer i praksis.

Det var en spændende dag, hvor flere danske virksomheder, herunder COOP Danmark, Brenntag Nordic og Haldor Topsøe, fortalte om deres erfaringer med import af stoffer og blandinger samt artikler fra ikke-EU lande.

Eurofins fortalte om muligheder for kemisk analyse af stoffer i artikler og forskellige konsulenter fortalte om deres erfaringer med virksomhedernes tilgang til import og erfaringer med leverandører uden for EU.

Bl.a. DHI, Arbejdstilsynet og Kemikalieinspektionen fortalte om lovgivningen vedr. import fra ikke-EU lande, samt om hvorledes reglerne bliver håndhævet i Danmark og internationalt. Der var mere end 100 deltagere på seminaret.

Se præsentationerne her:
Præsentationer fra seminar om import fra ikke-EU lande (på dhi.dk)