Chr. Hansen A/S i Roskilde: Ansøgning om miljøgodkendelse

17-11-2016

Chr. Hansen A/S, Søndre Ringvej 22, 4000 Roskilde, har søgt om miljøgodkendelse til at etablere et HEPA filter i råvarerhåndteringen i stedet for et posefilter .
Høringsfrist udløber den 16. december 2016

Ansøgning om miljøgodkendelse

Chr. Hansen A/S, Søndre Ringvej 22, 4000 Roskilde, har søgt om miljøgodkendelse til at udskifte et posefilter i råvarehåndteringen til et HEPA filter. Dette sker egentlig af hygiej-niske årsager, men er også gavnligt for miljøet da der slipper mindre støv med ud til det omkringliggende miljø og evt. lugtgener også minimeres.

Enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet og eventuelt at kommentere det. Ansøgnings-materialet vil blive fremsendt pr. mail eller evt. som papirudgave, såfremt det måtte ønskes, så snart vi har modtaget anmodning derom. Kommentarer skal gives senest 2 uger, fra man har fået materialet. Man kan også bede om at få tilsendt udkastet til afgørelse, når det fore-ligger. Enhver har ret til at kommentere udkastet inden 2 uger, fra det er modtaget.

Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til an-søgningen, udkastet til afgørelse og eventuelt supplerende materiale.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedr. sagen, vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer . Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kom-mentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk . Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Henvendelse om ansøgningen

Kommentarer, spørgsmål og anmodninger om at se sagen eller at få tilsendt udkastet til afgørelse skal rettes til Miljøstyrelsen Virksomheder, Strandgade 29, 1401 København K eller eller på tlf. 72 54 40 00.

Anfør venligst dit navn og adresse samt j.nr. MST-1270-02068 på henvendelsen.

Henvendelsen om at se ansøgningsmaterialet skal være modtaget senest den16. december 2016 .