Meddelelse af påbud vedr. undersøgelse af jordforurening til Statoil Refining Denmark

26-01-2017

Miljøstyrelsen har meddelt påbud om undersøgelse af jordforurening til Statoil Refining Denmark A/S, Melbyvej 17, 4400 Kalundborg.
Klage skal være modtaget senest den 23. februar 2017.

Påbud

Med påbuddet påbydes Statoil at foretage undersøgelse af jordforurening som følge af udslip af gasolie fra PRV-ventil i sektion 800 den 7. januar 2017.

- Læs påbuddet for Statoil Refining Denmark

Aktindsigt

Det skal samtidigt oplyses, at enhver har ret til aktindsigt i de øvrige oplysninger, som tilsynsmyndigheden er i besiddelse af, med de begrænsninger der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk . Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Påbuddet kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af

  • virksomheden
  • enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald
  • kommunalbestyrelsen
  • regionsrådet
  • Sundhedsstyrelsen
  • Landsdækkende foreninger og organisationer, i det omfang de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. jordforureningslovens § 83.

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk . Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk . Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk , ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Klagen skal være modtaget senest den 23. februar 2017.

Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside ( http://nmkn.dk/klage/ ).

En klage har opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.

Et eventuelt søgsmål i forhold til påbuddet skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder, fra påbuddet er meddelt.

BEMÆRK: Pr. 1.2.2017 ændrer Natur- og Miljøklagenævnet navn til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Herudover sker en gebyrændring, så klagegebyret er 900 kr. for private og 1800 for virksomheder/organisationer. Der er på afgørelsestidspunktet ikke modtaget oplysninger om en ny hjemmeside for Miljø- og Fødevareklagenævnet.