Kruså/Vidå

Hovedopland 4.1 i det grænseoverskridende Vanddistrikt Kruså/Vidå

Resume af Basisanalysen
samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver

undefined

undefined

Basisanalyser
Basisanalyse for det tyske delopland (www)

Sønderjyllands amts basisanalyse del 1 (pdf)

Sønderjyllands amts basisanalyse del 2 (pdf)

Ordbog
Forklarer fagudtryk
Ordbog

Mere information
Kruså-Vidå resume (pdf)

Indledning

EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst "god tilstand". I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, "Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006".

Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum "god tilstand" i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer. Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.
Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.

Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Basisanalyser

Senest 22. december 2004

 

Offentliggørelse af arbejdsprogram

Senest 22. december 2006

Høring i 6 måneder

Idéfasen indledes

Senest 22. juni 2007

Høring i 6 måneder

Forslag til oversigt over VVO(Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver)

Senest 22. juni 2007

Høring i 6 måneder

Forslag til vandplaner

Senest 22. december 2008

Høring i 6 måneder

Endelige vandplaner vedtages

Senest 22. december 2009

 

Forslag til kommunale handleplaner

Senest 22. juni 2010

Høring 8 uger

Endelige kommunale handleplaner

Senest 22. december 2010

 

Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet

Senest 22. december 2012

 

Opfyldelse af miljømål

Senest 22. december 2015

 

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf udarbejdet en ny basisanalyse herunder en ny risikovurdering. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder.

Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Kruså/Vidå sammenfatter resultaterne fra Sønderjyllands Amt basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.

I forbindelse med udarbejdelsen af de oprindelige basisanalyser er der foretaget en koordinering af opgaveløsningerne på tværs af grænsen i forhold til de basisanalyser, der er udarbejdet af de tyske myndigheder. Der er på tysk side af Miljøministeriet i Slesvig-Holsten - Ministerium für Landwirtschaft Umwelt und Ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein, udarbejdet basisanalyser for oplandene til Vadehavet/Nordsøen og til Vestlige Østersø, samlet i to hovedoplande hhv. Eider og Schlei/Trave jf. kortet herunder. I hovedoplandenes basisanalyser indgår også de grænseoverskridende kystvande. I Eider oplandsanalysen således, at Lister Dyb tidevandsområde afgrænses mod nord af Rømødæmningen og mod syd af Hindenburg dæmningen til Øen Sild og mod Nordsøen ud til 12-sømil fra basislinien, jf. direktivforpligtelserne. I Schlei/Trave oplandsanalysen indgår Flensborg Fjord, Sydlige Lillebælt og Vestlige Østersø på samme måde ud til 12-sømil fra basislinien, jf. direktivforpligtelserne.

På den danske side er kystvandene på samme måde medtaget i det tidligere Sønderjyllands Amts to basisanalyser og i forbindelse med den danske Idéfase behandles kystvandene i resuméet for hhv. hovedopland Vadehavet / Vestkysten og hovedopland Lillebælt (Jyllandssiden).

undefined

De to hovedoplande på den Slesvig-Holstenske side af den dansk-tyske grænse

De oprindelige danske basisanalyser kan ses på http://www.rib.mim.dk/ .

De tyske basisanalyser efter vandrammedirektivet kan ses via det Slesvig-Holstenske miljøministeriums hjemmeside på: http://www.wasser.sh/de/fachinformation/home/index.html

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i sidste afsnit.

Områdebeskrivelse

undefined

Figur 1. Opland Kruså/Vidå (Hovedopland IV, 1). Kortudsnittet viser kun de danske vandløb

Det grænseoverskridende vanddistrikt er sammensat af de vandløbsoplande, der ligger på tværs henover den dansk-tyske landegrænse hvor de to største deloplande udgøres af Vidå og Kruså. Herudover er der et mindre opland på ca. 10 km2 på dansk side, der bl.a. afvander til Jardelund Grøft og til Meden Å, tilløb til Bongsieler Kanal, der udmunder i den tyske del af Vadehavet.

Delopland Vidå består bl.a. af Tinglev Hedeslette, flere mindre bakkeøer, landskab med dødishuller samt marsklandskaber og udmunder i Lister Dyb tidevandsområde i Vadehavet. Det danske delopland Vidå er på ca. 1075 km 2 og det tyske delopland er på ca. 254 km 2 .

Delopland Kruså udgøres af en tunneldal i morænelandskabet dannet i sidste istid og udmunder i Flensborg Inderfjord. Det danske delopland er på ca. 16 km 2 og det tyske delopland er på ca. 5 km 2

undefined

Kruså vandmølle ved afløbet fra Kruså møllesø

undefined

Krusåen nedstrøms møllesøen


Til toppen

Påvirkninger

Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften.

De mest betydende forurenende stoffer der tilføres vandområderne i oplandene er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og gyllebeholdere), samt udsivning fra gamle lossepladser og forurenede grunde.

