2.1 Kalundborg

Resumé af basisanalysen samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver

Vanddistrikt Sjælland


undefined
Nekselø i Sejrø Bugt. Flyfoto: Klaus Pedersen

1. Indledning

EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven: "Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006".

Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum "god tilstand" i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.1.

Aktivitet

Deadline

Periode

Basisanalyser

22/12 2004

 

Offentliggørelse af arbejdsprogram

22/12 2006

Høring i
6 måneder

Idefase indledes

22/06 2007

Løber i
6 måneder

Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

22/06 2007

Høring i
6 måneder

Forslag til vandplaner

22/12 2008

Høring i
6 måneder

Endelige vandplaner vedtages

22/12 2009

 

Forslag til kommunale handleplaner

22/06 2010

Høring i
8 uger

Endelige kommunale handleplaner

22/12 2010

 

Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet

22/12 2012

 

Opfyldelse af miljømål

22/12 2015

 


Tabel 1.1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Nærværende notat er et resume af de basisanalyser, der blev udarbejdet i 2004 af det forhenværende Vestsjællands Amt, og er en del af idefasen for den kommende vandplan.
Se oprindelige basisanalyser fra boks øverst til højre.

Resuméet sammenfatter resultaterne fra basisanalyserne, der er harmoniseret. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne.

undefined
Udsigt over Kalundborg Fjord mod kirken med de 5 tårne. Foto: Joachim Raben-Levetzau.

Der er udarbejdet harmoniserede resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Det skal derfor pointeres, at risikovurde-ringen er baseret på regionplanernes målsætninger og kun er et foreløbigt bidrag, indtil de fælles miljømål fra EU foreligger.

Parallelt med idefasen skal der ifølge miljømålsloven offentliggøres et forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver (VVO). Oversigten er samtidigt medtaget som kapitel 7 i resumeet.

Til toppen

2. Områdebeskrivelse
Opland Kalundborg omfatter Sjællandssiden af Storebælt/Samsø Bælt nord for Reersø, dvs.

  • Jammerland Bugt med tilhørende opland til Åmose Å/Tissø/Halleby Å
  • Kalundborg Fjord med opland til Kærby Å
  • Sejerø Bugt med opland til bl.a. Saltbæk Vig, Bregninge Å og Fuglebæks Å
  • Sjællands Odde med opland til Nyrup Bugt/sydlige Kattegat.

Oplandet omfatter kommunerne Kalundborg (størstedelen), Odsherred (under halvdelen) og Holbæk (mindre oplande) samt mindre oplande i Slagelse, Sorø og Ringsted Kommuner, som administreres af Miljøcenter Nykøbing F. Basisanalysen for dette næsten 1000 km2 store opland blev udarbejdet af Vestsjællands Amt som en del af daværende Vanddistrikt 30.

Den nordvestlige del af Sjælland er karakteriseret af et bølgende morænelandskab med udsigt ud over fjorde, bugter og åbne kystområder. Oplandet til Vandplan Kalundborgs største karakteristika er den kystnære beliggenhed. Undtagelse herfra er oplandet til Halleby Å/Åmose Å, der strækker sig langt ind på Midtsjælland.

Oplandet rummer udover landbrugsområderne store sommerhusbebyggelser, væsentlige samlede naturområder, jf. afsnit 4, men kun én større by, Kalundborg, som til gengæld har en stor industri med bl.a. Novo Gruppen, Statoil (raffinaderi) og Asnæsværket (kraftværk). Af oplandets ca. 85.000 indbyggere bor 35% uden for bymæssig bebyggelse.

Oplandet er klimatisk præget af den beskedne nedbør i Storebæltregionen.

undefined

Vindekilde på sydsiden af spidsen af Røsnæs med udsigt over Kalundborg Fjord mod Asnæs. Foto: Helle Petersen.

Til toppen

3. Påvirkninger

De væsentligste påvirkninger af vandmiljøet i området er udledning af spildevand og udvaskning af stoffer fra landbrugsjorder samt en række fysiske ændringer såsom vandløbsreguleringer. Opgørelsen er baseret på Vestsjællands Amt overvågning og basisanalyse.

3.1 Spildevand
Oplandet har ca. 85.000 indbyggere. Spildevandet fra ca. 60% af befolkningen afledes via offentlig kloak og renses på 32 kommunale renseanlæg, domineret af de to store renseanlæg i  Kalundborg og Ornum (Høng-Gørlev) med afledning til Jammerland Bugt via lange havledninger. Ud over spildevand fra husholdninger modtager Kalundborg renseanlæg spildevand fra Novo Gruppen.
Derfor er dette anlæg udbygget med særlig vidtgående rensning.

I oplandet findes desuden 9 fælles private renseanlæg, der modtager og renser spildevand fra knap 5% af befolkningen, mens spildevandet fra de resterende ca. 35% afledes fra ca. 12.000 ejendomme uden for bymæssig bebyggelse. Herudover er der ca. 23.000 sommerhuse i oplandet, hvor spildevandsrensningen primært sker ved nedsivning og dermed uden direkte udledning til vandløb, søer eller kystvande.

I oplandet er der 262 regnbetingede udløb, hvoraf 112 er udløb af regnvandsfortyndet spildevand fra fælleskloakerede oplande, mens 150 er udløb af regnvand fra veje og tage fra separatkloakerede oplande.

Ud over spildevand fra husholdninger udledes der spildevand til havet fra 4 virksomheder med særskilt udledning, nemlig renset raffinaderispildevand fra Statoil raffinaderiet samt overfladevand fra Novo Gruppen og FDO lageret i Kalundborg og fra Lundbeck i Lumsås. Desuden udledes kølevand fra Asnæsværket til Kalundborg Fjord.

Basisanalysen indeholder ikke opgørelser over indholdet af miljøfarlige stoffer i spildevand. Kvælstofbelastningen fra spildevand sker især til havet, men på årsbasis er denne langt mindre end den diffuse afstrømning fra landbruget. Fosforbelastningen fra den spredte bebyggelse og de regnbetingede udledninger er lige så stor som fra alle renseanlæggene tilsammen. Fosfor er især af betydning for søernes tilstand. Spildevandets indhold af organisk stof skader især vandløb. Da byspildevandet i vidt omfang udledes til havet, betyder spildevandet fra den spredte bebyggelse og overløb under regn fra fælleskloakerede områder relativt mest for vandløbene. Om sommeren, hvor vandføringen i de mange langsomtflydende vandløb har en stor andel spildevand, kan både organisk stof, kvælstof og fosfor have betydning for vandløbskvaliteten.

undefined
Ulstrup Renseanlæg på Røsnæs. Foto: Henning Rasmussen.

