1.8 Ringkøbing Fjord

undefined

Figur 1. Skjern Å en sommeraften

undefined
Basisanalyser 

Vand - del I (pdf)
Vand - del II (pdf)

Ordbog
Forklarer fagudtryk

Ordbog

Mere information
Relevante rapporter

Indledning

EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand”. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, ”Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006”.

Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum ”god tilstand” i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.

Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.

Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Basisanalyse del I

Senest 22. december 2004

Basisanalyse del II

Foråret 2006

Offentliggørelse af arbejdsprogram

Senest 22. december 2006

Høring i 6 mdr.

Idéfasen indledes

Senest 22. juni 2007

Høring i 6 mdr.

Forslag til oversigt over væsentlige
vandforvaltningsmæssige opgaver

Senest 22. juni 2007

Høring i 6 mdr.

Forslag til vandplaner

Senest 22. december 2008

Høring i 6 mdr.

Endelige vandplaner vedtages

Senest 22. december 2009

Forslag til kommunale handleplaner

Senest 22. juni 2010

Høring i 8 uger

Endelige kommunale handleplaner

Senest 22. december 2010

Iværksættelse af foranstaltninger
i indsatsprogrammet

Senest 22. december 2012

Opfyldese af miljømål

Senest 22. december 2015

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf udarbejdet en ny basisanalyse, herunder en ny risikovurdering. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder.

Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Ringkøbing Fjord sammenfatter resultaterne fra en eller flere amtslige basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i afsnittet om Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver.

Områdebeskrivelse

undefined

Figur 2. Oplandet til Ringkøbing Fjord


Ringkøbing Fjord områdets opland er på 3477 km2 svarende til 15 % af Jyllands areal. Oplandet strækker sig mod nord fra Ulfborg i vest, syd om Herning og gennem Ikast og øst herfor. Mod øst strækker området sig langs den jyske højderyg, øst for Nørre Snede og ned til Jelling vest for Vejle. Den sydlige grænse går næsten vinkelret på kysten nord for Billund og Grindsted og til Nymindegab syd for Ringkøbing Fjord.

Kystvandene i området omfatter Ringkøbing Fjord, Veststadil og Stadil Fjorde. Desuden er hele  den åbne Vestkyststrækning fra Henne Mølleå i syd til Thyborøn i nord medtaget. Skjern Å, som udspringer øst for Tinnet krat ovenfor Rørbæk Sø, er det største vandløb, der afvander til Ringkøbing Fjord. Skjern åens opland er på 2490 km2 som er 72 % af det samlede oplandsareal.

Landskabet består af udbredte hedesletter dannet af smeltevand under sidste istid, som afgrænser store bakkeøer fra ældre istider. Desuden findes omfattende klitarealer, og længst mod vest er der havaflejringer. Skjern å er et markant landskabselement i oplandet. Jordbunden i oplandet er altovervejende sandet, og består hovedsageligt af grovsandet jord. Omkring Ringkøbing Fjord er store inddæmmede arealer der afvandes til landbrugsmæssige formål ved pumpelag.

Arealanvendelsen i oplandet til Ringkøbing Fjord er domineret af landbrug, og andelen af landbrugsjord udgør 60 %, hvilket er 2 % lavere end landgennemsnittet. Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder udgør mere end landsgennemsnittet, med 16 % i oplandet mod 9 % på landsplan. Derudover udgør byområder 9,5 % og skov 14,5 % af oplandet.

Der er i alt 9 kommuner som har arealer i oplandet til Ringkøbing Fjord. Kommunerne med de største arealer er Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning. De øvrige kommuner er Holstebro, Silkeborg, Hedensted, Vejle, Billund og Varde der bidrager med større eller mindre arealer til oplandet. Der bor ca. 140.000 indbyggere i Ringkøbing Fjord oplandet. De største byer er Ringkøbing, Skjern, Videbæk og Brande samt en del af Ikast med (ca. 62.000 indbyggere indenfor oplandet). Befolkningstætheden er gennemsnitligt 40 indbyggere/km2, hvilket er mindre end gennemsnittet for hele Danmark. Godt 30 % af befolkningen eller ca. 40.000 bor i det åbne land (i ca. 17.400 beboelsesejendomme) uden for bymæssig bebyggelse og kloakerede områder.