Næringsstoffer
Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget, mens punktkilder udgør en langt mindre del.
Når det drejer sig om påvirkning med fosfor, er der mindre forskel på bidraget fra landbruget og punktkilder.

Siden begyndelsen af 1980'erne er kvælstof- og fosforafstrømningen reduceret. For kvælstof skyldes dette en forbedret spildevandsrensning og et fald i udledningen fra landbrugsarealer som følge af vandmiljøindsatsen. For fosfor skyldes faldet, at spildevandet i dag renses langt bedre end tidligere.
I perioden frem til 2015 forventes indsatsen i landbruget ifølge Vandmiljøplan III at bidrage til en yderligere reduktion i kvælstof- og fosforudledningen til vandområderne i oplandet.

Organisk stof
Punktkilder er de mest betydende bidrag til påvirkningen af vandområderne med iltforbrugende organisk stof. Bidraget kommer især fra spildevands- og regnbetingede udløb i byområder, spredte bebyggelser i oplandet og dambrug.
Udledninger fra punktkilder af blandt andet organisk stof og næringsstoffer er i dag reduceret væsentligt i forhold til sidst i 1980´erne. Faldet skyldes, at renseanlæggene er blevet udbygget, samt at en langt større del af spildevandet fra husholdninger og industri i dag ledes til offentlig renseanlæg. Rensningen på de nuværende større offentlige renseanlæg er i dag så god, at der ikke kan forventes en større yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer.

Regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder forventes at blive reduceret væsentligt.

Udledningen fra den spredte bebyggelse forventes ligeledes at blive reduceret i de kommende år som følge af forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Miljøfremmede stoffer og tungmetaller
Fra aktiviteter i området tilføres vandområderne miljøfremmede stoffer og tungmetaller, bl.a. fra anvendelsen af disse stoffer i husholdninger, industri, landbrug og dambrug.

Fysisk påvirkning mv.
Der er gennem tiderne etableret opstemninger i vandløbene for at etablere dambrugsdrift eller til at udnytte vandkraften. Disse opstemninger virker som spærringer for fiskenes naturlige vandring i vandløbene.
En stor del af vandløbene i oplandet er reguleret, især for at sikre behovet for dyrkningsarealer. Nogle af vandløbene er rørlagt, og en betydelig del af de tilbageværende åbne vandløb vurderes at være reguleret i form af udretning, uddybning m.v. Når vandløbene vedligeholdes for at sikre evne til at aflede vand, medfører det i mange vandløb ustabile forhold til skade for plante- og dyrelivet. Desuden mindskes vandløbenes evne til selvrensning.

I løbet af de seneste 50-100 år er en væsentlig del af det dyrkede areal i oplandet blevet drænet for at sikre afvanding af landbrugsjord. Med dræningen sker der også en afvanding af vådområder. Hermed er enge- og moseområder forsvundet i løbet af de sidste 100 år. I ådalene er en stor del af de tidligere enge/mosearealer således gjort dyrkbare ved vandløbsregulering og løbende vedligeholdelse af vandløbenes vandføringsevne. Tilsvarende er der sket en reduktion i antallet af søer og vandhuller.

Alt i alt har årtiers indsats med dræning, afvanding af vådområder samt inddæmning betydet, at den naturlige selvrensningsevne i oplandet er reduceret betydeligt.

Der er planlagt, og i et vist omfang allerede gennemført, retablering af vådområder og vandløbsrestaurering i oplandet. Dette forventes at medføre en øget tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer i de kommende år, samtidig med at naturindholdet bliver større.

Andre betydende påvirkninger af vandområderne omfatter vandindvinding, sejlads og fiskeri, samt oprensning og uddybning af sejlrender.

undefined

Regnvandsbassin vest for Padborg der afvander motorvejen og en del af industriområdet i Padborg, bassinet har udløb til den øvre del af Vidå-systemet.

 


Til toppen

Beskyttede områder

Nogle af vand- og naturområderne i oplandet til Vidå-Kruså er såkaldte beskyttede områder, idet de er omfattet af internationale konventioner, nationale love og regionale bestemmelser om beskyttelse.

Internationale beskyttelsesområder
Natura 2000 områder omfatter EU-Habitatområder, EF-Fuglebekyttelsesområder og Ramsarområder. I oplandet findes en række habitatområder bl.a. Hostrup sø, Assenholm Mose og Feldsted Vestermark; Bolderslev Skov og Uge Skov; Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen; Frøslev Mose. For hvert område er der lavet et resume af naturbasisanalysen.
Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter. I oplandet findes desuden en del områder, der er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområder med henblik på at beskytte udvalgte fuglearter. Nogle Fuglebeskyttelsesområder er sammenfaldende med ovennævnte habitatområder, mens nogle af områderne ligger helt eller delvist uden for habitatområderne.