3.2 Diffuse kilder
Vestsjællands Amt målte og beregnede, hvor meget kvælstof og fosfor der via vandløbene løb til søer og havet. Den del, som ikke - jf. ovenstående - kunne betegnes som spildevand (punktkilder), blev betegnet som diffuse kilder, dels et generelt bidrag fra naturen og nedbøren, dels resten fra landbrugets brug af kunst- og husdyrgødning.

Ifølge basisanalysens del 1 varierede den totale kvælstofafstrømning fra 21-25 kg/ha/år i oplandet til Kalundborg Fjord, via 18-21 kg/ha/år i hele oplandet til Jammerland Bugt ned til 12-15 kg/ha/år i oplandet til sydlige Sejerø Bugt. Under 10% heraf stammer fra spildevand. Landbrugsbidraget varierer efter, hvor stor en del af oplandene der dyrkes, afgrødevalget, andelen af drænet jord (fx 63% i de sydlige oplande) og mængden af husdyrgødning. Sidstnævnte blev i 2002 opgjort til 0,5-0,75 dyreenhed/ha dyrket areal i de sydlige oplande, men 0,75-1,00 i oplandene til Sejerø Bugt og kun 0,25-0,50 i Nyrup Bugt oplandet. I et enkelt delopland omkring Tranemose Å nord for Tissø er tætheden dog 1,00-1,25, hvilket er over landsgennemsnittet på 0,9 dyreenhed/ha. De diffuse kilder bidrager også med pesticider samt udvaskningen fra luftforureningen af mange stoffer. Bidraget varierer meget fra år til år på grund af vejrliget.


3.3 Øvrige kilder
Basisanalysen indeholder ikke opgørelser over eventuel forureningsbelastning fra udsivning fra forurenende grunde og lossepladser i oplandet til overflade- eller grundvand. Region Sjælland viderefører amtets arbejde med registrering af forureningen fra forurenede grunde og lossepladser.

Der er i oplandet 4 klappladser for havnesedimenter. Kun klappladsen sydvest for Asnæs skønnes at indeholde større mængder forurenet materiale.

Undertiden kan havvand trænge helt op til Tissø til skade for Nedre Halleby Ås ferskvandsfauna. Det er delvist et naturfænomen, men forstærket af den måde, hvorpå man driver søens stemmeværk.
Giftige alger er et naturfænomen, som optræder hyppigere i havet og forurenede søer. Blågrønalger fra Tissø og Skarresø har periodevist påvirket både søerne og de nedstrøms vandløb.

3.4 Fysiske forandringer
Mange vandløb er blevet reguleret og vådområder drænet for at skaffe mere og bedre landbrugsjord. Reguleringer er enten sket ved rørlægninger eller udretninger af vandløbene, som regel med samtidig uddybning. Mindst 22% af vandløbene i hovedopland Kalundborg er rørlagt, og 99% af de tilbageværende åbne vandløb vurderes at være reguleret i form af udretning, uddybning mv. Overuddybning bag en tærskel i vandløbsbunden (fx ved vejbroer) har flere steder skabt "slamfælder", hvor den faste bund overlejres af mere ustabile materialer som sand og slam.

Når vandløbene også i dag vedligeholdes for at sikre evnen til at aflede vand, medfører det i mange vandløb fortsat ustabile forhold til skade for plante- og dyrelivet.
Mange vandløbsstrækninger har i dag en monoton ensformig blød bund uden indslag af faste substrater som sten og grus, som er ellers er væsentlige forudsætninger for tilstedeværelse af en lang række dyregrupper i det upåvirkede vandløb. Fjernelse af udhængende brinker, grødebanker og store sten har ligeledes mindsket antallet af skjul for fisk.
Afdræning af vådområder har ændret afvandingsmønsteret, så vandet hurtigere passerer ud via vandløbssystemerne, og det giver længere perioder med tørkepåvirkning/ringe vandføring i vandløbene, end det ellers ville have været tilfældet.

undefined
Fuglebæks Å, et kraftigt reguleret vandløb. 
Foto: Bendt Christensen.

Der er gennem tiderne etableret opstemninger i vandløbene for at udnytte vandkraften og dække tidligere tiders behov for vanding af enge. Andre spærringer er opstået ved rørlægning under veje o.l. Disse opstemninger virker som spærringer for fiskenes og den øvrige faunas naturlige vandring i vandløbene, og i de seneste årtier er der da også blevet fjernet en del af disse, og der er etableret omløbsstryg ved de store mølleopstemninger i Åmose Å. Især i nogle mindre vandløb er der dog fortsat en række problematiske spærringer. Her kan nævnes Regstrup Å og Sandlyng Å med 3 registrerede spærringer i hver. I afløbet fra Tissø til Nedre Halleby Å er der etableret fiskepassage uden om stemmeværket.

Sandsugning, klapning og trawlfiskeri kan også påvirke havbunden og dermed medvirke til en manglende opfyldelse af målsætningerne.

3.5 Vandindvinding
Bregninge Å-systemet er påvirket af vandindvinding, men også flere andre vandløb i oplandet lider af vandmangel. Dette drejer sig især om vandløbsspidser, hvor der ofte er risiko for udtørring om sommeren, og hvor vandføringen desuden af naturlige årsager i forvejen er lav.
Tissøs vandstand og afløb til Nedre Halleby Å er påvirket af, at søen udnyttes til vandindvinding.
Til toppen

4. Beskyttede områder
4.1 Internationale beskyttelsesområder
4.1.1 Natura 2000 områder
Natura 2000 områder omfatter EU-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Sideløbende med vandplanarbejdet foregår der en naturplanlægning for Natura 2000 områderne. Der er udarbejdet en basisanalyse og et resume heraf for hvert Natura 2000 område, jf. nedennævnte links.