Antallet af dyreenheder (DE) i oplandet er ca.1,3 dyreenheder pr. hektar landbrugsjord, hvilket ligger over landsgennemsnittet. Husdyrproduktionen i oplandet er ca. 210.000 DE, fordelt på 56 % kvæg, 42 % svin og 2 pct. andre husdyr.

For at mindske næringsstoftilførslen til fjorden blev der iværksat tiltag i slutningen af 1980’erne for punktkilder, og fosforbelastningen er efterfølgende bragt betydeligt ned. Kvælstoftilførslen til fjorden er, siden starten af 1990’erne og frem til i dag faldet på grund af næringsstofbegrænsende tiltag i oplandet.

Til toppen

Påvirkninger

Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften.

De mest betydende forurenende stoffer i Ringkøbing Fjords opland er næringsstoffer (kvælstof og fosfor). Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, dambrug, industri og landbrug (stalde og gyllebeholdere). Eksempler på fysiske påvirkninger er vandløbs- regulering - vedligeholdelse – og opstemningsanlæg.

For Vesterhavet kommer der også påvirkninger via den Jyske Kyststrøm, giftdepoter (f.eks.   høfde 42 på Harboøre Tange) og kystfodringsaktiviteter.

Næringsstoffer
Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 3 kommer over 80 % af kvælstof tilførslen fra det åbne land, mens punktkilder udgør en langt mindre del.

undefined

undefined

Figur 3. Kvælstof- og fosforafstrømningen fra Ringkøbing Fjord-oplandet fordelt på kilde,


For fosfor er kildefordelingen anderledes (figur 3).  Over halvdelen (61%) af den nuværende fosforafstrømning fra oplandet skyldes spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse, industri, dambrug, regnvandsudløb og kommunale renseanlæg, hvoraf dambrug alene udgør 33 % . Bidraget fra det åbne land udgør knapt 40 % af den samlede fosforafstrømningen.

På baggrund af oplandsmodel, samt tidsserier af målt kvælstoftilførsel er det vurderet at effekter af Vandmiljøplan I og II allerede er slået fuldt igennem med udgangen af 2006.   I perioden frem til 2015 forventes indsatsen i landbruget ifølge Vandmiljøplan III m.m. at bidrage til en reduktion i kvælstof-udledningen. Den samlede kvælstofbelastning til Ringkøbing Fjord vurderes ved udgangen af 2015 at være 4409 ton N, hvilket ca. svarer til en 24 % reduktion i forhold til 2001 niveau. Reduktionen i kvælstofbelastningen vil primært ske på baggrund af tiltag i det åbne land. Der forventes ingen reduktion i udledningen af fosfor fra det åbne land. Der forventes ingen yderligere reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor fra renseanlæg. Det forventes kun at være lokale effekter i form af reducerede vand- og stofmængder til vandområderne fra regnvandsudløb. Der kan muligvis ske en reduktion i fosforbelastningen i forbindelse med nedlæggelse og omlægning af dambrug, men eftersom reduktionen er usikker indgår den ikke i fremskrivningen.   Den samlede fosforbelastning vurderes i 2015 derfor at ligge på det nuværende niveau.

Organisk stof
Punktkilder herunder dambrug samt spredte bebyggelser i det åbne land bidrager til påvirkningen af vandområderne med iltforbrugende organisk stof.

Udledning af organisk stof resulterer oftest i relativt lave ilt koncentrationer på vandløbsstrækninger nedstrøms udledningen idet nedbrydningen af det organiske stof finder sted under brug af ilt.

Den samlede udledning af organisk stof forventes reduceret frem til 2015 men reduktionen er ikke kvantificeret.

Okker
Okkerbelastning af vandløb, der er et særligt vestjysk problem, kan på visse vandløbsstrækninger udgøre et væsentligt miljøproblem. Der findes ingen aktuelle opgørelser af okkerbelastningens omfang i Ringkøbing Fjord-oplandet, men Ringkjøbing Amt vurderede i forbindelse med Regionplan 2005, at okker var årsag til manglende målopfyldelse i ca. 22 % af amtets vandløb. Det har ikke været muligt at foretage nogen vurdering af omfanget af okkerbelastningen i 2015.