Andre internationale beskyttelsesområder er drikkevandsforekomster, der er områder med vand, hvor der indvindes mere end 10m3 vand om dagen, eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer, samt de forekomster af vand, som det er hensigten at anvende hertil. Endelig er hele landet udpeget som næringsstof følsomt område efter EU's Nitratdirektiv.

Nationalt beskyttede naturområder
Naturtyper som moser, ferske enge, heder, overdrev og strandenge er sammen med vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder, at deres tilstand ikke må ændres. De udgør i alt 10,5 % af oplandet. De våde naturtyper som søer, moser, enge og strandenge udgør ca. 70 % af de beskyttede arealer i oplandet. Indenfor oplandet findes en række områder, der er omfattet af nationale fredninger af hensyn til landskabelige og naturhistoriske værdier og interesser. I Vadehavet er større områder udpeget til jagtfrie zoner.

Regionalt beskyttede naturområder
I Ribe Amts, Vejle Amts og Sønderjyllands Amts Regionplaner 2005-2016 er der udpeget større sammenhængende naturområder af national og regional betydning (Naturområdeudpegning). Vejle Amt og Sønderjyllands Amt har endvidere udpeget særligt værdifulde naturområder og økologiske forbindelseslinier. For naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 er der i det tidligere Ribe Amt udarbejdet en naturkvalitetsplan, der udpeger økologiske forbindelseslinier og omfatter en værdisætning og målsætning af alle § 3 lokaliteter. Derudover er der i alle tre regionplaner udpeget lavbundsarealer, der er potentielt egnet som vådområde, samt øvrige lavbundsområder. Der er i regionplanen opstillet målsætninger for havområder, søer og vandløb samt for nogle naturområder på land. Regionplanen er nu blevet ophøjet til landsplandirektiv som følge af kommunalreformen.

Til toppen

Overfladevand og grundvandsforekomster

Oplandet afvandes primært af Vidå systemet som er vadehavsområdets største vandsystem. Vandsystemet dækker et areal på ca. 1330 km2, hvoraf ca. 20 % er beliggende i Tyskland og overvejende er lavtliggende marskområder. Vidå dækker mere end 95 % af det samlede oplandsareal, det resterende areal afvandes primært af små vandløb bl.a. Krusåen med udløb i Flensborg fjord .

Vandløbene kan inddeles i 3 typer efter størrelse, hvor vandløb af type 1 er de helt små vandløb med bundbredde under 2 m. Vandløb af type 2 er de mellemstore vandløb (2-10 m bundbredde) og Type 3 er de store vandløb med bundbredde over 10 m.

Der skelnes mellem "naturlige" vandløb og "kunstige" vandløb, hvor kunstige vandløb er vandløb der er gravet, hvor der fra naturens hånd ikke ville være et vandløb, dette kan f.eks. være af- og bevandingskanaler, fødekanaler til dambrug, skelgrøfter, digegrave m.m. En forudsætning for at udpege et kunstigt vandløb er, at vandløbet grundet fysiske forhold ikke forventes, at kunne opnå en tilfredsstillende miljøkvalitet.

Nogle vandløb er ændret så meget i forhold til naturtilstanden at de karakteriseres som stærkt modificerede vandløb, dvs. vandløb der ikke vil kunne opnå en tilfredsstillende miljøtilstand grundet de ændrede fysiske forhold. Dette kan f.eks. være vandløb i havneområder og stærkt regulerede vandløb gennem f.eks. byer, visse rørlagte vandløb, opstemmede vandløb ved bevaringsværdige opstemninger m.m.

Søer
I den danske del af det internationale opland Kruså/Vidå findes omkring 3400 søer og vandhuller over 100 m 2 . De fleste er dog meget små vandhuller direkte til- og afløb, og kun 18 er større end 5 ha. Samlet udgør søerne kun omkring 1% af oplandets areal. På grund af den landskabsmæssige variation, fra det bakkede morænelandskab i oplandets østlige del til det flade marsklandskab mod vest, findes der meget forskellige søtyper i oplandet. Den vestlige, flade del af oplandet er langt fattigere på søer end den østlige del, hvilket dels skyldes de geologiske forhold, men også at mange søer gennem tiden er forsvundet som følge af dræning og opdyrkning af landbrugsområder.

Oplandets største sø er Saltvandssøen på 223 ha, som er anlagt i Margrethe Kog i Tøndermarsken mellem det fremskudte dige og det gamle dige ved Højer for at sikre og genskabe levevilkårene for en række fuglearter. Saltvandssøen er derfor identificeret som en kunstig sø. Den største naturlige sø i oplandet er Hostrup Sø (202 ha), som tidligere var kendt som Danmarks største lobelie-sø,

I basisanalysen er der foretaget en karakterisering af i alt 38 søer. Heriblandt har de 35 en specifik miljøkvalitetsmålsætning, hvilket betyder at der efterfølgende er foretaget en risikovurdering af disse søer. Ved karakteriseringen er søerne inddelt i forskellige typer i forhold til dybde, saltholdighed, vandets farve (humusindhold) og indhold af kalk (alkalinitet).

undefined

St. Søgård Sø syd for Aabenraa repræsenterer den lavvandede, ferske, kalkrige og ikke-brunvandede søtype, som er typisk for den østlige del af oplandet.

