Træning i grønne indkøb

16-07-2012
Grøn virksomhed

Ny hjemmeside om træning i grønne indkøb er lanceret. Her kan du følge EU projektet Baltic GPP og arbejdet for at etablere træningsforløb og værktøjer indenfor grønne offentlige indkøb.

Ny hjemmeside om træning i grønne indkøb er lanceret. Her kan du følge EU projektet Baltic GPP og arbejdet for at etablere træningsforløb og værktøjer indenfor grønne offentlige indkøb.

Miljøstyrelsen indgår som partner i det toårige EU projekt "Baltic GPP" - sammen med eksperter indenfor grønne indkøb fra Sverige, Norge, Finland og Tyskland. Det Baltiske projekt vil etablere et bredt kapacitetsopbygningsprogram om grønne offentlige indkøb for at øge niveauet og udbredelsen af grønne indkøb.

Centrale elementer i projektet er udarbejdelse af fælles undervisningsmateriale, som skal udbredes ved hjælp af train-the-trainer seminarer, og et e-lærings værktøj, der bl.a. skal guide offentlige indkøbere til at stille miljøkrav i offentlige indkøbsaftaler, vurdere tilbud på baggrund af levetidsomkostninger og anvende mere innovationsfremmende udbudsformer. Begge dele forventes klar i løbet af foråret 2013.

Læs mere om projektet her.