DONG Efterforskning og Produktion A/S: Ansøgning om miljøgodkendelse

09-03-2015

DONG Efterforskning og Produktion A/S har søgt om miljøgodkendelse til allerede eksisterende fyringsanlæg på installationen beliggende på gas- og oliefeltet Siri i Nordsøen.
Høringsfrist udløber den 31. marts 2015 kl. 16.00

Ansøgning om miljøgodkendelse

DONG Efterforskning og Produktion A/S har søgt om miljøgodkendelse til allerede eksisterende fyringsanlæg på installationen beliggende på gas- og oliefeltet Siri i Nordsøen.

Installationen herunder fyringsanlæggene er godkendt efter undergrundsloven på baggrund af VVM redegørelse. Endvidere er de omfattet af tilladelse efter offshore sikkerhedsloven. Ændrede regler indebærer, at selve fyringsanlæggene nu skal godkendes efter miljøbeskyttelsesloven med henblik på regulering af luftforurening, jf. bekendtgørelse nr. 1449 af 20. december 2012.  

Enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet og eventuelt at kommentere det. Ansøgningsmaterialet vil blive fremsendt pr. mail eller evt. som papirudgave, såfremt det måtte ønskes, så snart vi har modtaget anmodning derom. Kommentarer skal gives senest 2 uger, fra man har fået materialet. Man kan også bede om at få tilsendt udkastet til afgørelse, når det foreligger. Enhver har ret til at kommentere udkastet inden 2 uger, fra det er modtaget.

Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til udkast til afgørelse og eventuelt supplerende materiale.

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at høringssvar i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi derfor oplyse, at tilkendegivelser samt navn og adresse på hvem, der er kommet med tilkendegivelsen vedr. sagen, vil kunne optræde i Miljøstyrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på www.mst.dk/annoncer . Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne høringssvar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelser offentliggøres udelukkende på www.mst.dk.

Henvendelse om ansøgningerne

Kommentarer, spørgsmål og anmodninger om at se sagerne eller at få tilsendt udkast til afgørelse skal rettes til Miljøstyrelsen Virksomheder, Strandgade 29, 1401 København K eller

Anfør venligst i henvendelsen dit navn og adresse samt journalnummer MST-1270-0156.

Henvendelsen om at se ansøgningsmaterialet skal være modtaget senest den 31. marts 2015 inden kl. 16.00.