Ud af de 38 søer tilhører 25 den ferske, kalkrige og ikke-brunvandede type, som således er den mest udbredte søtype i oplandet. Blandt disse er de 14 dybe, dvs. middeldybden er over 3 meter. Samtlige dybe søer er dannet ved udgravning af sand og grus, primært i området omkring Rødekro og ved Uge. Der er altså tale om kunstige søer, som imidlertid behandles på lige fod med de naturlige søer, da de kan opnå en ligeså god miljøtilstand som disse. Tilsvarende er nogle søer opstået som følge af udgravning af tørv, bl.a. i moseområdet vest for Hostrup Sø.

undefined

Hostrup Sø er med 202 ha den største naturlige sø i oplandet. Søen havde tidligere en rig bestand af såkaldte grundskudsplanter, som stiller store krav til rent og klart vand. I dag er søens miljøtilstand dårlig og grundskudsplanterne næsten forsvundet fra søen.

En enkelt sø, Kruså Møllesø er dannet ved opstemningen ved Kruså Mølle og har derfor karakterer af at være et stærkt modificeret vandområde. Tre søer er karakteriseret som den brunvandede moseagtige type, og endelig omfatter karakteriseringen to søer, som inden for de sidste ca. 100 år er blevet fuldstændig afvandet og tørlagt. Disse historiske søer, som i slutningen af 1800-tallet havde et areal på 10-15 ha, er identificerede som stærkt modificerede vandområder.

Vådområder
Vådområder omfatter moser, ferske enge og strandenge, der er afhængige af tilførsel af overflade-, grund- eller regnvand. Hertil kommer visse hedemoser, der er registreret som hede, og overdrev der er trykvandspåvirkede. Der findes i oplandet i alt 3267 ha moser, 3247 ha ferske enge og 47 ha strandenge. Enge og moser findes primært i forbindelse med områdets store vandløbssystem; Vidå og Kruså og i Tøndermarsken. Mod øst i oplandet findes vådområderne mere spredt som småbiotoper i agerlandet. På forlandet udenfor digerne findes områdets strandenge. Indenfor disse områder findes habitatområder med kortlagte naturtyper, der på europæisk plan er sjældne, sårbare eller truede.

Grundvand
I opland Kruså/Vidå er der 7 grundvandsforekomster, der fordeler sig på 2 terrænnære, 4 regionale og 1 dyb grundvandsforekomst. En grundvandsforekomst kan bestå af et eller flere grundvandsmagasiner.

De terrænnære grundvandsforekomster har direkte kontakt til vandløb, og vandet i disse forekomster strømmer hovedsageligt i smeltevand- og flyvesand. De regionale grundvandsforekomster har en vis kontakt til vandløb, og grundvandet strømmer her i smeltevandssand, kvarts- og glimmersand. De dybe grundvandsmagasiner er uden kontakt til vandløb. Grundvandet i disse strømmer i kvarts- og glimmersand.

Udgangspunktet for udpegningen er en arealmæssig opdeling efter landskabselementer (dannet under istiderne) og vandløbsoplande. Områder med dybtliggende grundvandsmagasiner er afgrænset efter geologiske formationsgrænser.

De terrænnære og regionale grundvandsforekomster har generelt en ringe beskyttelse af ovenliggende lerlag. Lerlag kan beskytte grundvandsforekomsterne mod nedsivende kemiske stoffer fra overfladen. Grundvandsforekomster i hedesletten er oftest mere sårbare end grundvandsforekomster i bakkeøerne. Beskyttelsen af grundvandet stiger som hovedregel med dybden.

Grundvandsudnyttelsen i opland Kruså/Vidå fordeler sig hovedsageligt på indvinding af drikkevand til vandværker og enkeltindvindere samt indvinding til markvanding og industri..

Kystvande
Kystvandene, herunder Flensborg Fjord og Lister Dyb behandles i beskrivelserne under hhv. hovedopland Vadehavet/Vestkysten og hovedopland Lillebælt.

Til toppen

Risikoanalyse

Risikovurderingen i Basisanalyse II er en analyse af hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde regionplanernes miljømål i 2015. Da regionplanerne var meget forskelligt amterne imellem, bliver der stor forskel på, hvilke vandområder der falder i "risikogruppen" afhængigt af, de kvalitetskriterier, der er anvendt i forbindelse med regionplanlægning.

Vandløb
Oplandene til Vidå og Kruså er beliggende omkring den dansk/tyske grænse. Oplandet afvandes primært af Vidå systemet som er vadehavsområdets største vandsystem. Langt det meste af oplandet er flad hedeslette med spredte forekomster af lave morænebakker fra tidligere istider. (Figur 1).