I hovedopland Kalundborg findes 5 Natura 2000 områder:

  • Nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Diesebjerg og Bollinge Banke.
  • Nr. 156 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å.
  • Nr. 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken.
  • Nr. 166 Røsnæs og Røsnæs Rev.
  • Nr. 243 Ebbeløkke Rev.

Der er væsentlige vandinteresser knyttet til disse områder, der udgør samlet set 127 km2 eller 13% af Vandplan Kalundborgs land- og søområde. Hertil kommer 390 km2 kystnære marine områder i den indre del af Sejerø Bugt og nord for Sjællands Odde.

undefined
Saltbæk Vig-dæmningen. Udsigt mod Vejrhøj-buen.
Luftfoto: Klaus Pedersen.

4.1.2 Drikkevandsforekomster
Beskyttelsesområder mht. grundvand udgøres af de grundvandsforekomster som anvendes – eller som det er hensigten at anvende – til produktion af drikkevand, hvor der indvindes mere end 10 m3 vand om dagen, eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer. De beskyttede grundvandsforekomster, dvs. drikkevandsforekomsterne, findes inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og oplandene til almene vandforsyninger uden for OSD, som tilsammen udgør ”rygraden” i den fremtidige vandforsyning. Herudover findes de beskyttede drikkevands­forekomster også uden for OSD og oplandene til almene vandforsyninger, bl.a. fordi der her eksisterer en række mindre vandforsyninger. Kendskabet til de grundvandsmæssige forhold inden for OSD og oplandene til almene vandforsyninger er væsentligt større end uden for, da der under vandforsyningsloven har været en omfattende kortlægning af grundvandet i disse områder. Dette kendskab udnyttes og søges udbredt til arealer uden for OSD og oplandene til almene vandforsyninger, hvor der ikke er den samme detaljerede kortlægning af grundvandet.

De af Vestsjællands Amt udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD),  områder med drikkevandsinteresser (OD) og nitratfølsomme indvindingsoplande fremgår af regionplanen.

4.1.3 Badeområder
Størsteparten af kyststrækningerne i hovedopland Kalundborg er udlagt med skærpet målsætning som badevandsområde. Længere strækninger på Asnæs og Sjællands Odde samt omkring Saltbæk Vig er dog ikke udlagt som badevandsområde.

4.1.4 Skaldyrvande
I henhold til miljømålslovens § 9 skal Fødevareministeriet indstille, hvilke områder der skal udpeges som skaldyrvande. Der er endnu ikke udpeget egentlige skaldyrvande i Danmark, men Fødevarestyrelsen har udlagt nogle områder til produktionsom-råder for skaldyr, der opfylder betingelserne for skaldyrvande.

4.1.5 Næringsstoffølsomme områder
I relation til EU's nitratdirektiv og byspildevandsdirektiv er hele Danmark udpeget som næringsstoffølsomt område.
Til toppen

5. Overfladevand og grundvandsforekomster

Vestsjællands Amts basisanalyse del 1 for Vanddistrikt 30 indeholdt følgende karakteriseringer og typologier, som følger en fælles europæisk beskrivelse:

5.1 Vandløb
Under typologiseringen er opgjort 696 km vandløbsstrækninger (søgennemløb ikke medregnet ) heraf ca. 155 km rørlagte vandløb.

undefined

Tabel 5.1.1. Fordeling af typologisering efter vandløbsbredde i hovedopland Kalundborg.

Kun Øvre og Nedre Halleby Å nedstrøms Bromølle tilhører vandløbstypen brede vandløb med stort opland (type 3). Længere op ad Åmose Å til tilløbet fra Brændemose Å har den stadig et op-land på over 100 km2 (type 2). Øvrige vandløb må karakterise-res som små (type 1), og deres beskedne opland og områdets begrænsede nedbør betyder, at der er en del sommerudtørrende vandløb.

Langt de fleste vandløbsstrækninger i dette hovedopland er også regulerede. Vandløbsstrækninger med naturligt forløb kan dog findes i Øvre Halleby Å nedstrøms Bromølle, med en samlet længde på kun omkring 4,5 km.

Af kunstige vandløb kan nævnes landkanalerne omkring den udtørrede Klintsø og omkring Saltbæk Vig. Stærkt modificerede er Tadebækken på Sejerø og Helsinge Å vest for Tissø. Rørlagte og fikserede strækninger i byområder, samt rørlægningen af Åmose Å ved Bromølle er også udpeget som stærkt modificerede.

5.2 Søer
I hovedopland Kalundborg er der 13 målsatte søer. De har alle høj alkalinitet (er ikke sure) og lavt farvetal (er ikke brunvandede) og fordeler sig i øvrigt på følgende tre forskellige typer.

Ferske søer med en middeldybde mindre end 3 m (type 9) er den almindeligste søtype, repræsenteret med 9 ud af de 13 søer i oplandet.
Ferske søer med en middeldybde større end 3 m (type 10) er Tissø og Avnsø.
Brakvandssøer (type 11) er Saltbæk Vig og Flyndersø

Inden for oplandet er der desuden en mængde små, ikke individuelt målsatte søer (overvejende af type 9). De er under ét målsat med basismålsætning og skal som udgangspunkt have en god økologiske tilstand.

Saltbæk Vig, som med et areal på 1.600 ha er oplandets største sø, er opstået som resultat af et mislykket landvindingsprojekt i sidste halvdel af 1800-tallet; det er en oprindeligt marin vig, som nu er adskilt fra havet ved et dige. Vandstanden holdes ved pumpning under havniveau. Saliniteten er lav. Søen er udpeget som stærkt modificeret vandområde.

Tissø er områdets største ferske sø, den har et areal på 1.200 ha. Der indvindes betydelige mængder vand fra søen til industriformål i Kalundborg. Vandstanden i Tissø reguleres ved et stemmeværk i afløbet med henblik på at minimere effekten af vandindvinding. Søen er derfor udpeget som stærkt modificeret. Påvirkningen er dog formentlig ikke til hinder for, at søen kan opnå en god økologisk tilstand.

