Haldor Topsøe A/S – Ansøgning om miljøgodkendelse

28-06-2013

Haldor Topsøe A/S, Heimdalsvej 4-6, 3600 Frederikssund har søgt om miljøgodkendelse til, at etablere et laboratorium for langtidstest af DNX katalysatorer i en ny bygning.
Høringsfrist udløber den 26. juli 2013 kl. 16.00

Ansøgning om miljøgodkendelse
Haldor Topsøe A/S, Heimdalsvej 4-6, 3600 Frederikssund har søgt om miljøgodkendelse til at etablere et laboratorium for langtidstest af DNX-katalysatorer i en ny bygning.

Enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet og eventuelt at kommentere det. Ansøgningsmaterialet vil blive fremsendt pr. mail eller evt. som papirudgave, såfremt det måtte ønskes, så snart vi har modtaget anmodning derom. Kommentarer skal gives senest 2 uger, fra man har fået materialet. Man kan også bede om at få tilsendt udkastet til afgørelse, når det foreligger. Enhver har ret til at kommentere udkastet inden 2 uger, fra det er modtaget.
Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til udkastet til afgørelse og eventuelt supplerende materiale.

Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelser offentliggøres udelukkende på www.mst.dk .

Henvendelse om ansøgningen
Kommentarer, spørgsmål og anmodninger om at se sagen eller at få tilsendt udkastet til afgørelse skal rettes til:

Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K

Anfør venligst dit navn og adresse samt MST-1270-00950 på henvendelsen.
Henvendelsen om at se ansøgningsmaterialet skal være modtaget senest den 26. juli 2013 inden kl. 12.00.