Ny rapport om boligopvarmning ved brændefyring

21-08-2012
Luft Borger

Rapporten belyser de problemer, der er forbundet med at benytte brændeovn i et moderne hus.

Et problem ved at benytte brændeovn er overophedning. Et andet er partikler i stuen. En moderne brændeovn brænder effektivt ned til en effekt på 3kW, men i et nyt og velisoleret hus skal effekten længere ned, hvis ovnen skal kunne anvendes ud over de allerkoldeste perioder. Alternativt skal den være koblet på varmelagring (masseovn, gulvvarmeanlæg eller vandbeholder). Moderne brændeovne kan tændes op uden afgivelse af partikler til indemiljøet. Men det er svært at undgå partikeludslip i stuen ved tætte huse med mekanisk ventilation. Svaret er stop for ventilationen, direkte luftindtag udefra eller mekanisk sug i skorsten.

Læs Miljøstyrelsens rapport