En del af det vestlige opland er beskyttet internationalt og udpeget som EF-habitatområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområder. Tilsammen kaldes de Natura 2000-områder. En del arter er beskyttet af Natura 2000 bestemmelsen, af fisk kan bl.a. nævnes dyndsmerling, snæbel, bæk-, hav- og flodlampret.

Risikovurderingen har vist at op imod tre fjerdedel af vandløbene ikke vil kunne opfylde miljømålene i 2015.

Udledning af næringssalte fra renseanlæg og spredt bebyggelse forventes at være en af årsagerne til, at en væsentlig del af vandløbene ikke kan opnå en tilfredsstillende miljøkvalitet i 2015. Udledning af miljøfarlige stoffer fra industrien og udsivning fra gamle gift-depoter giver derimod kun anledning til, at en mindre del af vandløbsstrækningerne ikke kan nå miljømålene, dog er der ikke vurderet på udledning af medicin og andre hjælpestoffer fra dambrugsindustrien.

undefined

Spildevandet er efter rensning på de mindre renseanlæg klart, men indeholder stadig mange næringssalte og smittekim. Brinkerosion i vandløbene er sammen med hårdhændet oprensning årsag til vedvarende problemer med sandvandringer og aflejringer på vandløbsbunden.

Rørlægning af mindre vandløb og dræninger af lavtliggende arealer har i mange tilfælde resulteret i efterfølgende okkerforurening, som i dag er et af de største miljøproblemer i Vidå systemet. Etablering af opstemninger giver lokalt forringede biologiske forhold, men største problem med spærringerne er, at de afskærer vandrefisk fra gydepladserne i vandløbene, bl.a. den NATURA 2000 beskyttede fiskeart snæblen. Hårdhændet vedligeholdelse af de regulerede vandløb i Vidå-systemet vil ofte generer en for miljøet ødelæggende sandvandring.

De samlede biologiske forhold, som forekomst af smådyr og sammensætning af fiskebestanden er påvirket i en sådan grad, at kun omkring en tredjedel af vandløbene forventes at opfylde miljømålet i 2015.

Risikoanalysen viser at kun en mindre del af vandløbene lever op til kravet om god miljøkvalitet i 2015, det er således på tide sætte ind med yderlig forbedring af vandkvaliteten og de fysiske forhold i vandløbene.

Søer
Oplandet til Kruså/Vidå indeholder søer med store naturmæssige værdier. Flere af søerne ligger i Natura 2000 områder og nyder derfor international beskyttelse på grund af deres naturværdier. Som eksempel kan nævnes Saltvandssøen i Tøndermarsken, Hostrup Sø samt Sølsted Mose.
For at opfylde miljømålene skal søerne have klart vand samt et naturligt og varieret dyre- og planteliv. I den klarvandede sø med ringe forekomst af alger er der gode betingelser for en udbredt undervandsvegetation, som igen skaber gode vilkår for smådyr, fisk og fugle i og ved søen. En ren, klarvandet sø vil derfor også have en langt større rekreativ værdi for den besøgende.

undefined

I området omkring Rødekro og ved Uge er der mange søer, som er opstået ved udgravning af sand og grus. Råstofsøerne har ofte klart vand og en god miljøtilstand, og bliver til vigtige levesteder for planter og dyr - som her en grøn frø.

Resultaterne fra risikoanalysen i oplandet til Kruså/Vidå viser, at 18 af de i alt 35 risikovurderede søer, dvs. lidt over halvdelen, er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015. Heriblandt er Hostrup Sø, som er den største naturlige sø i oplandet. Hostrup Sø var oprindelig Danmarks største lobelie-sø, men i dag har grundskudsplanterne dårlige vilkår. For Hostrup Sø og de øvrige søer er problemet typisk store algemængder og uklart vand om sommeren og manglende eller sparsom undervandsvegetation. Årsagen til den utilfredsstillende miljøkvalitet er først og fremmest for stor tilførsel af næringsstoffet fosfor. Langt den største fosformængde skyldes afstrømning fra landbrugsarealer. Flere søer lider også af intern fosforbelastning, som skyldes at tidligere tilførsler af fosfor har hobet sig op i søbunden. Herfra kan fosforen frigives til vandet og fastholde søen i en dårlig miljøtilstand, selv mange år efter forureningen er ophørt.

undefined

Lund Sø vest for Bylderup-Bov er en lille sø, som er opstået som følge af udgravning af mergel. Søen har kun en lille tilførsel af næringsstoffer, og miljøtilstanden er derfor god med klart vand og en veludviklet undervandsvegetation.

I risikoanalysen er det forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har gennemført den planlagte rensning af spildevand fra ejendomme udenfor kloakerede områder. Spildevand herfra samt fra kommunale renseanlæg spiller dog for de fleste søer en langt mindre rolle end tidligere.