Højby Sø blev tørlagt i 1870, men blev genoprettet i 1990.

undefined
Tissø, den østlige bred. Foto: Jan Krause Pedersen

5.3 Kystvand
De marine områder i hovedopland Kalundborg er af følgende 3 typer:

På dybere vand i Kattegat nord for Sjællands Odde er der over 30 promille salt i bundvandet.
Kalundborg Fjord er en lagdelt fjord med 18-30 promille salt i bundvandet.
Øvrige områder (Jammerland Bugt, Sejerø Bugt og Nyrup Bugt) er ikke lagdelte, med 18-30 promille salt i bundvandet.

5.4 Grundvand
Der er i forhold til amternes meget forskellige basisanalyser udpeget nye grundvandsforekomster i hele Danmark i 2006. Den nye udpegning medtager færre og mindre grundvandsforekomster, end der tidligere blev udpeget i Vestsjællands Amts basisanalyse for Vanddistrikt 30. Der er i alt arealmæssigt reduceret med omkring 21%.
De nye grundvandsforekomster er inddelt i "dybe forekomster", der er uden kontakt til vandløb og søer; "regionale forekomster", der har en vis kontakt til vandløb og søer og "terrænnære forekomster", der er i direkte kontakt til vandløb og søer. De terrænnære forekomster er i hele landet samlet til en forekomst inden for hvert hovedopland.
Der er i Kalundborg-oplandet udpeget 9 forekomster. Der er udpeget to dybe (kalk)forekomster i det nordlige Odsherred og ved Havnsø. Der er udpeget 6 regionale (sand/grus)forekomster. To regionale forekomster i øvre kvartær ved Svebølle-Saltbæk Vig og St. Merløse, samt fire regionale forekomster i mellem og nedre kvartær ved Svebølle, Åmose Å, Ordrup-Jyderup og Sejerø. De 8 dybe og regionale forekomster ligger under tilsammen 52% af områdets areal. Endeligt er der udpeget en samlet terrænnær forekomst, der omfatter hele Kalundborgoplandet.
De dybe og regionale forekomster er generelt beskyttede af lerlag på over 15-20 m tykkelse. Der er dog flere steder, hvor lerlagstykkelsen over dele af grundvandsforekomsterne forventes at være mindre end 15 m, og hvor forekomsten derved kan være sårbar over for forurening fra overfladen.
Til toppen

6. Risikoanalyse

For vandløb, søer, kystvande og grundvandet har amtet i 2004 kortlagt, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde regionplanens mål i 2015 - med de på det tidspunkt vedtagne foranstaltninger.

6.1 Vandløb
6.1.1 Målsætninger.
I risikoanalysen for vandløb i hovedopland Kalundborg er risikoen for manglede målopfyldelse i 2015 vurderet på i alt ca. 363 km vandløb. Vurderingen har taget udgangspunkt i opfyldelse af de pågældende vandløbsstrækningers målsætninger i henhold til den seneste regionplan fra 2005. Til målsætningerne er der blandt andet knyttet krav til den biologiske vandløbskvalitet bedømt på baggrund af smådyrsfaunaen efter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).

undefined

Tabel 6.1.1. Fordeling af vandløbsmålsætninger i hovedopland Kalundborg i henhold til seneste regionplan for Vestsjællands Amt.

Til vandløb målsat B1, B2 og B3 samt større A-målsatte er der desuden stillet krav til fiskebestandens sammensætning og bestandsstørrelse. I alt er der indgået faunaundersøgelser fra omkring 243 vandløbsstationer i oplandet i risikovurderingen.

6.1.2 Påvirkninger.
For hver vandløbsstrækning er identificeret, hvilke menneskeskabte påvirkninger den pågældende strækning i særlig grad er udsat for, og som kan bidrage til forklaring af eventuel manglende målopfyldelse.

undefined

Landgrøften Lille Åmose er ligesom de fleste vandløb fysisk forandrede. Foto: Hans Christian Hansen.

undefined

Tabel 6.1.2. Sammenfatning af påvirkninger i de vandløb, der indgår i risikoanalysen. B: Biologiske forhold, FM: Fysiske forandringer, KH: Kvantitative hydrologiske forandringer, MFS: Miljøfarlige stoffer, N: Næringsstoffer og organisk stof og U: Upåvirkede/Naturgivne påvirkninger.

Som det ses af tabel 6.1.2 påvirker fysiske forandringer og tilførsel af organisk stof hovedparten af oplandets vandløb. Vandløbene, der er påvirket af kvantitative hydrologiske forandringer, findes især i Bjergsted området, hvor vandindvindingen er størst, men også andre vandløb er truet af udtørring. Effekten af miljø-farlige stoffer er helt sikkert undervurderet. Den manglende udpegning af påvirkede strækninger skyldes manglende konkret viden om indhold og effekter af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet.

6.1.3 Risikovurdering
På baggrund af de seneste 5-6 års faunaundersøgelser i vandløbene er vandløbenes tilstand og udvikling vurderet. De enkelte påvirkninger af vandløbene, jf. ovenstående, er identificeret og fremskrevet. På grundlag af dette er det for hver vandløbsstrækning vurderet, hvorvidt den vil opfylde sit nuværende faunaklassekrav i 2015. Herudover har Vestsjællands Amt inddraget resultaterne af fiskeundersøgelser foretaget i samme periode og vurderet, om fiskebestanden lever op til B-1, -2 og -3 målsæt-ningerne.
Vandløbene er herved blevet opdelt i 2 hovedgrupper; Risikogruppe I hvor man vurderer, at faunaklasse-/fiskebestandskravet vil være opfyldt i 2015, og Risikogruppe II, hvor man vurderer, at faunaklasse- /fiskebestandskravet ikke vil være opfyldt i 2015. Begge disse grupper er opdelt i undergrupper, der afspejler graden af sikkerhed for denne vurdering. Kun i undergrupperne Ia og IIc er det eksisterende datagrundlag tilstrækkeligt til en sikker vurdering uden behov for yderligere undersøgelser.

Resultaterne er opgjort, dels for faunaklassekrav alene sådan som de fleste amter har gjort, dels hvor resultaterne af fiskeundersøgelserne tæller med. Prøvetagning og resultatvurdering for fiskeundersøgelser er dog behæftet med væsentligt større usikkerhed end måling af faunaklassen.

undefined

Tabel 6.1.3. Resultat af risikovurderingen af vandløb i hovedopland Kalundborg.

