Lancering af grøn håndbog

26-04-2011
Grøn virksomhed

Ny grøn håndbog skal gøre det nemmere at ændre produktionsadfærden hos leverandører og indeholder en række konkrete eksempler der kan inspirere.

Miljøminister Karen Ellemann lancerer nu en håndbog til danske firmaer i samarbejde med Dansk Initiativ for Etisk Handel. Håndbogen skal gøre det nemmere at ændre produktionsadfærden hos leverandører og samarbejdspartnere i udviklingslande og vækstøkonomier og indeholder konkrete eksempler.

"Danske virksomheder står overfor en stor udfordring, når de skal have deres miljøansvar til at virke hos leverandører og samarbejdspartnere i udviklingslande og vækstøkonomier. Jeg vil gerne bidrage til at gøre det let og attraktivt at være grøn virksomhed. Denne håndbog er et vigtigt arbejdsredskab til at nå målet," siger Karen Ellemann.

Håndbogen indeholder blandt andet en række gode eksempler på, hvordan det kan være god forretning at tage miljøhensyn i produktionen og hvordan danske virksomheder kan inspirere deres leverandører i andre lande til at tage et miljøansvar.

Good environmental practices - A practical handbook for suppliers and subsuppliers (PDF, 2,67MB)

Flere danske virksomheder er allerede kommet med positive tilbagemeldinger på håndbogen. Blandt andet vil flere virksomheder bruge håndbogen i træningen af og i dialogen med deres leverandører i Asien.

Miljøminister, Karen Ellemann, taler til den internationale tekstilkonference "Towards Sustainability" den 26. april, hvor håndbogen lanceres.


For mere information, kontakt:
Line Bech, Miljøstyrelsen, tlf.: 7254 4531, mail:
Marie Andergren, pressemedarbejder i Miljøministeriets departement, tlf.: 7254 6060, mail: