2.6 Østersøen

Beskyttede områder
Karakterisering af overflade- og grundvand
Risikoanalyse
Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Indledning

EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand”.
I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i Miljømålsloven – Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006.
Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om mindst ”god tilstand” i 2015.
Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode ideer. Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.

Aktivitet

Deadline

Periode

Basisanalyser

22/12 2004

 

Offentliggørelse af arbejdsprogram

22/12 2006

Høring i 6 måneder

Idefase indledes

22/6 2007

Løber i 6 måneder

Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

22/6 2007

Høring i 6 måneder

Forslag til vandplaner

22/12 2008

Høring i 6 måneder

Endelige vandplaner vedtages

22/12 2009

 

Forslag til kommunale handleplaner

22/6 2010

Høring i 8 uger

Endelige kommunale handleplaner

22/12 2010

 

Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet

22/12 2012

 

Opfyldelse af miljømål

22/12 2015

 

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister,
jf Miljømålsloven.

Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse del I indeholder en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse del II (risikovurderingen) kortlægger hvilke vandområder, der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de vedtagne foranstaltninger.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU-plan skal gælde for opfyldelsen af vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.

Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomster og i konsekvens heraf udarbejdet en ny basisanalyse.

På overfladevandområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder (se evt. ordbog i højremenu).

Resuméet for hovedopland II, 6 – Østersøen (se figur 1) sammenfatter resultater fra basisanalyser for det tidligere vanddistrikt 35 (Storstrøms Amt). De oprindelige basisanalyser kan ses fra boksen i højremenuen.

undefined
Figur 1. De to hovedoplande, der hører til vanddistrikt II, Sjælland og som Miljøcenter Nykøbing skal udarbejde vandplaner for.

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til ”Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver”, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i afsnittet "Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver".

Til toppen

Områdebeskrivelse

Hovedopland II, 6 – Østersøen dækker et areal på ca. 1050 km², hvilket svarer til knapt ¼ MC Nykøbings geografiske område. Området består af oplandet omkring Præstø Fjord, det meste af Møn, to smalle bræmmer på det østligste og sydligste Falster samt den sydlige del af Lolland.

Landbrugsarealet dækker godt 75 % af hovedoplandet, mens skov og natur dækker omkring 13 % af hovedoplandet.

De fleste jorder består af sandblandet lerjord, men lerjord og svær lerjord forekommer også i oplandet.

Til toppen

Påvirkninger

Punktkilder
Der er 64 kommunale renseanlæg med en rensekapacitet svarende til ca. 214.500 personer. Fakse renseanlæg er langt det største med rensekapacitet svarende til ca. 110.000 personer. Derudover er der 27 private renseanlæg med en rensekapacitet svarende til 4900 personer. Her er Møns Klint camping det største med en rensekapacitet svarende til ca. 1300 personer. I området er der desuden ca. 9400 ejendomme, der ikke er kloakeret.

Der registreret ca. 110 regnvandsudledninger og 100 overfaldsbygværker.

Der er 1 industrivirksomhed med direkte udledning – K.K. Miljøteknik.

Der er ingen havdambrug i området.

Arealpåvirkninger
Vandområderne tilføres bl.a. næringsstoffer fra naturarealerne og atmosfæren, men især den diffuse belastning fra de dyrkede arealer og påvirkningen fra spildevand yder et bidrag – både med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. N-afstrømningen til vandløbene fra landbruget udgør omkring 13 kg/ha oplandsareal, og det svarer til ca. 75 % af den samlede transport i vandløbene, se figur 2.

undefined

Figur 2. Fosfor- og kvælstofafstrømning (tons/år) fra land til Østersøen i perioden 1995-2003 fordelt på kilder i %.

For fosfor er kildefordelingen anderledes. Knap 60 % af den nuværende fosforafstrømning fra oplandet skyldes udledninger af spildevand fra spredt bebyggelse, regnvandsudløb og kommunale renseanlæg.

Siden begyndelsen af 90’erne er kvælstofafstrømningen reduceret med ca. 35 % og fosforafstrømningen med ca. 80 % i oplandets vandløb. For kvælstof skyldes dette en forbedret spildevandsrensning og et fald i udledningen fra landbrugsarealer som følge af vandmiljøindsatsen. For fosfor skyldes faldet, at spildevandet i dag renses langt bedre end tidligere. I perioden frem til 2015 forventes indsatsen i landbruget som følge af vandmiljøplan III at bidrage til en reduktion i kvælstofudledningen til vandområderne, og til at tilførslen af fosfor til markerne bevares på et lavt niveau.

Kvantitative påvirkninger af vand
Langt den største indvinding af grundvand sker fra oplandets vandværker, men anlæg til markvanding og industriformål tegner sig også for en del. Indvinding af overfladevand finder sted fra nogle enkelte industrianlæg, hvor vandet typisk anvendes som procesvand.

Udstrømningen af grundvand til overfladevand og vådområder kan blive reduceret væsentligt, hvis der foregår en betydelig grundvandsindvinding i området. Dette kan medføre vandløb med forringet eller ingen vandføring, samt mere eller mindre tørlagte vådområder.

Til toppen

Beskyttede områder

Dele af hovedopland Østersøen er naturbeskyttede områder i henhold til internationale konventioner og direktiver, nationale love eller regionale bestemmelser. Vandplanlægningen skal sikre, at der tages højde for de hensyn som de beskyttede områder såvel som de truede dyre- og plantearter kræver.

Internationale beskyttelsesområder
Det drejer sig især om de såkaldte Natura2000-områder, som omfatter lokaliteter udpeget efter EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet (fugle) og EF-Habitatdirektivet (naturtyper og dyrearter). For hver lokalitet er der udpeget et antal særligt sårbare fugle, naturtyper og/eller dyrearter, som skal beskyttes gennem lovgivning og via pleje, naturgenopretning og sikring af arealerne på anden måde.
I hovedopland Østersøen findes 7 Natura2000-områder: Havområdet ved Rødsand på Lolland, Klinteskoven og havet udfor, Busemarke Mose, Præstø Fjord/Bøgestrømmen/Ulvsund/Ulvshale, Bøchers Grund, Vemmetofteskovene samt til dels havområdet udfor Stevns Klint. For hvert område er der lavet særskilte resumeer af basisanalyserne for Natura2000.

Det samlede areal af Natura2000-områder inden for hovedopland Østersøen udgør ca. 730 km² fordelt med ca. 100 km2 landområder og ca. 630 km² vandområder. Landområderne udgør ca. 9,2 % af det samlede landareal af hovedopland Østersøen. Hovedoplandets vandareal er ikke kendt, da afgrænsningen ikke er fastlagt.

Andre internationale aftaler er:
Ramsarkonventionen, som er global og retter sig mod beskyttelse af vådområder. Her er der udpeget 22 områder som i Danmark dækkes af de samme arealer som Natura2000-områderne.

Nationalt beskyttede områder
De våde naturtyper moser, ferske enge og strandenge er sammen med vandløb og søer omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder at deres tilstand ikke må ændres uden dispensation. Der skal tages særlige hensyn til disse bestemmelser i vandplanlægningen. §3-områderne udgør 5,1 % af det samlede hovedopland på land.

Inden for hovedoplandet findes desuden en række fredede lokaliteter. De fredede lokaliteter udgør ca. 5,4 % af det samlede vandplanområde på land.

Regionalt beskyttede naturområder og arter
I de amtslige regionplaner, som nu er ophøjet til landsplandirektiver, er der udpeget beskyttelsesområder, regionale naturbeskyttelsesområder og internationale naturbeskyttelsesområder. Regionplanerne udpeger og opstiller desuden målsætninger for havområder, søer og vandløb.

Udpegningerne har til formål at bevare og forbedre natur og landskab generelt og specielt tage hensyn til særligt sårbare og sjældne naturtyper, dyre- og plantearter, uforstyrrede landskaber og kulturhistoriske værdier. I de internationale naturbeskyttelsesområder – også kaldet Natura 2000-områder – skal der også sikres og genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, områderne er udpeget for.

Til toppen

Karakterisering af overfladevand og grundvandsforekomster

Vandløb
Hovedopland II, 6 er med sine blot 1080 km² langt det mindste af de 2 hovedoplande, der hører under Miljøcenter Nykøbing F. Vandløbstype 3, brede vandløb, med mere end 40 km til kilde og med >100 km2 opland er ikke registreret i dette opland. De mellemstore type 2-vandløb med 2-40 km til kilde og opland på 10-100 km2, er almindelige i hele hovedoplandet i de større vandsystemer. De øvrige vandløb karakteriseret som type 1, små vandløb, med kort forløb, og et beskedent opland på under 10 km2. En del af disse små vandløb er, på grund af vandmangel, ofte sommerudtørrende. Vandløb med naturligt forløb ses især, omkring Præstø Fjord og i nogle små vandløb i Bønnet og Meelse Skovene på Østfalster. Af større stærkt modificerede og kunstige vandløb kan nævnes afvandingslandkanalerne på Lolland omkring Rødby og kanalerne på Møn ved Borre. De kunstige vandløbsstrækninger udgør blot 6,6 %, mens de stærkt modificerede vandløbsstrækninger udgør 13,5 % i af den samlede vandløbslængde på 1218 km i hovedopland II, 6.

Hovedopland II, 6

km

Samlet vandløbsstrækning

1218 (100%)

Kunstige vandløb

80,6 (6,6%)

Stærkt modificerede vandløb

163,9 (13,5%)

Tabel 2. Fordeling af stærkt modificerede og
kunstige vandløb
i hovedopland II, 6 i
MC Nykøbings overvågningsområde.

Søer

undefined
I oplandet findes 21 søer som er målsatte og dermed omfattet af basisanalysen; heraf er kun de 7 større end 5 ha. De fleste af søerne er naturlige, men der er også en del, som er opstået i forbindelse med grus- og tørvegravning. Ingen af søerne kan betegnes som stærkt modificerede eller som kunstige og de alle vil kunne opnå en god økologisk tilstand. I oplandet findes desuden 17 tidligere søer, som er blevet afvandede. Disse må betegnes som stærkt modificerede.

Søerne er inddelt i typer efter indhold af kalk, farve, saltholdighed og dybde. Alle søerne i oplandet er kalkrige og de fleste er lavvandede. Der findes dog også dybe søer og søer som er brunvandede.

Grundvandsforekomster
Der er udpeget i alt 18 grundvandsforekomster fordelt på 1 terrænnær forekomst, 14 regionale og 3 dybe forekomster. Den terrænnære forekomst består af en række mindre sandmagasiner i oplandet, som netop har kontakt til terræn. De regionale forekomster er dels kalkmagasiner og dels sandmagasiner, som ligger i distinkte lag/dybder, men som for hvert lag er samlet i afstrømningsoplande til vandløb. Alle regionale forekomster har kontakt til overfladevand. De dybe forekomster består af dybtliggende kalk og sandformationer, hvor der ikke forventes kontakt til overfladevand af betydning.

De regionale kalkforekomster har størst betydning for vandforsyningen, mens de regionale sandmagasiner især er af betydning for vandforsyningen på det sydlige Lolland.

undefined
Figur 3. Regnvandet siver ned igennem jordlagene til den opsprækkede kalk - den vigtigste kilde til rent grundvand i oplandet.

Generelt yder dæklag af ler, i hovedoplandet, en god beskyttelse mod forurening af grundvandet, men lokalt er tykkelsen så ringe, at der er risiko for, at forurenende stoffer ikke tilbageholdes, fx ved Fakse, Stevns og Nysted.

Grundvand fra de regionale magasiner strømmer ud i hovedoplandets vandløb og sikrer en vandføring igennem hele året. Lokalt vil de terrænnære forekomster tilsvarende udgøre en vigtig kilde til de åbne vandområder.

Kystvande

undefined

Hovedopland II,6 afvander til en række forskellige kystvande som består af fjorde, nor, bugter og åbne kystområder.

Kystvandene er overordnet inddelt i fjordtyper og åbentvandstyper . Fjordene omfatter Præstø Fjord, Stege Bugt, Stege Nor og Rødsand. De åbne kystområder omfatter Fakse Bugt, Hjelm Bugt, Femer Bælt og Østersøen.

Kystvandene er yderligere underinddelt efter saltholdighed, tidevand, lagdeling samt følsomhed overfor ferskvandsafstrømning og belastning .Fjordene og de åben kystvande er alle mesohaline (5-18 ‰) og betegnes type M (1, 2 eller 3 efter de øvrige kriterier) hhv. OW3.

Der er foretaget en foreløbig identificering af såkaldte stærkt modificerede områder, som omfatter: Inddæmmede marine områder, sejlrender, havne og klappladser.

Til toppen

Risikoanalyse

Vandløb
Målsætninger

undefined
I risikoanalysen for vandløb i oplandet til Østersøen der er 1080 km², er risikoen for manglede målopfyldelse i 2015 vurderet på i alt 1550 km vandløb.

Som baggrund for risikovurderingen i dette opland er der anvendt data fra 316 stationer fra det tidligere Storstrøms Amt i perioden 2001-2002. Vurderingen har taget udgangspunkt i opfyldelse af de pågældende vandløbsstrækningers målsætninger i henhold til den seneste regionplan.

Til målsætningerne er der blandt andet knyttet krav til den biologiske vandløbskvalitet bedømt på baggrund af smådyrsfaunaen efter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).

I denne første risikoanalyse er krav til smådyrsfauna og fiskebestand indgået i vurderingen. I alt er der, til risikovurderingen, indgået faunaundersøgelser fra 312 vandløbsstationer i hovedoplandet.

Påvirkninger
For hver vandløbsstrækning er identificeret, hvilke menneskeskabte påvirkninger den pågældende strækning er udsat for og som kan bidrage til forklaring af eventuel manglende målopfyldelse.

Grænsen mellem nord og syd er trukket således at Lolland-Falster og Møn hører til delområde syd.

Km/Påvirkning*

B

FM

KH

MFS

N

Delområde II6, syd

234

234

0

142

194

Delområde II6, nord

151

151

0

52

59

Delområde II6, samlet

385

385

0

194

253

Tabel 3. Oversigt over vandløbstrækninger med angivelse af de forekommende påvirkninger. Antallet af km vandløb overstiger det samlede antal km, da nogle vandløb kan være påvirket af flere typer påvirkninger på samme tid.

*Påvirkninger i de vandløb, der indgår i risikoanalysen:
B: Biologiske forhold
FM: Fysiske forandringer
KH: Kvantitative hydrologiske forandringer
MFS: Miljøfarlige stoffer
N: næringsstoffer og organisk stof

Som det ses af tabel 3 påvirker fysiske forandringer og tilførsel af organisk stof en stor del af oplandets vandløb. Betydende er også den direkte påvirkning af flora og fauna i forbindelse med regulering/opgravning og hårdhændet vedligeholdelse.

undefined

undefined

En mindre del af vandløbene er påvirket af Miljøfremmede stoffer, sandsynligvis sprøjtegifte, og finder fortrinsvis sted i oplandets sydlige del, hvor landbrugsproduktionen er mest intensiv. Effekten af miljøfarlige stoffer er formodentligt undervurderet. Dette skyldes manglende konkret viden om indhold og effekter af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet.

Risikovurdering
På baggrund af faunaundersøgelser i vandløbene i 2001 og 2002, er vandløbenes tilstand og udvikling vurderet. De enkelte påvirkninger af vandløbene, jf. tabel 6.1, er identificeret og fremskrevet. På grundlag af dette er det for hver vandløbsstrækning vurderet, hvorvidt den vil opfylde sit nuværende faunaklassekrav i 2015. Vandløbene er herved blevet opdelt i 2 hovedgrupper; Risikogruppe I hvor man vurdere, at faunaklassekravet vil være opfyldt i 2015 og Risikogruppe II, hvor man vurderer, at faunaklassekravet ikke vil være opfyldt i 2015. Begge disse grupper er opdelt i undergrupper, der afspejler graden af sikkerhed for denne vurdering. Kun i undergrupperne Ia og IIc er det eksisterende datagrundlag tilstrækkeligt til en sikker vurdering uden behov for yderligere undersøgelser.