Som det fremgår af tabel 6.1.3 forventes kun omkring 39% af vandløbene at kunne opfylde regionplanens målsætningskrav til faunaklasse i 2015, og når også fiskevandsmålsætningen tages med i betragtning, er det kun 25%. I de resterende vandløb vurderes det, at kravene ikke vil være opfyldt, med mindre der iværksættes yderligere tiltag og indgreb end de allerede gennemførte eller besluttede.

Det skal endvidere tages med i betragtning, at antallet af parametre, der skal vurderes på, forventes at blive øget, ligesom en definition af "god økologisk tilstand" i Vandrammedirektivsam-menhæng kan medføre at også kravene til DVFI og fiskebestand kan blive skærpet i forhold til amtets regionplansmålsætning.

6.2 Søer
6.2.1 Målsætninger
Vurderingen af risiko for at målsætningen ikke opfyldes i 2015 er foretaget med udgangspunkt i målsætningerne i Regionplanen for Vestsjællands Amt.

undefined

Tabel 6.2.1. Regionplanens målsætninger for søer i hovedopland Kalundborg
Målsætningerne er definitionsmæssigt fastsat som krav om et naturligt, alsidigt dyre- og planteliv. Tissø, den sø i oplandet hvortil der knytter sig de største interesser såvel naturmæssigt som udnyttelsesmæssigt, har ud over hovedmålsætningen A1 (naturvidenskabeligt interesseområde) desuden målsætningerne A3 (råvand til vandforsyning) og D (påvirket af vandindvinding). Øvrige søer med skærpet målsætning har alle A1 målsætning. En enkelt sø er lempet målsat grundet stor intern belastning efter tidligere  spildevandsudledning. I Vestsjællands Amts plan er der for hver sø fastsat grænser for  maksimal belastning med næringssalte, men derimod ikke formuleret individuelle krav til miljøtilstanden.

6.2.2 Påvirkninger
Det er vurderet, hvilke påvirkninger der er væsentligst for de enkelte søer, og som kan være årsag til at målsætningen ikke opfyldes. Den  afgørende faktor for søernes tilstand er belastningen med næringssalte fra landbrugsarealer og fra spildevand. Kun to søer vurderes ikke at være næringssaltpåvirkede. Det drejer sig om strandsøer uden tilløb. Den ene af disse - på længere sigt måske begge - er påvirket af og må anses for truet af kysterosion.
Tissø er ud over påvirkning af næringssalte fra et 400 km2 stort opland og - som den eneste sø i oplandet - spildevand fra flere renseanlæg desuden påvirket af vandindvinding samt intensivt erhvervsfiskeri.

undefined
Tabel 6.2.2. Sammenfatning af påvirkninger af søerne der indgår i risikoanalysen: B: Biologiske forhold, FM: Fysiske forandringer, KH: Kvantitative hydrologiske forandringer, MFS: Miljøfarlige stoffer, N: Næringsstoffer og organisk stof og U: Upåvirkede eller påvirket af naturgivne forhold.

6.2.3 Risikovurdering
På baggrund af den overvågning, der er lavet i søerne, og fremskrivning af tilstand og påvirkninger er det vurderet, om målsætningen er i risiko for ikke at være opfyldt i 2015. Datagrundlaget er meget varierende. For Tissø foreligger der månedlige målinger af vandkemi og plankton for de seneste 18 år samt supplerende undersøgelser af fisk, bunddyr og vegetation m.m. For de øvrige er grundlaget betydeligt mindre; for enkelte søer er der kun få og ingen nye data. Dette er afspejlet i risikovurderingen, hvor hovedgrupperne er underinddelt efter den sikkerhed hvormed vurderingen er foretaget. Kun i grupperne Ia og IIc er datagrundlaget tilstrækkeligt til en sikker vurdering uden yderligere undersøgelser.
Kun tre af søerne i oplandet antages at ville opfylde deres målsætning i 2015. For de to er vurderingen foretaget på et utilstrækkeligt datagrundlag.

undefined
Tabel 6.2.3. Resultat af risikovurderingen af søer i hovedopland Kalundborg.

De øvrige søer forventes ikke at kunne opfylde målsætningen uden at der gøres tiltag til at reducere påvirkningerne. Det er frem for alt belastningen med næringssalte - især fosfat - der skal reduceres ved  bedre rensning af spildevand på renseanlæg og i den spredte bebyggelse samt ved ændringer i landbrugsdriften, der kan nedbringe udvaskningsbidraget fra landbrugsarealet.
Påvirkning af en evt. øget vandindvinding fra Tissø kan medvirke til manglende målopfyldelse.

undefined
Skarresø. Tidligere overbelastet med spildevand, nu i bedring, men stadig i risiko for ikke at opfylde målsætningen i 2015. Foto: Claus Koch.

6.3 Kystvand
6.3.1 Målsætninger
Vurderingen af risiko for at målsætningen ikke opfyldes i 2015 er foretaget med udgangspunkt i målsætningerne i Vestsjællands Amts Regionplan. Som udgangspunkt er alle kystområder generelt målsat. Derudover er der en skærpet målsætning i Natura 2000 områder, ud for badestrande og i områder med andre rekreative eller naturvidenskabelige interesser. Både i generelt og skærpet målsatte områder er der fastsat krav om et naturligt dyre- og planteliv.

Der er udlagt en lempet målsætning i spildevandsnærområder (12 områder), klapområder (5 områder) og råstofindvindingsområder (5 områder). I de lempet målsatte områder er der lempet på enkelte konkrete parametre.

6.3.2 Påvirkninger
I hovedopland Kalundborg er opfyldelsen af målsætningerne baseret på Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2-1983. Den afgørende faktor for kystvandenes tilstand er belastningen med næringssalte fra landbrugsarealer og fra spildevand. Hele området vurderes generelt at være næringssaltpåvirket samt påvirket af for store forekomster af miljøfremmede stoffer i sedimentet. Områder der ligger længere fra land end 1 sømil skal kun vurderes med hensyn til påvirkninger af miljøfarlige stoffer.

