Ny folder om grønne indkøb

23-09-2011
Grøn virksomhed

Folderen sætter fokus på, hvordan indkøbere kan vurdere de miljømæssige og økonomiske fordele eller ulemper, der er ved at købe miljørigtige produkter.

Ny folder fra Miljøstyrelsen viser, hvordan indkøbere kan vurdere de miljømæssige og økonomiske fordele eller ulemper ved at købe den miljørigtige variant af et konkret produkt.

I "Intelligente indkøb – gevinster og omkostninger ved grønne produkter" beskrives tilgangen, og hvordan denne er anvendt på to produkter: tekstilservice og tv-apparatet. Det vises, at for disse to produkter er der både samfunds- og privatøkonomiske fordele ved at købe den miljørigtige variant.

Folderen er udarbejdet på baggrund af Miljøprojektet "Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter".

Download folderen Intelligente indkøb – gevinster og omkostninger ved grønne produkter (PDF, 540KB)

Læs mere om rapporten Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter

Til miljøprojektet hører en regnearksbaseret model, som kan anvendes til at vurdere konsekvenserne ved at vælge miljørigtige varianter, samt en manual til modellen.

Download beregningsmodellen (Excel, 480KB)

Download manual for beregningsmodellen (PDF, 400KB)