Risikogruppe Målsætning opfyldt i 2015? Km %
Ia Opfylder med sikkerhed 0 0
Ib Opfylder sandsynligvis 8 <1
Samlet I   8  
IIa Opfylder muligvis ikke 789 51
IIb Opfylder sandsynligvis ikke 385 25
IIc Opfylder med sikkerhed ikke 368 24
Samlet II   1542 100
I alt   1550 100

Tabel 4. Risikovurderingen for vandløb i oplandet til Østersøen (hovedopland II,6).

Som det fremgår af tabel 4 forventes mindre end 1% af vandløbene at opfylde deres målsætning. Mens halvdelen ligger i IIa, hvilket indikerer at de muligvis ikke vil kunne opfylde deres målsætninger i 2015. Således vurderes næsten alle vandløb i opland II6, at kravet ikke vil kunne opfyldes, med mindre der iværksættes yderligere tiltag og indgreb end de allerede gennemførte eller besluttede.
Søer
Målsætninger
Vurderingen af risikoen for at målsætningerne ikke er opfyldte i 2015 er foretaget på baggrund af regionplanen for det tidligere Storstrøms Amt. Målsætningerne er fastsatte som kvalitetskrav til plante- og dyrelivet, samt til sigtdybden og til indholdet af klorofyl. Disse kvalitetskrav vil senere blive afløst af nye under betegnelsen ”God økologisk tilstand”. En sø i god økologisk tilstand kan beskrives som klarvandet, med ringe forekomst af alger og en udbredt vegetation af undervandsplanter. Der vil være et rigt liv af smådyr, fisk og fugle i og ved søen.

Påvirkninger
Det er vurderet hvilken type påvirkning, som er afgørende for den enkelte søs tilstand og for om den kan opfylde målsætningen. For søerne i oplandet er det belastningen med næringssalte, der er helt afgørende for deres tilstande (tabel 5). Næringssaltene (kvælstof og fosfor) bliver tilført søerne hovedsageligt fra landbrugsarealer og fra spildevand.

Påvirkning

B

FM

KH

MFS

N

U

Antal søer

0

0

0

0

21

0

Tabel 5. Sammenfatning af påvirkninger af søerne der indgår i risikoanalysen:

B: Biologiske forhold
FM: Fysiske forandringer
KH: Kvantitative hydrologiske forandringer
MFS: Miljøfarlige stoffer
N: Næringssalte
U: Upåvirkede.

Risikovurdering

undefined
På baggrund af den overvågning, der er lavet i søerne, og ved fremskrivning af tilstand og påvirkninger er det vurderet, om målsætningerne er i fare for ikke at være opfyldte i 2015.

Kun 4 af søerne i oplandet forventes at opfylde målsætningerne (tabel 6). For at de øvrige 17 søer kan opfylde deres målsætninger er det nødvendigt, at påvirkningerne med næringssalte nedbringes.

Det er derfor nødvendigt med en bedre rensning af spildevandet og tiltag der reducerer tabet af næringssalte fra landbrugsarealerne.

Risikogruppe

Målsætningen opfyldt i 2015?

Antal

Ia

Opfylder med sikkerhed

1

Ib

Opfylder sandsynligvis

3

Samlet I

 

4

IIa

Opfylder muligvis ikke

1

IIb

Opfylder sandsynligvis ikke

7

IIc

Opfylder med sikkerhed ikke

9

Samlet II

 

17

I alt

 

21

Tabel 6. Risikovurderingen for søer i oplandet til Østersøen (hovedopland II,6).

Grundvand
Risikovurderingen for grundvandsforekomsterne tager udgangspunkt i kriterier, der blev fastlagt ved den første basisanalyse udarbejdet af de tidligere amter Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt. Overordnet beskrives grundvandets tilstand på to måder, nemlig i form af mængden i magasinerne (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kemiske tilstand).