Miljøfarlige stoffer
Tilførsel af miljøfarlige stoffer som følge af udledning fra punktkilder, dambrug, landbrug, lossepladser, giftdepoter m.m. kan påvirke vandområdet.

I oplandet til Ringkøbing Fjord er kun målt miljøfremmede stoffer på en station i Skjern å og der er et generelt ringe kendskab til udbredelsen og effekter af miljøfremmede stoffer i vandmiljøet. På den baggrund er der ikke udpeget vandløbsstrækninger som værende påvirkede af miljøfarlige stoffer i 2015. Der foreligger heller ingen målinger der tyder på at miljøfremmede stoffer kan få betydning for Ringkøbing Fjord.

Fysisk påvirkning mv.
Der er gennem tiderne etableret opstemninger i vandløbene typisk for udnyttelse af vandkraft eller dambrugsdrift. Opstemninger i vandløb kan være et alvorligt problem for dyrelivet og miljøtilstanden i vandløbene. Mange fiskearter bevæger sig opad og nedad i vandløbene i løbet af deres livsforløb. Tilsvarende gør nogle af smådyrene. I de seneste årtier, er der blevet fjernet en del af disse spærringer.

En stor del af vandløbene i oplandet er reguleret, især for at sikre behovet for dyrkningsarealer.

Det er som udgangspunkt antaget, at alle vandløb i en eller anden grad vedligeholdes. Undtaget herfra er de tidligere amtsvandløb, hvor det med sikkerhed vides, at der ingen vedligeholdelse finder sted.

Når vandløbene vedligeholdes for at sikre evne til at aflede vand, medfører det i mange vandløb ustabile forhold til skade for plante- og dyrelivet. Desuden mindskes vandløbenes evne til selvrensning.

Der er planlagt, og i et vist omfang allerede gennemført, retablering af vådområder og vandløbsrestaurering i oplandet. Dette forventes at medføre en øget tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer i de kommende år, samtidig med at naturindholdet bliver større.

Andre betydende påvirkninger omfatter vandindvinding, sejlads og fiskeri, sluser, råstofindvinding, kystfodring samt oprensning og uddybning af sejlrender.

Til toppen

Beskyttede områder

Nogle områder i Ringkøbing Fjord og i oplandet hertil er omfattet af internationale konventioner, nationale love og regionale bestemmelser.

Internationale beskyttelsesområder
Natura 2000 områder omfatter EU-Habitatområder, EF-Fuglebekyttelsesområder og Ramsarområder. I oplandet findes 13 habitatområder: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, som dækker den sydlige og centrale del af Ringkøbing Fjord, Skjern Å, Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord, Borris Hede, Lønborg Hede, Mose ved Karstoft Å samt Husby klit og heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø. De to sidste deles med Nissum Fjords opland.

I den østlige del af oplandet findes fire habitatområder: Harrild Hede/Ulvemosen/heder i Nørlund plantager, Ringive Kommuneplantage, Sepstrup Sande/Vrads Sande/Velling Skov /Palsgård Skov samt Store Vandskel/Rørbæk Sø/Tinnet Krat/Holtum Ådal øvre del, hvor de sidste to områder deles med oplandet til Randers Fjord. Mod sydvest ligger Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter.

For hvert område er der lavet et resume af basisanalysen.

Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter. Ringkøbing Fjord, vestlige del af Skjern Å, Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord samt Borris Hede er desuden udpeget som EF-Fuglebeskyttelsesområder med henblik på at beskytte udvalgte fuglearter.

Natura 2000 områderne har et samlet areal på ca. 43.000 ha , hvoraf godt 86 % udgøres af vandområder.

Andre internationale beskyttelsesområder er drikkevandsforekomster. Drikkevandsforekomsterne er områder med grundvand, hvor der indvindes mere end 10 m3 vand om dagen, eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer. Alle de udpegede grundvandsforekomster er beskyttede drikkevandsforekomster.

Hele kysten langs Vesterhavet fra Nymindegab i syd til Husby i nord er udpeget som badevand.  Dette gælder også ca. 30 % af kysten i Ringkøbing Fjord samt to kyststrækninger i henholdsvis den nordlige og sydlige del af Stadil Fjord.

