Miljøministeriets kampagne: "Kandidatlisten - dit ansvar at informere".

02-12-2011
Kemikalier

Mange importører og leverandører af almindelige varer ved ikke, de skal kunne oplyse, om deres varer indeholder særligt problematiske
stoffer.

Mange importører og leverandører af helt almindelige varer ved ikke, at de skal spørge deres leverandør, om deres varer indeholder særligt problematiske stoffer fra den såkaldte EU-kandidatliste. Leverandørerne har nemlig pligt til at informere deres kunder om disse stoffer.

Miljøministeriet har derfor netop lanceret kampagnen: "Kandidatlisten - dit ansvar at informere".

  • Læs pressemeddelelsen om Miljøministeriets kampagne (linket er ikke længere aktivt)

EU's såkaldte kandidatliste omfatter 53 særligt problematiske kemikalier, som kan være kræftfremkaldende, fertilitetsskadelige eller miljøskadelige. De er ikke forbudte, men leverandørerne har pligt til at oplyse om kemikalierne, men desværre har mange importører og leverandører af helt almindelige varer svært ved at finde rundt i EU's informationsregler for kemikalier.

Miljøstyrelsen har lavet en særlig hjemmeside, hvor man kan læse meget mere om informationskravene. Her findes også en ny informationsvideo, som brancheforeninger frit kan downloade og lægge på deres egen hjemmeside.