Enkelte af de mindre søer er truet af udtørring og tilgroning pga. dræning i oplandet. En række søer er desuden truet af andehold og fodring, som medfører at søerne belastes med næringsstoffer så miljøtilstanden forringes. Kun knap halvdelen (49%) af de risikovurderede søer forventes at opfylde miljømålene i 2015, hvis ikke der først og fremmest sættes yderligere ind overfor tilførslen af fosfor fra landbrugsområder. Årsagen til at relativt flere søer i oplandet vurderes at opfylde miljømålene i forhold til oplandene til hhv. Vadehavet og Lillebælt, skyldes at risikovurderingen i Kruså/Vidå oplandet omfatter forholdsvist mange søer, som er opstået som følge af råstofindvinding. De fleste af søerne har ingen direkte tilløb og modtager det meste vand fra grundvandet. Søerne har derfor næsten alle et lavt indhold af næringsstoffer og dermed en god miljøtilstand. Disse råstofssøer er således også de reneste i oplandet og udgør 14 ud af de 17 søer, som forventes at have god miljøtilstand i 2015.


Vådområder
De væsentligste faktorer der via forholdene i søer, vandløb, grundvand og hav har betydning for det fremtidige naturindhold i vores vådområder er fragmentering af naturområder, vandstandsændringer, forhøjet næringsstoftilførsel, og driften af vådområderne. De samme trusler gør sig gældende for moser, strandenge og ferske enge inden for Natura 2000 områderne.

Fragmentering
Siden 1940`erne er der sket en markant reduktion af arealet af moser, ferske enge og strandenge, og i dag udgør den våde natur under 5 % af oplandets areal. Denne udvikling har medført, at de store sammenhængende naturområder i dag er blevet meget mindre og ligger isolerede fra hinanden adskilt af især agerjord. Små og isolerede naturområder kan ikke opretholde det samme plante- og dyreliv som store sammenhængende naturarealer. Arealreduktion og isolation af naturområderne betyder, at tilknyttede arter er i fare for at forsvinde fra områderne, hvis der ikke genskabes nye naturarealer, og dermed spredningskorridorer.

Vandstandsændringer
I løbet af det seneste århundrede, har afvanding betydet en meget kraftig reduktion i arealet af vådområderne. På grund af lovgivningen er yderligere afvanding ikke noget væsentligt problem i dag, men mange afvandede arealer lider fortsat under en lav vandstand. I mange tilfælde har afvandingen accelereret nedbrydningen af tørvelaget, så arealerne kan have "sat sig" betydeligt. Dette forhold bør man ikke mindst være opmærksom på i forbindelse med naturgenopretningsprojekter, hvor man ønsker at genoprette de naturlige hydrologiske forhold idet vandstandsændringerne kan have betydning for især to faktorer i det semiterrestriske miljø: En høj vandstand kan medføre, at græsningsdriften må ophøre, og i en del tilfælde risikerer man, at et vådområde med en lav næringsstofstatus tilføres næringsrigt vand fra tilstødende vandområder.

Næringsstofbelastning
Næringsstofbelastningen fra landbruget sker både ved afstrømning og ved deposition af luftbåret kvælstof. De fleste værdifulde mosetyper i distriktet tilføres luftbåret kvælstof i mængder, der overstiger naturtypernes tålegrænse. En anden betydningsfuld kvælstof- og fosforkilde er den periodevise oversvømmelser af næringsrigt vand fra tilstødende søer eller vandløb.

Drift af vådområderne
Driften kan påvirke vådområderne på flere måder. Intensiv drift af vådområderne med gødskning og evt. regelmæssig omlægning er helt umiddelbart meget skadeligt for en de fleste naturlige plante- og dyrearter. Gennem de seneste årtier er det blevet et voksende problem, at driften af vådområderne helt ophører. Det resulterer i en øget tilgroning. Typisk indvandrer først høje urter og efterhånden springer arealerne i skov. Mange plantearter, der er tilpasset en ekstensiv driftsform, er i stærk tilbagegang i mange af vores vådområder, ligesom tilgroede enge mister værdi for en række fuglearter. Driften af vådområderne er i øvrigt stærkt afhængig af vandstanden, se bemærkninger ovenfor.

Det er vigtigt at opfatte den våde natur som en integreret del af vandområderne. Ved at genskabe våde naturområder i tilknytning til vandløb, søer og havområder og skabe optimale levesteder for plante- og dyrearter i moser, ferske enge og strandenge kan man både forbedre tilstanden af vandområderne, standse nedgangen i biodiversiteten og medvirke til at skabe en "gunstig bevaringsstatus" for naturtyper og arter i Natura 2000 områderne.

Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til vanding af afgrøder og i industrien. Derudover kan tilførslen af grundvand til søer, vandløb og vådområder have stor betydning. Grundvandets tilstand vurderes på to måder i form af mængden (den kvantitative tilstand) og i form af vandkvaliteten (den kemiske tilstand).

