Retten til viden

Konventionens første centrale princip er at borgerne skal have adgang til miljøoplysninger.

Konventionen indeholder både regler om borgernes mulighed for via aktindsigt at få adgang til miljøoplysninger samt regler om myndigheders pligt til at stille miljøoplysninger til rådighed på eget initiativ
Kun gennem adgang til viden har borgerne en reel mulighed for at deltage i demokratiet. Kun hvis man ved, hvorfor beslutninger er truffet – eller ikke truffet – kan man deltage i en dialog.

Konventionen har en meget bred definition af miljøoplysninger, og den fastsætter at enhver har adgang til disse oplysninger uanset statsborgerskab, nationalitet og bopæl. Desuden fastsætter konventionen tidsmæssige grænser for, hvor længe en myndighed må bruge på at behandle en sag om aktindsigt i miljøoplysninger.

Ikke alle oplysninger udleveres

Udgangspunktet i konventionen er, at myndighederne skal udlevere alle miljøoplysninger. Der kan dog i særlige tilfælde være offentlige eller private hensyn, som betyder, at visse oplysninger efter en konkret vurdering ikke udleveres. Det kan for eksempel være myndighedernes foreløbige vurderinger af en sag eller fortrolige oplysninger om virksomheders forretnings- eller fabrikationshemmeligheder.

Konventionen indeholder desuden, hvad man kan kalde en "aktiv oplysningspligt". Det er altså ikke nok at informere, når nogen beder om informationer. Myndighederne skal selv tage initiativ til at få data og viden om miljøet spredt.