EU og miljørettighederne

EU har som organisation tiltrådt Århuskonventionen og har gennemført dele af konventionens bestemmelser.

EU som organisation tiltrådte Århuskonventionen i 2005. For at overholde konventionens krav havde EU forinden tilpasset sin lovgivning ved at vedtage to direktiver om hhv. offentlig adgang til miljøoplysninger og mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet.

Direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger

Foruden regler om offentlig adgang til miljøoplysninger og formidling af miljøoplysning, indeholder direktivet også regler om adgang til klage og domstolsprøvelse, som informationssøgende kan benytte sig af, hvis de mener, at deres anmodning om adgang til oplysninger ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med direktivet. Direktivet gennemfører konventionens artikel 4 og 5 samt artikel 9, stk. 1 og 4, og er implementeret i miljøoplysningsloven.

Direktiv om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet

Direktivet gennemfører konventionens artikel 6 og 7 samt artikel 9, stk. 2 og 4. Direktivets bestemmelser om offentlig deltagelse i planer og programmer på miljøområdet er implementeret i miljøbeskyttelsesloven. Derudover ændrede direktivet i to andre retsakter - VVM-direktivet og IPPC-direktivet (nu IE-direktivet), for at sikre bedre offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse.

Direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse

Kommissionen fremsatte i 2003 også et forslag til direktiv om adgang til klage og domstols-prøvelse for at gennemføre konventionens artikel 9, stk. 3. Efter flere års forhandlinger uden resultat blev forhandlingerne indstillet, og Kommissionen trak i 2014 direktivet tilbage.

Konventionen gælder også for EU’s institutioner

I 2006 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en forordning om, at Århuskonventionens krav også skulle gælde for EU's institutioner og organer.

Kommissionen overvåger EU-landene

Alle EU-borgere kan indgive en formel klage til Kommissionen over myndigheder i ethvert EU-land, hvis de mener, at en bestemt lov, regel eller praksis i det pågældende land er i strid med EU-retten.

På den måde kan medlemslandene stilles til ansvar, hvis deres lovgivning eller administrative praksis er i strid med en bestemmelse eller et princip i EU-retten. Kommissionen kan indbringe de enkelte medlemslande for EU-domstolen. EU-domstolen har endvidere i flere sager haft lejlighed til at forholde sig til Århuskonventionen i såkaldte præjudicielle sager, hvor en national domstol spørger EU-domstolen om fortolkningen af EU-regler.