Endelig er hele landet udpeget som næringsstoffølsomt efter EU’s Nitratdirektiv.

Nationalt beskyttede områder
De våde naturtyper moser, ferske enge og strandenge er sammen med vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder, at deres tilstand ikke må ændres.   De udgør i alt 6,5 % af oplandet. De beskyttede vandløb har en samlet længde på ca. 2.300 km .

Inden for Ringkøbing Fjord oplandet findes desuden mange fredede arealer, hvoraf de største er Tipperne i den sydlige del af Ringkøbing Fjord, Veststadil Fjord og Borris hede. Derudover er hele Ringkøbing Fjord og Veststadil Fjord udpeget som vildtreservater.

Regionalt beskyttede naturområder
I amternes Regionplaner 2005 er der udpeget særlige biologiske interesseområder, og der er opstillet målsætninger for havområder, søer og vandløb samt naturtyper på land. Regionplanerne er nu blevet ophøjet til landsplandirektiv som følge af kommunalreformen.

Til toppen

Overfladevand og grundvandsforekomster


Vandløb
plandet til Ringkøbing Fjord indeholder godt 2.600 km vandløb, hvoraf ca. 2.000 km er målsatte. Den største del af vandløbene er beliggende i Skjern Å-systemet. Skjern Å-systemet samler flere større vandsystemer, bl.a. Vorgod Å-, Rind Å-, Brande Å-, Holtum Å-, Karstoft Å- og Omme Å-systemerne, hvilket gør Skjern Å til Danmarks vandrigeste å, med et opland svarende til mere end 11 % af Jyllands areal. Den nederste del af Skjern Å er udpeget som Natura-2000 område, da det rummer specielle arter og naturtyper.

undefined

Figur 4. Omme Å i naturtilstand


Generelt henligger de største vandløb i naturtilstand, mens de små og mellemstore ofte er regulerede i større eller mindre grad. Mange af vandløbene lider under sandtransport, som et resultat af de naturgivne forhold og/eller tidligere tiders udretning.

Alle målsatte vandløb i Ringkøbing Fjords opland er inddelt i 3 typer efter størrelse. Endvidere er nogle vandløb foreløbigt identificerede som enten stærkt modificerede eller kunstige (tabel 2). Stærkt modificerede vandløb, er de vandløb, der f.eks. er opstemmede, undertiden rørlagte i hele deres forløb, eller på anden måde stærkt regulerede.

undefined

Figur 5. Eksempel på stærkt modificeret vandløb

undefined

Tabel 2. Oversigt over fordelingen af vandløb efter størrelse i oplandet til Ringkøbing Fjord.


Søer
Oplandet til Ringkøbing Fjord indeholder flere værdifulde søer. Søerne umiddelbart nedstrøms Skjern Å’s udspring ligger naturskønt og har stort potentiale til at opnå en meget fin miljøtilstand. Også søerne ved brunkulslejerne er værdifulde med de helt særlige forhold, der præger dette område. Ligeledes er der værdifulde eksempler blandt brakvandssøerne, og især Stadil Fjord med sin veludviklede flora bør nævnes.

I oplandet findes mere end 3300 søer og vandhuller større end 100 m2 . De fleste er meget små, og kun 56 af dem er større end 5 ha . Tilsammen dækker alle søerne et areal på ca. 47 km2 – eller ca. 1,4 % af oplandet. For 46 søer beskrevet i basisanalysen er der opstillet specifikke krav til målsætningerne. De øvrige søer skal have mindst en god miljøtilstand.

undefined

Figur 6. Efterår ved Ensø


Alle større søer kan betragtes som naturlige. Søerne umiddelbart inden Skjernåens udløb i fjorden er nydannede i forbindelse med genetablering af åens delta i år 2000. I tilknytning til brunkulslejerne er der dog, ud over den naturlige, kalkrige og klarvandede Søby Sø, opstået en række mindre søer, der alle må betragtes som kunstige, og i dag fremstår som klarvandede og kalkfattige. De behandles imidlertid på lige fod med naturlige søer, fordi de kan opnå en ligeså god miljøtilstand som disse.