Påvirkninger

undefined

Hvis vi indvinder for stor en del af det vand, der siver gennem jordlagene til undergrunden, kommer der til at mangle drikkevand.

Desuden vil vi mindske mængden af det grundvand, der strømmer til de åbne vand- og vådområder og derved påvirke tilstanden af områderne negativt. Kvaliteten af grundvandet kan blive forringet ved, at fx nitrat og sprøjtemidler fra jordbruget eller skadelige stoffer fra gamle industrigrunde siver ned i undergrunden.

Der kan også trænge saltvand ind i forekomsterne, hvis indvindingen af grundvand er for stor. En dårlig kvalitet af grundvandet forringer muligheden for at benytte det som drikkevand og kan have negativ indflydelse på de grundvandsfødte vand- og vådområder.

Risikovurdering
Den samlede vurdering er, at stort set alle forekomster er i risiko for ikke at opnå god tilstand i 2015. Dette er vist i tabel 7 og på kortet.

Grundvandstype

Antal i alt

Antal i risiko

Andel i risiko

Sammenfattende risikovurdering

18

18

100 %

Kemisk tilstand

11

61 %

Kvalitativ tilstand

17

94 %

Tabel 7. A ntallet af forekomster, der er i risiko for ikke at opnå god tilstand i 2015.

Man skal være opmærksom på, at de fleste af forekomsterne er store, og lokale problemer i en forekomst fører til, at hele forekomsten kategoriseres til at være i risiko.

Vurdering af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand tager udgangspunkt i en beregning af, om indvindingen af grundvand i de enkelte forekomster er bæredygtig. Herved forstås, at grundvandsindvindingen er væsentligt mindre end grundvands­dannelsen. Det vil sikre, at indvindingen ikke i væsentlig grad reducerer den naturlige udstrømning af grundvand til vandløb, vådområder og kildevæld. Der er en væsentlig indvinding af grundvand fra kalkforekomsterne samt fra enkelte af de regionale sandforekomster, men en relativ lille grundvandsdannelse - samtidig med, at store områder har kontakt til vandløb og vådområder. Indvindingen i de mere højtliggende forekomster er begrænset, og forekomsterne anses derfor generelt for ikke at være i risiko. Det medfører, at 61 % af forekomsterne er vurderet til at være i risiko for ikke at opnå god kvantitativ tilstand.

Alle forekomster er udpeget til at være i risiko for ikke at opnå god kemisk tilstand. Det skyldes problemer med bl.a. salt, nitrat, nikkel og forurening fra forurenede grunde, som det er skønnet siver ned til forekomsterne. Vores viden om kvaliteten af de fleste regionale sandforekomster er begrænset. Nationale erfaringer fra overvågning af sådanne forekomster viser, at man ofte finder nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer, og derfor er der grund til at antage, at disse forekomster er i risiko for ikke at opnå god kemisk tilstand.

Kystvande
Der er foretaget en vurdering om kystvandene, i forhold til fremskrevne menneskelige påvirkninger, kan opfylde de gældende regionplaners målsætning for vandkvalitet senest d. 22. december 2015. Kystvandene er tildelt risikokategorier efter om de vurderes at opfylde målsætningen (I), eller om de vurderes ikke at opfylde målsætningen (II). Der er foretaget en yderligere underinddeling af risikokategorierne (a, b eller c) alt efter hvilket overvågnings- og datagrundlag risikovurderingen er foretaget på.

Alle kystvande er i risiko for ikke at opfylde deres målsætning i 2015.

Påvirkninger
Årsagen til at alle kystvande er i risiko for ikke at opfylde deres målsætning i 2015, er tilførsel af næringsstoffer.

Det er hovedsageligt kvælstof der tilføres i for store mængder, men også fosfor kan være et problem specielt i fjordene.

undefined

Fjordene er stærkt påvirket af næringsstoffer fra de lokale oplande. For de fleste fjorde er det landbruget, som udgør den største kilde. Her forudsættes således lokale indsatser, der kan nedbringe udvaskningen af næringsstoffer.