Af tabel 6.3.2 fremgår det, hvilke parametre der er årsag til den manglende målopfyldelse. Påvirkningerne fra land samt tilstanden i kystvandet er fremskrevet til de forventede forhold i 2015.

undefined
Tabel 6.3.2. Fordelingen af kystområder i km 2 fordelt på de enkelte påvirkningstyper

Som det ses af tabel 6.3.2 vurderes 100% af kystvandet til at være påvirket af for meget næringssalttilførsel samt af miljøfremmede stoffer. Dette medfører, at de biologiske parametre også er påvirkede i hele området.  Effekten af miljøfarlige stoffer er meget dårligt undersøgt. En mere præcis analyse af risikoen for ikke at opnå målene i dele af området vil kræve en mere detaljeret overvågning.

6.3.3 Risikovurdering
På baggrund af den overvågning, der er lavet i kystvandet, og fremskrivning af evt. udvikling er det vurderet, om målsætningen er i risiko for heller ikke at være opfyldt i 2015. Datagrundlaget er meget varierende. For den kystnære del af Vandplan Kalundborg foreligger der målinger af vandkemi, plankton og ålegræs for de seneste 22 - 25 år samt enkelte undersøgelser af miljøfarlige stoffer og effekter heraf på muslinger i 2004 - 2006. For områderne længere væk fra kysten end 1 sømil eller 6 m dybdegrænsen er datagrundlaget mere sparsomt. Dette er afspejlet i risikovurderingen, hvor hovedgrupperne er underinddelt efter den sikkerhed, hvormed vurderingen er foretaget.

Ingen kystområder antages at ville opfylde deres målsætning i 2015. Det er frem for alt belastningen med næringssalte - især kvælstof - der skal reduceres ved bedre rensning af spildevand på renseanlæg og i den spredte bebyggelse samt ved ændringer i landbrugsdriften, der kan nedbringe udvaskningsbidraget fra landbrugsarealet.

undefined

Tabel 6.3.3. Resultat af risikovurderingen af kystvande i hovedopland Kalundborg.

Udover belastningen fra land belastes de åbne farvande i hovedopland Kalundborg yderligere af store mængder næringssalte fra de tilstødende havområder: Kattegat og Østersøen samt fra nedbøren. Derfor er det vigtigt, at belastningen fra disse kilder reduceres, samtidig med at næringssaltbelastningen fra land reduceres.

Belastningen med miljøfremmede stoffer skal nedbringes fra alle eksterne kilder, da der i dag er en vedvarende tilførsel fra mange kilder såsom spildevandsanlæg, diffuse kilder og skibstrafik. Det vurderes at fortidens belastninger af miljøfarlige stoffer vil påvirke sedimentet i de kystnære områder i mange år fremover. Selvom belastningen stoppes fra nu af, vurderes det, at målsætningerne for havområderne ikke vil være opfyldt i 2015. Datagrundlaget for denne vurdering er dog meget sparsom.

6.4 Grundvand
6.4.1 Grundlag for vurdering af kvantitativ og kvalitativ tilstand
Grundvandets tilstand beskrives på to måder. I form af mængden, den kvantitative tilstand, og af vandkvaliteten, den kvalitative tilstand.
Den kvantitative tilstand er vurderet for såvel drikkevandsressourcens tilstand og som for den påvirkning, indvindingen har på overfladevandsrecipienter og natur. Ved overindvinding indvindes for stor en del af det regnvand der infiltrerer til ressourcen fra jordoverfladen. Herved formindskes grundvandsressourcen eller bidraget af grundvand til overfladevandsrecipienter og natur.
Flere elementer er indgået i vurderingen af den kvantitative tilstand. I kystnære forekomster er et potentiale over eller under normal havniveau (DNN) benyttet til at vurdere overindvinding og risiko for saltvandsindtrængning. Denne type overindvinding finder sted i forekomst 2.1.2.5 på Sejerø, og forekomsten har som følge heraf flere steder overskridelser af bl.a. kloridindholdet.
For regionale og terrænnære forekomster i områder med større vandløb indgår vandføringskravet i evalueringen. Indvindingen i forekomst 2.1.2.1 Svebølle-Saltbæk påvirker således vandføringen i Bregninge Å systemet.
For forekomster i kalk er det vurderet, at der er risiko for overindvinding, hvor indvindingen overstiger 30% af grundvandsdannelsen beregnet vha. GEUS' grundvandsmodel DK-modellen. Kalkforekomst 2.1.3.1 Sjællands Odde er flere steder påvirket med overskridelser af både klorid- og nikkelindhold til følge.
Den terrænnære forekomst i oplandet er kvantitativt vurderet at have en god tilstand, da de underliggende forekomster generelt har en god kvantitativ tilstand.
Kvalitetskravene for drikkevand er anvendt til vurdering af den kvalitative tilstand. Der er set på stoffer, der giver problemer i drikkevandet. Således er geologisk betingede overskridelser af fosfat og arsen ikke medtaget, da det er konstateret, at de fælder ud i den almindelige vandbehandling på vandværkerne i området. Den kvalitative tilstand er bedømt som god, hvis der kun er overskridelser i få boringer inden for forekomsten. Overskridelser af grænseværdier for drikkevand er udtrukket fra Vestsjællands Amts GeoGIS database (for indvindings- og GRUMO-boringer) 1990-2004. Følgende stoffer indgår i vurderingen:
Nitrat, klorid, nikkel, natrium (Sejerø), sulfat (Sejerø), pesticider generelt (enkeltstoffer) samt organiske mikroforureninger generelt (enkeltstoffer).
Tilstanden er vurderet som ringe for de to forekomster, hvor der foregår overindvinding. Den terrænnære forekomst er vurderet som ringe, da den formodes at være påvirket af aktiviteter fra industri, landbrug samt by- og sommerhusområder.
6.4.2 Påvirkninger
De kvantitative påvirkninger på grund af overindvinding kan resultere i kvalitetsforringelse af drikkevand og af overfladevandsrecipienter. Den samlede indvinding af grundvand i Kalundborg oplandet i 2003 var på 8,8 mio. m3. Indvindingen af overfladevand i 2003 var på 3,9 mio. m3, heraf var ca. 90% fra Tissø. De kvalitative påvirkninger af de regionale grundvandsforekomster på grund af overfladeforurening fra landbrug, erhverv og boligområder har kun resulteret i overskridelser i få boringer, dog er kvaliteten generelt dårlig på Sejerø. Den terrænnære forekomst formodes at være påvirket af overfladeaktiviteter. Se resumé af påvirkninger og effekt af påvirkninger i tabel 6.4.1.
6.4.3 Risikovurdering

undefined

Tabel 6.4.1: Samlet oversigt over risici for ikke at kunne nå god tilstand i 2015 for alle grundvandsforekomster.

undefined
Halleby Å ved Strids Mølle. Foto: Jan Krause Pedersen.