Søerne er inddelt i typer efter indhold af kalk, farve, saltholdighed og dybde. Af de 46 målsatte søer er ca. 1/4 af dem kalkrige, klarvandede, ferske og lavvandede type 9, en 1/4 af den tilsvarende salte type 11, 1/6 er af den kalkrige, brunvandede, ferske og lavvandede type 13, mens de sidste søer stort set er fordelt ligeligt mellem typerne 1, 2 og 10. Et par søer er opstemmede og er foreløbig identificeret som stærkt modificerede vandløb, og tørlagte søer indgår ikke i risikovurderingen.

Siden 1800-tallet er flere søer blevet afvandet. 4 af dem er foreløbig identificeret som modificerede områder.

Grundvand
I oplandet er der udpeget 17 grundvandsforekomster, som stort set dækker hele oplandets areal. Grundvandsforekomsterne er inddelt i tre lag, og fordeler sig på 5 terrænnære (91 % af oplandets areal) og 1 dybtliggende forekomst (78 % af oplandets areal). Imellem de terrænnære og dybe forekomster findes 11 regionale forekomster, som tilsammen udgør 92 % af oplandets areal. Vandværkerne i oplandet indvinder drikkevand fra forholdsvist dybt beliggende grundvandsmagasiner i de regionale og dybe grundvandsforekomster. Der indvindes også drikkevand fra de terrænnære forekomster, typisk fra boringer og brønde, der forsyner 1-9 husstande. Vand til erhvervsmæssig brug indvindes i alle forekomster, men størstedelen indvindes i de terrænnære forekomster til brug for markvanding.

De terrænnære grundvandsforekomster består hovedsageligt af lag af smeltevandssand fra istiderne, og de har alle kontakt til overfladevand (vandløb, søer og vådområder). De regionale forekomster består af lag af smeltevandssand eller af sandlag aflejret før istiderne (tertiærtiden), og de har ligeledes kontakt til overfladevand. Den dybtliggende forekomst består hovedsageligt af sand fra tertiærtiden, og forekomsten vurderes ikke at have kontakt til overfladevand. De terrænnære forekomster i oplandet har generelt intet eller et meget tyndt dække af lerlag, og er således dårligt eller slet ikke beskyttet mod nedsivende forurening. De dybe og regionale forekomster er dækket af lerlag af varierende tykkelse, der yder beskyttelse mod forurening. Imidlertid er der mange steder huller i lerlagene, hvor igennem forurening kan spredes.

Ringkøbing Fjord
Ringkøbing Fjord er en kystlagune, hvor vandskiftet med Vesterhavet siden 1931 er reguleret af slusen i Hvide Sande. Fjorden er karakteriseret som slusefjord.

Fjorden er ca. 300 km2 med en maks. dybde på ca. 5 m og en gennemsnitsdybde på 1,9 m . Den har en stor ferskvandstilførsel, med et opland på ca. 8 % af Danmarks areal. Ca. 70 % af ferskvandet bliver tilført via Skjern å, og ca. 15 % via Vonåen.

undefined

Figur 7. Ringkøbing Fjord


Slusens vigtigste formål er at regulere vandstanden i fjorden. Derudover håndteres vandtilførslen af det salte vesterhavsvand via slusen efter retningslinier i forhold til den saltholdighed sluseudvalget har fastlagt, der skal være i fjorden. Slusens kapacitet og vind- og vandstandsforhold er bestemmende for, hvor meget saltvand der kan lukkes ind. Saltholdigheden er afgørende for hvilket plante- og dyresamfund, der er i fjorden og dermed også af betydning for miljøtilstanden, og der har været skift i saltholdigheden i fjorden op gennem sidste århundrede. Vandmasserne i fjorden er godt opblandet det meste af tiden, og der er som regel ikke store forskelle i saltholdigheden i fjorden. Lagdeling af vandmasserne i fjorden optræder først og fremmest i forbindelse med indslusning af vesterhavsvand i perioder med ringe vind.

Fjorden er ikke foreløbigt identificeret som stærkt modificeret område, idet det ikke er slusen, der er årsag til manglende opnåelse af en god økologisk tilstand. Undersøgelser tilbage i tiden viser, at der har været en god økologisk tilstand i fjorden.

Havne, sejlrender og klappladser er foreløbig identificeret som stærkt modificerede områder.