De åbne kystområder er overvejende påvirket af næringsstoffer, der tilføres med vandstrømme fra Kattegat via Bælthavet og Øresund samt Østersøen. Der forudsættes således en national og international indsats, for at nedbringe det generelle næringsstofniveau i
havområderne.

Forekomsten af miljøfarlige stoffer (MFS) kan også føre til manglende målopfyldelse. Datagrundlaget er endnu meget sparsomt, men undersøgelser i enkelte fjorde tyder på en miljøpåvirkning, der kan hindre målopfyldelse. Der findes en lang række kilder til forurening med MFS, heriblandt industri, renseanlæg, forurenede grunde, skibstrafik og havne mm.

Til toppen

Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses. Basisanalysen for hovedopland II, 6 – Østersøen viser, at der skal gennemføres en række tiltag for at reducere de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, hydrologiske påvirkninger (vandindvinding) og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.

Kategori

Områder i risiko
%

Påvirkninger
Årsager til manglende målopfyldelse

Vandløb

99

Fysiske påvirkninger (FM)
· Reguleringer og rørlægninger
· Hårdhændet vandløbsvedlige- holdelse
· Spærringer, som hindrer fri
faunapassage
Spildevandsudledninger (N)· Utilstrækkelig rensning specielt
fra mekaniske renseanlæg
· Regnvandsbetingede udløb

Spredt bebyggelse (N)

Søer

81

Næringsstoffer (N)

Marine områder

100

Næringsstoffer (N)
Miljøfarlige stoffer (MFS)

Grundvand

100

Indvinding (KH)
Nitrat (N)
Miljøfarlige stoffer (MFS)

Tabel 8. Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltnings-mæssige opgaver jævnfør miljømålslovens § 29, stk. 2. Opgaverne er relateret til de forskellige kategorier af vandområder.

Vandløb
Basisanalysen for hovedopland II, 6 viser,l at 99 % af de målsatte vandløbsstrækninger i dag ikke opfylder deres målsætning. For at opnå miljømålene i det aktuelle hovedopland, er det således nødvendigt at der gennemføres en række supplerende tiltag. Tiltagene har alle som hovedformål at reducere den menneskelige påvirkning af de pågældende vandområder.

De fysiske forhold i vandløb er i dag påvirket direkte gennem regulering, en generel hårdhændet vedligeholdelse såsom opgravning af vandløbsbund og fjernelse af alle vandplanter og endelig rørlægning. Alle de nævnte påvirkninger bør mindskes mest mulig, hvis miljømålene skal nås.

En anden hyppig påvirkning er udledning af utilstrækkeligt renset spildevand fra renseanlæg, de regnbetingede udløb og den spredte bebyggelse.

Søer
For at søerne i oplandet kan leve op til en god økologisk tilstand er det nødvendigt med tiltag der nedbringer belastningen med fosfor og kvælstof fra landbrugsarealer og fra spildevand. Disse foranstaltninger skal gennemføres i god tid inden 2015 for at kunne nå at virke. På grund af tidligere udledninger har der i mange søer ophobet sig en pulje af næringssalte på bunden. Det er derfor nødvendigt med tiltag, som nedsætter belastningen fra disse puljer, ligesom det kan blive nødvendigt at ændre den biologiske ubalance, som har indstillet sig i mange forurenede søer.

Grundvand
For at sikre, at grundvandsområderne opfylder målsætningerne, kan det lokalt være aktuelt at reducere påvirkningen fra nitratudvaskningen fra det dyrkede areal, ligesom det vil være nødvendigt med opmærksomhed rettet mod, at grundvandet ikke forurenes ved brug og håndtering af sprøjtemidler. De allerede iværksatte nationale initiativer på dette område vil bidrage hertil. Der vil være behov for en fortsat indsats mod påvirkningen fra udsivning af forurenende stoffer fra gamle industrigrunde og lignende. Der kan også være behov for tiltag, der hindrer indtrængning af saltvand og andre stoffer som følge af for stor vandindvinding. Der vil også nogle steder være behov for at gennemføre tiltag for at hindre en for intensiv udnyttelse af grundvandsreserven og en eventuel grundvandssænkning i vådområder.

