BIOGEN (DENMARK) MANUFACTURING ApS: Afgørelse om ingen miljøgodkendelses-pligt og ikke VVM-pligt

21-12-2016

Miljøstyrelsen har truffet afgørelse for BIOGEN (DENMARK) MANUFACTURING ApS Biogen Alle 1, 3400 Hillerød om ingen miljøgodkendelsespligt og ikke VVM-pligt for etablering / opsætning af omklædningspavillon til medarbejderne.
Klage skal være modtaget senest den 18. januar 2017.

I ngen miljøgodkendelsespligt

Miljøstyrelsen har vurderet, at BIOGEN (DENMARK) MANUFACTURING ApS Biogen Alle 1, 3400 Hillerød kan etablere / opsætte en omklædningspavillon til medarbejderne. Etableringen kan ske uden, at der skal meddeles miljøgodkendelse.

- læs afgørelsen for BIOGEN (DENMARK) MANUFACTURING ApS

Ikke VVM-pligt

Miljøstyrelsen har samtidig tidligere meddelt afgørelse om at projektet ikke kræver udarbejdelse af en særlig vurdering af projektets virkninger på miljøet (VVM-redegørelse), da det ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet jf. bkg. 957 af 27/6 2016 § 3, stk. 1.

Miljøstyrelsens afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk . Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Miljøgodkendelse
Der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelsen. Klageberettigede fremgår af miljøbeskyttelseslovens §§ 98 – 100. Klageberettiget er bl.a. enhver med individuel, væsentlig interesse i sagen.

Afgørelse om ikke VVM-pligt

Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens § 58.

Fælles

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk . Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk . Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk , ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Klagen skal være modtaget senest den 18. januar 2017.

Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside ( http://nmkn.dk/klage/ ).