Vesterhavet
Området er karakteriseret som et åbent vind og bølgeeksponeret område med tidevand mellem 1 og 5 m .

undefined

Figur 8. Vesterhavet


Området udgøres af Vesterhavet fra Henne Mølle å til Thyborøn. Afgrænsningen væk fra kysten går for vandkemiske parametre 12 sømil fra kysten og for hele økosystemet ved 1 sømil fra kysten. Det direkte opland til dette område udgør, Dybe Å med opland nord for Bovbjerg og et smalt kystnært område fra klitterne og ud til kystlinjen langs hele Vestkyststrækningen samt af Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Limfjorden med oplande. Oplandet til Dybe Å er 13 km2 og det området fra klitterne til kystlinjen udgør 33 km2, altså kun en brøkdel af fjordoplandene.

Foruden tilførsler fra det danske opland tilføres nordsøvandet i dette område vand via den Jyske Kyststrøm der fører vand fra de centraleuropæiske floder op langs Vestkysten.

Havne, sejlrender, klappladser og kystfordingsområder er foreløbig identificeret som stærkt modificerede områder.

Til toppen

Risikoanalyse

Risikoanalysen kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Vandløb
Risikoanalysen har vist, at omkring 60 % af vandløbene i oplandet til Ringkøbing Fjord formentlig ikke når at opfylde miljømålene i 2015. Det er her forudsat, at der i god tid inden 2015 er gennemført den hidtil planlagte rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse og regnvandsudløb i oplandet. Årsagen til, at målet sandsynligvis ikke nås, er primært dårlige fysiske forhold og for visse især mindre vandløb også en fortsat tilførsel af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb. Endvidere lider en del vestjyske vandløb under tilførsel af jernholdtigt vand (okker). Dårlige fysiske forhold omfatter især en intensiv vandløbsvedligeholdelse og forskellige former for regulering, herunder rørlægning og etablering af spærringer for dyrenes frie vandringer i vandløbene.

For at opfylde miljømålene kræves, at de fysiske forhold er varierede, at der er vand nok, at vandet er rent, og at plante- og dyrelivet er rigt og alsidigt. Hvor tilstanden er god, vil man som besøgende kunne se, at det strømmende vand er klart og bunden er varieret, ligesom man kan glæde sig over mange forskellige planter og dyr både i og langs vandløbet.

Risikoanalysen viser, at en stor del af vandløbene ikke vil opnå denne gode tilstand, hvis ikke der sættes yderligere ind med forbedringer af de fysiske forhold og nogle steder også af vandkvaliteten.

Søer
Risikoanalysen har vist, at 36 af de 46 søer i basisanalysen ikke kan forventes at opfylde miljømålene i 2015. Årsagen er for stor tilførsel af næringsstoffer – især fra landbrugsdrift – og intern belastning.   Det er forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har gennemført den planlagte rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne. Den interne belastning skyldes, at tidligere tilførsler af næringsstoffer (især fosfor) har hobet sig op i søbunden, hvorfra de kan frigives til vandet mange år efter, at tilførslerne er ophørt. De søer, der forventes at opfylde målene, har alle forholdsvis små oplande med en stor andel af naturarealer.

Ved opfyldelse af miljømålet vil en sø fremstå som klarvandet, med ringe forekomst af alger og en udbredt vegetation af undervandsplanter. En sø i denne tilstand vil give mulighed for et rigt liv af smådyr, fisk og fugle i og ved søen. Som besøgende vil man kunne se ned i det klare vand og evt. opleve noget af livet under vandoverfladen.

Risikoanalysen viser altså, at kun 10 søer vil opnå denne tilstand, hvis ikke der sættes yderligere ind overfor tilførslen af næringsstoffer - specielt fosfor – fra landbrugsområder.

Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, i industrien og til at vande afgrøder. Desuden har tilførslen af grundvand stor betydning for vandmængden i søer, vandløb og vådområder.

Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kemiske tilstand). Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der kommer ned med regnen, vil grundvandsspejlet sænkes, og der kan der komme til at mangle drikkevand. Desuden kan mængden af vand, der strømmer til vand- og vådområder begrænses, således at deres tilstand påvirkes negativt. Forurening af grundvandet sker overvejende ved at nitrat og sprøjtegifte fra landbruget og skadelige stoffer fra gamle industrigrunde siver ned i grundvandet. Der kan også trænge saltvand eller brunt vand (mørktfarvet vand fra dybe jordlag) ind i grundvandsmagasinerne, hvis indvindingen af grundvand er for stor. En dårlig kvalitet af grundvandet kan også have negativ indflydelse på de vand- og vådområder, som tilføres grundvand.