Til toppen

7. Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.  I denne oversigt identificeres søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster, hvor behovet for at iværksætte supplerende miljøinitiativer er identificeret.  Oversigten er baseret på overvågningsresultater, regionplanen, vandressourceplanlægning og de kommunale vandforsynings- og spildevandsplaner samt amtets vurdering af, om de gældende miljømål ville kunne nås i 2015 (basisanalysen).

undefined

Tabel 7.0.1: Samlet oversigt over årsager til risici for ikke at kunne nå god tilstand i 2015.

7.1 Vandløb
Ifølge tabel 6.2.2 er 77% af vandløbsstrækningerne påvirket af fysiske forandringer. Der er derfor behov for indsatser, der reducerer denne påvirkning. Det kan fx være restaureringsindgreb såsom frilægning af rørlagte strækninger, afbrydelse af dræn, hævning af vandløbsbunden, genslyngninger, udlægning af sten og grus, faunapassager ved spærringer og skyggende beplantning samt mere skånsom vedligeholdelse. Især i nogle mindre vandløb er der fortsat en række problematiske spærringer. Her kan fx nævnes Regstrup Å og Sandlyng Å med 3 registrerede spærringer i hver.

Bregninge Å systemet er påvirket af vandindvinding, men også andre vandløb lider af vandmangel. Dette drejer sig især om vandløbsspidser, hvor der ofte er risiko for udtørring om sommeren, hvor vandføringen desuden af naturlige årsager i forvejen er lav. Afdræning af vådområder har ligeledes ændret afvandingsmøsteret, så vandet hurtigere passerer ud via vandløbssystemerne og giver længere perioder med tørkepåvirkning/ringe vandføring, end det ellers ville have været tilfældet.

En betydelig andel af vandløbene modtager næringsstoffer og organisk stof fra renseanlæg, regnbetingede udløb og fra ukloakeret spredt bebyggelse. Især tilførslen af organisk stof er et stort problem i vandløbene, da de ved nedbrydning forbruger ilt. Spildevandets indhold af kvælstof, udgør om sommeren et problem i de langsomt flydende vandløb, hvor en væsentlig del af vandføringen er spildevand. Her kan selv vidtgående renset spildevand være kilde til øget vækst af alge- og bakteriebelægninger på sten og planter, som bruger tilstedeværende ilt, når det dør og rådner i lighed med direkte tilledt organisk stof.
Spildevandsanlæg og diffus udledning af f.eks. sprøjtemiddelrester fra landbrug o.l. tilleder også i ukendt omfang og med ukendt skadespåvirkning miljøfarlige stoffer til vandløbene.

Da risikovurderingen er baseret på vandløbenes artssammensætning af smådyrsfaunaen (DVFI), der er meget påvirket af iltforholdene, er det specielt disse forhold, der er af betydning for risikovurderingen. Når der senere kommer krav til andre kvalitetselementer, som f.eks. planter og fisk, vil de øvrige påvirkninger i større omfang kunne indgå i risikovurderingen. Man må forvente af andelen af vandløb, som forventes ikke at kunne leve op til god økologisk tilstand, vil stige, når der kommer krav til flere kvalitetselementer, end tilfældet er i dag.

7.2 Søer
85% af søerne i Kalundborg oplandet vurderes at være i risiko for ikke at opfylde regionplanens målsætning i 2015.  Den generelle årsag til manglende målopfyldelse er belastning med næringssalte, specielt fosfater. Næringssaltene stammer dels fra spildevand, hvor renseanlæggene  bidrager med en aftagende del i takt med at rensekvaliteten forbedres, mens andelen fra regnbetingede udledninger og den spredte bebyggelse, der ikke er tilsluttet kloak, relativt udgør en stigende del af den samlede belastning. Desuden bidrager landbruget med næringsstoffer som udvaskes fra de dyrkede arealer.
Desuden er betydelige fosformængder ophobet i søernes bundsediment, hvorfra det langsomt frigives. Denne interne belastning vil påvirke søerne i en årrække.

Tissø er genstand for vandindvinding, der især i sensommeren udgør en belastning for søen. Af hensyn til vandindvindingen stemmes vand op i forsommeren med henblik på at sikre indvindingen senere på året. Dette medfører en øget vandstandsvariation hen over sommeren til skade for den i forvejen begrænset udbredte undervandsvegetation. Der er et ønske om at øge indvindingen for at dække behovet for vand til industrier i Kalundborg. En forøgelse af vandstandsvariationen i søen eller ændring af årsmønstret kan få en uønsket effekt på miljøtilstanden. Gennem sin indvirkning på undervandsvegetationen har en øget vandstandsvariation delvis samme effekt på tilstanden som næringssaltbelastning.
Langt den største del af vandtilførslen til Tissø falder på grund af afdræningen af moserne inden for nogle få vintermåneder. I sensommeren bliver tilstrømningen så begrænset, at det knap modsvarer fordampningen fra søens overflade. Et ændret afstrømningsmønster fra Stor- og Lille Åmose kunne evt. udjævne tilstrømningen, hvilket ville gøre søen mindre følsom for indvinding.

Flyndersø og Dybesø ligger tæt på kysten i et område med kraftig erosion. Uden kystbeskyttelse er er risiko for, at de med tiden vil gå i ét med havet.