Indvindes der for meget grundvand i forhold til den mængde der tilføres med nedbøren vil dette kunne ses ved faldende afstrømning/vandstand i vandløb, søer, vådområder samt i grundvandsmagasinerne. Der vil i dette tilfælde være tale om en overudnyttelse af grundvandsressourcen.

Forurening af grundvandet ses bl.a. ved forhøjet indhold af nitrat, indhold af sprøjterester og andre skadelige komponenter (miljøfremmede stoffer). Større oppumpninger af grundvand fra havnære, dybereliggende eller marine sedimenter kan endvidere betyde, at der trækkes saltvand ind. En dårlig grundvandskvalitet kan få indflydelse på vandløb, søer og vådområders vandkvalitet samt gøre grundvandet uegnet som drikkevand.

Risikoanalysen, som indeholder en vurdering af hvorvidt grundvandsforekomsterne kan opnå god tilstand både kemisk og kvantitativt inden 22. december 2015, er udarbejdet på baggrund af Sønderjylland Amts regionplan.

Der sker ingen overudnyttelse af grundvand i Opland Kruså/Vidå's i alt 7 grundvandsforekomster.

Grundvandets vandkvalitet (den kemiske tilstand) er hovedsageligt påvirket af nitrat, sprøjterester samt andre i grundvandet uønskede kemiske forbindelser (miljøfremmede stoffer). Der forekommer en ringe kemisk tilstand i i alt 5 af 7 grundvandsforekomster. Det betyder, at grundvandsforekomsterne ikke forventes at kunne opnå god kemisk tilstand inden 22. december 2015. Grundvandsforekomster med ringe kemisk tilstand fordeler sig på terrænnære og regionale forekomster.

Kystvande
Kystvandene, herunder Flensborg Fjord og Lister Dyb behandles i beskrivelserne under resuméerne for hovedopland Vadehavet/Vestkysten og hovedopland Lillebælt.
Til toppen

Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.

Basisanalysen viser, at for at opnå miljømålene i vandområderne skal der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.

Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne. Regionernes indsats med oprydning på forurenede grunde, samt statens og kommunernes igangværende arbejde på grundvandsområdet er også eksempler på en allerede igangværende indsats, der nedbringer forureningspåvirkningen af vandområderne. Dertil kommer kommunernes planlagte og igangværende indsats med at nedbringe forureningsbelastningen fra regnbetingede spildevandsudløb og spredte bebyggelser i det åbne land.

I tabel 3 er oplistet en oversigt over forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29 stk. 2. Oversigten er baseret på basisanalysens risikovurdering.

Opland Kruså/Vidå

Områder i risiko

antal

Påvirkninger

Årsager til manglende målopfyldelse

Vandløb

ca. 75 %

Spildevandsudledning og miljøfarlige stoffer

  • Udledning af spildevand fra dambrug, regnvandsbetingede udledninger, renseanlæg og spredt bebyggelse.
  • Udledning af miljøfarlige stoffer fra dambrug og renseanlæg..
  • Den diffuse forurening fra landbruget.

Fysiske og biologiske påvirkninger

  • Spærringer der hindrer fri faunapassage og en naturlig fiskebestand.
  • Opstemninger der lokalt giver forringede forhold i vandløbene.
  • Okkerforurening som resultat af drænede lavbundsarealer.
  • Rørlægninger af mindre vandløb.
  • Generering af sandvandring ved hårdhændet vedligeholdelse af de regulerede vandløb.
  • Grødeskæring

Søer

51%

  • Næringsstoftilførsler fra landbrug
  • Næringsstoffrigivelse fra ophobede næringsstoffer i søbund
  • Spildevandsudledninger fra renseanlæg, regnvandsbetingede udledninger og spredt bebyggelse
  • Udtørring og tilgroning på grund af dræning
  • Udsætning og fodring af ænder

Kystvande

(her henvises til resuméet for opland Vadehavet/Vestkysten og Lillebælt)

100 %

  • Næringsstoftilførsler fra landbrug
  • Tilførsel af miljøfarlige stoffer fra skibsfart, havneaktiviteter og i Vadehavet med tidevandsaflejringer fra den Sydlige Nordsø
  • Spildevandsudledninger fra renseanlæg, regnvandsbetingede udledninger og spredt bebyggelse
  • Eventuelle fysiske påvirkninger fra bl.a. trawlfiskeri, muslingeskrabning, råstofindvinding, uddybning- og oprensning af sejlrender og klapning.

Grundvand

5

  • Forhøjede nitratindhold
  • Indhold af pesticider og miljøfremmede stoffer

Vådområder

 
  • Arealreduktion, fragmentering af naturarealer og udtørring (grundvandssænkning) af arealer som følge af:
    • Dræning
    • Landvinding
    • Vandindvinding
  • Næringsstoftilførsler fra især landbrug, særligt den luftbårne tilførsel af ammoniakkvælstof
  • Sprøjtegifttilførsel
  • Tilgroning af arealer som følge af manglende naturlig afgræsning

Grundvand
Der er samlet set 5 af i alt 7 grundvandsforekomster som har dårlig tilstand, og hvor målopfyldelsen om god tilstand derfor ikke forventes at kunne opnås inden 22. december 2015.

