I/S REFA: Miljøgodkendelse og afgørelse om ikke VVM-pligt

14-10-2008

Miljøcenter Roskilde har givet I/S REFA miljøgodkendelse til modtagelse og forbrænding af kassereret fyrværkeri. Der er samtidig truffet beslutning om, at der ikke er VVM-pligt på aktiviteten

Miljøgodkendelse
Miljøministeriet Miljøcenter Roskilde, har givet I/S REFA, Affaldsforbrændingsanlæg miljøgodkendelse til modtagelse og forbrænding af kasseret fyrværkeri, sorteret og pakket af Ammunitionsarsenalet.

Alle har til enhver tid adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som Miljøcenter Roskilde er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt. Retten til at se sagens akter finder anvendelse med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Der kan klages til Miljøklagenævnet over afgørelsen. Klageberettigede fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 98 - 100. Klageberettiget er bl.a. enhver med individuel, væsentlig interesse i sagen. En eventuel klage skal være hos Miljøministeriet, Miljøcenter Roskilde, Ny Østergade 7-11, eller senest den 11. november 2008 kl. 16.00. Miljøcenteret videresender klagen til Miljøklagenævnet.

Læs: Miljøgodkendelse

Ikke VVM-pligt
Miljøministeriet Miljøcenter Roskilde har truffet beslutning om, at der ikke skal udarbejdes en særlig vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) for modtagelse og forbrænding af kasseret fyrværkeri, sorteret og pakket af Ammunitionsarsenalet på I/S REFA, Affaldsforbrændingsanlæg.

Afgørelsen kan påklages til Naturklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

En eventuel klage skal være skriftlig og skal sendes direkte til Naturklage-nævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K eller som e-post til "mailto: ". Klagen skal være modtaget hos Naturklagenævnet senest den 11. november 2008.

Naturklagenævnets behandling af klagen koster et gebyr på 500 kr. Behandlingen af klagen vil først begynde, når gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold.

Læs: Afgørelse

For begge afgørelser gælder
Afgørelserne kan fås ved henvendelse til Miljøcenteret. Spørgsmål om afgørelsen eller henvendelse om at få tilsendt afgørelsen besvares på 7254 8054 eller .

Hvis afgørelserne ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Fristen regnes fra annonceringsdatoen.