Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Miljøkonventioner

Miljøskadelige stoffer spredes gennem luft og vand og respekterer ikke landegrænser. Derfor spiller internationalt vedtagne konventioner en central rolle i Miljøstyrelsens arbejde.

Montrealprotokollens hjemmeside

Internationale miljøkonventioner udgør rammen for miljøarbejdet 

Konventionerne er enten globale eller regionale afhængig af miljøproblemets karakter, og de har som regel udspring i FN. Konventionerne har ofte navn efter det sted, hvor de er blevet vedtaget og underskrevet.

Miljøstyrelsen bidrager til at administrere miljøkonventionerne på regeringens vegne og deltager både i de forhandlinger, der går forud for vedtagelse af en international konvention eller protokol, og i den efterfølgende videreudvikling af konventionen.

Kemikalier og pesticider

Stockholmkonventionen fra 2001 drejer sig om svært nedbrydelige organiske miljøgifte (persistent organic pollutants). Konventionen regulerer anvendelse, produktion, import og eksport af en række af disse stoffer, blandt andet PCB, DDT, dioxin og en række pesticider.

Læs mere på  Stockholmkonventionens hjemmeside

Rotterdamkonventionen fra 1998 handler om en procedure for import og eksport af visse farlige kemikalier og pesticider i forbindelse med international handel, og den omfatter både industrikemikalier, pesticider og pesticidblandinger.

Læse mere på  Rotterdamkonventionens hjemmeside

Wienkonventionen og Montrealprotokollen fra 1987 regulerer anvendelsen af ozonlagsnedbrydende stoffer, blandt andet drivhusgasser. Montrealprotokollen har haft den positive virkning, at en lang række ozonlagsnedbrydende stoffer, for eksempel CFC-gasser, er blevet udfaset.

Læs mere på  Montrealprotokollens hjemmeside

Affald

Baselkonventionen fra 1989 om affald er mest kendt for sit forbud mod at eksportere farligt affald ud af OECD-landene til fattige lande. Formålet med konventionen er at regulere grænseoverskridende transport af farligt affald.

Læs mere på Baselkonventionens hjemmeside  

Luftforurening

Genevekonventionen fra 1979 er vedtaget i FN-regi og drejer sig om langtrækkende, grænseoverskridende luftforurening. Konventionen danner blandt andet ramme for tre protokoller om emission af svovldioxid, kvælstofoxider, flygtige organiske kulbrinter og ammoniak om POP-stoffer (svært nedbrydelige organiske forurenende stoffer)og tungmetaller.

Læs mere om  Geneve-konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande

Genteknologi

Cartagena protokollen  fra 2003 og regulerer grænseoverskridende overførsel, håndtering og anvendelse af levende genmodificerede organismer (GMO’er), dvs. organismer som er skabt ved hjælp af bioteknologi. Formålet med protokollen er at sikre et passende beskyttelsesniveau i forbindelse med disse grænseoverskridende handlinger igennem bl.a. krav om forudgående notifikation fra det land, der eksporterer til importlandet, samt krav om risikovurdering og håndtering og mærkningskrav.

Læs mere på  Cartagena protokollens hjemmeside

Miljørrettigheder

Århuskonventionen fra 1998 drejer sig om borgernes miljørettigheder. Konventionen handler om borgernes adgang til miljøoplysninger, adgang til at deltage i beslutninger på miljøområdet og adgang til at klage og få en domstolsprøvelse.

Teksten til Århuskonventionen findes på Århuskonventionens hjemmeside .

Danmarks implementeringsrapporter findes også på konventionens hjemmeside .

For yderligere information se Miljørettigheder  og http://www.unece.org/env/pp/welcome.html .