Den ringe tilstand i grundvandsforekomsterne skyldes ringe kemisk tilstand. For at forbedre denne tilstand er der behov for at mindske nitrattilførslen til markerne samt mindske brug af sprøjtegifte både på marker, i haver mv. Mindsket udsivning af miljøfremmede stoffer eller decideret oprydning på industrigrunde/depoter er ligeledes nødvendig for at bedre tilstanden i grundvandsforekomsterne.

Vandløb
Oplandet til Vidå-systemet er i stor udstrækning drænet overalt, desuden er vandløbet et af de mest kanaliserede af de større vandsystemer i landet. Den overvejende beliggenheden på sandet hedeslette har resulterede i store problemer med okkerforurening og sandvandring. Under disse forhold er den årlige grødeskæring med til at opretholde en dårlig vandløbskvalitet og stor sandvandring.

Der er ingen enkel måde at løse disse problemer på, men en indsats på mange forskellige fronter vil samlet kunne give en forbedring. Mulige løsningsforslag kunne være vandstandshævning, ekstensivering og skovrejsning i okkerpotentielle områder, samt ophør eller reduktion af de årlige grødeskæringer for at mindske sandvandringen og forbedre vandløbenes fysiske forhold.

For at Vidå kan leve op til Habitatdirektivets krav om gyde- og opvækstpladser for snæbel, skal der skabes fri faunapassage ved opstemningerne i habitatområdet og de fysiske forhold skal forbedres. Dambrugene vurderes at være en betydende kilde til organisk forurening og en kilde til massiv forurening med miljøfarlige stoffer som antibiotika, kobbersulfat og formalin.

Der vil stadig være behov for en reduktion af den diffuse udledning fra landbruget og en indsats der yderligere reducerer udledninger af spildevand fra renseanlæg, ukloakerede ejendomme i det åbne land og fra regnvandsudløb. For at nå de planlagte miljømål forudsættes, at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i Region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i det åbne land og regnvandsbetingede spildevandsudløb.

Søer
Målopfyldelse i søerne forudsætter supplerende foranstaltninger der reducerer påvirkningen fra tilførsel af næringsstoffer, navnlig fosfor, fra især landbruget, samt reducerer påvirkningen fra søbunden af tidligere tilførsler af fosfor, der har hobet sig op i søbunden. Det er også her forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne.

Kystvande
Kystvandene, herunder Flensborg Fjord og Lister Dyb behandles i beskrivelserne under hhv. hovedopland Vadehavet/Vestkysten og hovedopland Lillebælt.

Sammenfattende kan det for de marine områders vedkommende dog her nævnes, at opgaven med at sikre målopfyldelse især er betinget af supplerende indsats, der reducerer tilførslen af næringsstoffer og foranstaltninger der reducerer påvirkningen fra miljøfarlige stoffer.
Hertil kommer eventuelt foranstaltninger der reducerer den direkte påvirkning af flora og fauna fra fiskeri, muslingefiskeri, klapning, sejlads, sejlrendeuddybning, mv.

undefined

Der har i mange år været dansk-tysk samarbejde om overvågning af miljøforholdene i Flensborg Fjord. Her ses miljøskibet "Haithabu" fra Slesvig-Holstens Miljøministerium i Inderfjorden udfor Flensborg. Rosettevandhenter med iltmålesonde er et vigtigt redskab i overvågningen, især i sommer halvåret, når fjorden lider under omfattende iltsvind ved havbunden på lidt dybere vand.

Vådområder
Indsatsen i forhold til vådområder skal koordineres i forhold til Habitatdirektivet (NATURA 2000 planlægningen) med henblik at opnå synergieffekter.

Vådområdeindsatsen skal modvirke den påvirkning fra afvanding, næringsstofbelastning og tilgroning, der truer udbredelsen og artsdiversiteten i vådområderne. Der skal iværksættes foranstaltninger, som sikrer en naturlige hydrologi i områderne og modvirker påvirkningerne fra dræning, landvinding og vandindvinding. Desuden er der behov for at gennemføre foranstaltninger der reducerer påvirkninger med næringsstoffer og sprøjtegifte fra især landbrugsdrift og behov for at hindre tilgroning af arealerne som følge af manglende naturlig afgræsning. For at modvirke fragmentering af naturområder og skabe mulighed for dyr og planters spredning i landskabet, bør der gøres en indsats for at udvidede små naturarealer indenfor beskyttelsesområderne samt sammenkæde naturarealer via spredningskorridorer og trædesten.

undefined

Våde enge der græsses ned mod Niehuus See i Kruså tunneldal


Til toppen