7.3 Kystvand
For de marine områders vedkomne er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af supplerende indsats, der reducerer tilførslen af fosfor og - især - kvælstof. Det drejer sig både om kvælstoftilførslen via vand fra landbruget og spildevandet og via atmosfæren. Syd for hovedoplandet (i og ud for Musholm Bugt) ligger Danmarks største havbrug. Der skal i vandplanen tages stilling til, om og hvor denne produktion kan forøges.
Der er endvidere behov for en indsats, der reducerer påvirkningen fra miljøfarlige stoffer.
Hertil kommer eventuelt foranstaltninger, der reducerer den direkte påvirkning af flora og fauna fra fiskeri, sandsugning, klapning, sejlads, sejlrendeuddybning mv. Der har fra fiskeriets side været ønske om, at der findes en erstatning for den store klapplads syd for Asnæs.

undefined

Kalundborg Fjord med Asnæsværket. Foto: Joachim Raben-Levetzau.

7.4 Grundvand
Målopfyldelsen for grundvandsområderne forudsætter foranstaltninger, som sikrer bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen af hensyn til såvel drikkevands kvantitet og kvalitet som i forbindelse med god tilstand af overfladevandmiljø og den våde natur.
Sikringen af Sejerøs vandforsyning og drikkevandsforsyning er en opgave, der skal ses i sammenhæng med den planlagte og ønskede udvikling for øen. Grundvandsmagasinerne på Sejerø er små og usammenhængende og relativt lavt ydende. Flere grundvandsmagasiner har en ringe naturlig kvalitet. Den nuværende indvinding resulterer flere steder i problemer med saltvand, der enten trækkes ind fra havet eller stammer fra overliggende salt-holdige jordlag. Øens vandforbrug er sæsonbetonet og præget af fritidshusforbruget, dvs. størst i sommerperioden, hvor nedbøren er lille, samt i weekender. Sejerøs beboere er engagerede i at finde løsninger på øens vandproblemer.
Vandindvindingen i det tidligere Bjergsted Kommune, dvs. i de to regionale forekomster, Svebølle-Saltbæk og Svebølle, er betydelig og vurderes at påvirke vandføringen i områdets vandløb.
Inden for Kalundborg området er der udpeget flere nitratfølsomme indvindingsområder. I forbindelse med den igangværende gebyrfinansierede kortlægning af grundvandet må det forventes, at der, når kortlægningen er afsluttet, udpeges indsatsområder med hensyn til nitrat flere steder i oplandet. Disse områder udpeges for at beskytte drikkevandsressourcen og kan få betydning for planlægning og udvikling af den fremtidige drikkevandsindvinding.
Den terrænnære grundvandsforekomst omfatter hele Kalundborg området. Derved omfatter den alle typer forurening fra aktiviteter på overfladen. Løsning af denne forureningsproblematik vil derfor kræve bidrag fra mange forskellige aktører (kommuner, industri, lodsejere, region, landbrug).

7.5 Vådområder
Basisanalysen for vanddistrikt 30 indeholdt ikke karakterisering eller risikovurdering for vådområder såsom våde enge og mose-områder. Vandplanen skal imidlertid også sikre, at den våde natur - også uden for Natura 2000 områderne - opnår en god tilstand, både med hensyn til en god vandbalance og beskyttelse mod påvirkning fra næringsstoffer og pesticider. Og vandplanen skal understøtte de foranstaltninger, der fastlægges i Natura 2000 planerne.
Indsatsen kan fx omfatte indgreb til sikring af en bedre vandbalance, reduceret belastning med næringsstoffer og pesticider samt hindring af tilgroning.

7.6 Indsatser
Ovenstående sammenfatning giver et tydeligt billede. Den langt overvejende del af overfladevandforekomsterne, det være sig i vandløb, søer eller havet, vil være i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015. Hovedårsagerne er udledning med næringsstoffer, fysiske påvirkninger før og nu, belastning med miljøfarlige stoffer samt vandindvinding i visse områder.

Via vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III, er der allerede taget initiativer til at mindske påvirkningen af vandområderne. Flere indgreb i det åbne land kunne være braklægning, større bræmmer langs vandløb og søer, miljøregulering af husdyrbrug, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, skovrejsning o.l. samt indgreb i søer (sedimentoprensning, hævning af vandstanden, iltning af bundvandet, opfiskning af fredfisk eller andre biologiske indsatser).

I forbindelse med den kommunale spildvandsplanlægning bør det overvejes, om antallet af små renseanlæg skal reduceres, og om fælleskloakerede arealer (godt halvdelen af det kloakerede areal) skal omlægges til separatkloakerede, eller om forurening fra overløb alternativt skal begrænses gennem etablering af sparebassiner. Tilsvarende er der behov for at etablere udligningsbassiner ved regnudløb for at begrænse forurening og hindre erosion i vandløbene. Indgreb overfor udledningen af spildevand fra den spredte bebyggelse i det åbne land er ikke gennemført konsekvent endnu. Det er vigtigt, at kommunerne prioriteter denne opgave.
De miljøfarlige stoffer er et andet område, hvor der i størst muligt omfang skal arbejdes med at begrænse udledningen og nedsivningen af disse stoffer. Oprydningerne på de jordforurenede grunde er et eksempel på sådanne indgreb.

Afslutningsvis skal det pointeres, at de væsentligste indgreb skal omfatte ganske betydelige reduktioner i udledning af næringsstoffer til vandområderne, for at de kommende miljømål kan opnås i år 2015.

undefined
Vandplanen skal også sikre, at den våde natur opnår en god tilstand, fx for klokkefrøen her på Nekselø. Foto: Erich Wederkinch.

Til toppen

Aktivitet

Deadline

Periode

Basisanalyser

22/12 2004

Offentliggørelse af arbejdsprogram

22/12 2006

Høring i
6 måneder

Idefase indledes

22/06 2007

Løber i
6 måneder

Oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

22/06 2007

Høring i
6 måneder

Forslag til vandplaner

22/12 2008

Høring i
6 måneder

Endelige vandplaner vedtages

22/12 2009

Forslag til kommunale handleplaner

22/06 2010

Høring i
8 uger

Endelige kommunale handleplaner

22/12 2010

Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet

22/12 2012

Opfyldelse af miljømål

22/12 2015

undefined

Basisanalyser
Vestsjællands Amt:
Del 1 (pdf: 5,5 Mb)
Del 2 (pdf: 4,5 Mb)
Del 2-bilag (pdf:0,1Mb)

Ordbog
Læs om fagudtryk