Rolig Bolig -Ny kampagne om vejstøj i almene boliger

28-02-2011
Støj

Rolig Bolig: Ny kampagne om vejstøj i almene boliger

Kampagnen Rolig Bolig - Få råd til mindre vejstøj i almene boliger, sætter fokus på vejstøjens sundhedsskadelige konsekvenser og giver gode råd til, hvordan boligorganisationer kan dæmpe vejstøj. Bag kampagnen står Miljøministeriet, Landsbyggefonden og Socialministeriet

Rolig Bolig: Ny kampagne om vejstøj i almene boliger

Kampagnen Rolig Bolig - Få råd til mindre vejstøj i almene boliger , sætter fokus på vejstøjens sundhedsskadelige konsekvenser og giver gode råd til, hvordan boligorganisationer kan dæmpe vejstøj. Bag kampagnen står Miljøministeriet, Landsbyggefonden og Socialministeriet

Formålet med kampagnen er at informere beboere og ledelse i almene boligafdelinger om vejstøjens konsekvenser for helbred og livskvalitet, og at der er flere gode metoder til at dæmpe støjen.

Hvis en afdeling tæt på trafikerede veje alligevel skal renoveres, er det en god idé at tænke bekæmpelse af vejstøj ind. Det behøver ikke altid at koste meget mere i det samlede renoveringsregnskab. Og udover et bedre lyd-klima kan bekæmpelse af vejstøj både give energibesparelser og gøre boligen og udearealerne mere attraktive.

Mere end hver fjerde danske bolig ligger i et område med for meget vejstøj – og en stor del af dem er almene. Vejstøj forringer beboernes daglige livskvalitet, så almene boliger bliver mindre attraktive. Over tid kan vejstøj give søvnbesvær, forhøjet blodtryk og i værste fald hjertesygdomme og slagtilfælde.

Kontaktpersoner:
Mariam Mosen, pressemedarbejder Miljøstyrelsen, tlf: 7254 4462
Brian Kristensen, projektleder for kampagnen, Miljøstyrelsen, tlf: 7254 4213