Marine områder
Alle kystvande er i risiko for ikke at kunne opfylde kravet om god økologisk tilstand i 2015. Der er behov for en reduktion i tilførslen af næringsstoffer til fjordene og de åbne kystvande. Lokale indsatser i oplandene skal reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor til fjordene, mens en national og international indsats skal reducere det generelle næringsstofniveau, især af kvælstof, i de åbne kystvande. Der skal yderligere ske en indsats for at nedbringe udledningerne af miljøfarlige stoffer.

Til toppen

Aktivitet

Deadline

Periode

Basisanalyser

22/12 2004

Offentliggørelse af arbejdsprogram

22/12 2006

Høring i 6 måneder

Idefase indledes

22/6 2007

Løber i 6 måneder

Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

22/6 2007

Høring i 6 måneder

Forslag til vandplaner

22/12 2008

Høring i 6 måneder

Endelige vandplaner vedtages

22/12 2009

Forslag til kommunale handleplaner

22/6 2010

Høring i 8 uger

Endelige kommunale handleplaner

22/12 2010

Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet

22/12 2012

Opfyldelse af miljømål

22/12 2015

Hovedopland II, 6

km

Samlet vandløbsstrækning

1218 (100%)

Kunstige vandløb

80,6 (6,6%)

Stærkt modificerede vandløb

163,9 (13,5%)

Km/Påvirkning*

B

FM

KH

MFS

N

Delområde II6, syd

234

234

0

142

194

Delområde II6, nord

151

151

0

52

59

Delområde II6, samlet

385

385

0

194

253

Risikogruppe

Målsætning opfyldt i 2015?

Km

%

Ia

Opfylder med sikkerhed

0

0

Ib

Opfylder sandsynligvis

8

<1

Samlet I

8

IIa

Opfylder muligvis ikke

789

51

IIb

Opfylder sandsynligvis ikke

385

25

IIc

Opfylder med sikkerhed ikke

368

24

Samlet II

 

1542

100

I alt

 

1550

100

Påvirkning

B

FM

KH

MFS

N

U

Antal søer

0

0

0

0

21

0

Risikogruppe

Målsætningen opfyldt i 2015?

Antal

Ia

Opfylder med sikkerhed

1

Ib

Opfylder sandsynligvis

3

Samlet I

4

IIa

Opfylder muligvis ikke

1

IIb

Opfylder sandsynligvis ikke

7

IIc

Opfylder med sikkerhed ikke

9

Samlet II

17

I alt

21

Grundvandstype

Antal i alt

Antal i risiko

Andel i risiko

Sammenfattende risikovurdering

18

18

100 %

Kemisk tilstand

11

61 %

Kvalitativ tilstand

17

94 %

Kategori

Områder i risiko
%

Påvirkninger
Årsager til manglende målopfyldelse

Vandløb

99

Fysiske påvirkninger (FM)
· Reguleringer og rørlægninger
· Hårdhændet vandløbsvedlige- holdelse
· Spærringer, som hindrer fri
faunapassage
Spildevandsudledninger (N)· Utilstrækkelig rensning specielt
fra mekaniske renseanlæg
· Regnvandsbetingede udløb

Spredt bebyggelse (N)

Søer

81

Næringsstoffer (N)

Marine områder

100

Næringsstoffer (N)
Miljøfarlige stoffer (MFS)

Grundvand

100

Indvinding (KH)
Nitrat (N)
Miljøfarlige stoffer (MFS)

undefined

Ordbog
Forklarer fagudtryk

Ordbog

Basisanalyser

Vanddistrikt 35 Del 1

65 mb

(tidligere Storstrøms Amt)

Vanddistrikt 35 Del 1 - de enkelte kapitler

Vanddistrikt 35 Del 1 - bilag  2,5 mb

Vanddistrikt 35 Del 2  16,6 mb