Meddelelse af påbud til Odense Nord Miljøcenter

20-05-2016

Miljøstyrelsen har meddelt påbud til Odense Nord Miljøcenter beliggende Strandløkkevej 100, 5270 Odense N.
Klage skal være modtaget senest den 17. juni 2016.

Påbud

Miljøstyrelsen har meddelt påbud Odense Nord Miljøcenter til beliggende Strandløkkevej 100, 5270 Odense N.

Med påbuddet ændres positivlisten for mineralsk affald, der kan modtages på Odense Nord Miljøcenter.

- Læs påbuddet for Odense Nord Miljøcenter

Aktindsigt

Det skal samtidigt oplyses, at enhver har ret til aktindsigt i de øvrige oplysninger, som tilsynsmyndigheden er i besiddelse af, med de begrænsninger der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens påbud offentliggøres udelukkende på www.mst.dk .

Klagevejledning

Påbuddet kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af

  •           virksomheden
  •          enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald
  •          kommunalbestyrelsen
  •          Sundhedsstyrelsen
  •          landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 99 og 100
  •          lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har meddelt Miljøministeren, at de ønsker underretning om afgørelsen

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk . Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk . Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk , ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. 

Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Klagen skal være modtaget senest den 17. juni 2016.

Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside ( http://nmkn.dk/klage/ ).

En klage har opsættende virkning, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.

Et eventuelt søgsmål i forhold til påbuddet skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder, fra påbuddet er meddelt.