TREFOR Vand A/S’ regionale vandindvinding i Trekantområdet

22-11-2017

Indkaldelse af idéer og forslag til miljøkonsekvensrapport

TREFOR Vand A/S leverer rent drikkevand til Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. I den forbindelse har TREFOR Vand A/S ansøgt om at få fornyet deres tilladelser til vandindvinding til de 10 regionale vandværker.    

Der skal ikke etableres nye anlæg, og miljøkonsekvensvurderingen gælder således alene den fremtidige indvinding på det eksisterende anlæg.

Inden kommunerne kan forny tilladelserne til TREFOR Vand A/S’ indvinding, skal det vurderes, hvilken betydning vandindvindingen vil få på miljøet. Dette sker gennem udarbejdelse af en miljøkonse­kvens­rapport jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 448 af 10/05/2017). Miljøstyrelsen er myndighed for infrastrukturanlæg, der i sin udstrækning berører mere end 2 kommuner.

Miljøkonsekvensrapporten giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser. Rapporten danner grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse.

Inden miljøkonsekvensrapporten bliver udarbejdet, skal der ske en afgrænsning af rapportens indhold. Det sker bl.a. ved at indkalde idéer og forslag fra borgere, kommuner, interesseorganisationer mv. til den forestående miljøvurdering.

Du kan frem til den 8. januar 2018 indsende ideer og forslag til emner miljøkonsekvensrapportens indhold. Herefter tager Miljøstyrelsen i samarbejde med TREFOR Vand A/S og kommunerne stilling til, hvilke emner og miljøpåvirkninger, der skal behandles i miljøkonsekvensrapporten.

Du kan læse mere om idéfasen her.

 

Hvordan får du indflydelse?

Du kan frem til 8. januar 2018 afgive ideer, forslag og kommentarer til indholdet af miljøkonsekvensrapporten ved at sende en mail til:

eller brev til:

Miljøstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø


Anfør venligst emnet og journal nummer:

Miljøkonsekvensrapport for TREFOR Vand A/S’ regionale vandindvinding i Trekantområdet, j.nr. SVANA-131-00011.