I dag sker der en overudnyttelse af det terrænnære grundvand mange steder i oplandet. Vandindvindingen er disse steder så stor, at det påvirker overfladevandet negativt i form af f.eks. reduceret vandføring i vandløb. Langt størstedelen af vandindvindingen i de terrænnære forekomster bruges i dag til markvanding. På baggrund af de eksisterende data har det ikke været muligt at vurdere den kvantitative tilstand i de regionale og dybe grundvandsforekomster. For kraftig vandindvinding har imidlertid flere steder resulteret i at der er trængt saltvand og brunt vand ind i grundvandsmagasinerne. Det er især tydeligt i kystnære områder i den vestlige del af oplandet. Størstedelen af drikkevandsindvindingen foregår omkring de større byer i oplandet (Ringkøbing, Skjern, Tarm, Videbæk, Brande osv.)

undefined
Figur 9. Grundvand under tryk (artesisk grundvand) strømmer ud i et vådområde


Det vurderes at 1 ud af de i alt 5 terrænnære grundvandsforekomster vil have dårlig kvantitativ tilstand i 2015 (se overudnyttelseskort). Der kan dog stadig forekomme lokal overudnyttelse mange andre steder, f.eks. i vandløbsnære områder med mange markvandingsboringer.

Der er ikke i basisanalysen foretaget en vurdering af vandressourceforvaltningen af de dybe og regionale forekomster.  Risikovurderingen fremlagt i kortbilagene er derfor taget fra beregningerne i NOVA2003 temarapporten ”Ferskvandets kredsløb”. Rapporten beregner den udnyttelige ressource i det dybe magasin (indikator 1 og 2) og det er angivelserne herfra der er overført til de dybe grundvandsforekomster. Hvis oppumpningen bevirker at grundvandsdannelsen ændre sig med mindre end 30 % beregnes den som bæredygtig og det vurderes derfor at tilstanden i 2015 vil være god. Da oppumpningen specielt til markvanding varierer fra år til år beregnes vandforbruget ud fra tilladelsen. Det er dog kun i ekstrem tørre år at markvandingstilladelsen anvendes fuldt ud.  Den dybe forekomst inden for oplandet er med disse kriterier i risiko for at have ringe tilstand i 2015.

Rapporten beregner den udnyttelige ressource ud fra vandløbspåvirkningen i de dybe magasin (indikator 3 og 4) og det er angivelserne herfra der er overført til de regionale grundvandsforekomster. Dette giver dog et forøget antal forekomster i risiko, da alt vandindvinding i området medregnes også den fra dybereliggende magasiner som egentlig ikke skulle medtages i beregningerne. Alle de regionale forekomster angives som værende i risiko for ikke at opfylde målene i 2015.

Med hensyn til den kemiske tilstand er grundvandet i oplandet især påvirket af nitrat og pesticider, mens stoffer fra forurenede grunde og lossepladser kun påvirker grundvandet meget lokalt. De terrænnære grundvandsforekomster, som i de fleste tilfælde kun har ringe dække af lerlag, er sårbare over for forurening, og ingen af de terrænnære forekomster forventes således at opnå god kemisk tilstand i 2015. Det samme gælder de regionale og dybe forekomster, som stort set alle er i risiko for at have dårlig kemisk tilstand med forhøjede værdier af nitrat og pesticider.

Samlet set forventes 16 ud af de 17 grundvandsforekomster i oplandet at have dårlig tilstand i 2015 (se kemisk tilstandskort). Det skal dog bemærkes at analysen af grundvandets kemiske tilstand er foretaget på grundlag af relativt få kemiske analyser i forhold til grundvandsforekomsternes areal. Det har den konsekvens, at den kemiske tilstand, af især de dybe og regionale forekomster, fremstår dårligere end den måske i virkeligheden er.

Ringkøbing Fjord
Den største del af Ringkøbing Fjord er udpeget som Natura 2000 område. Den er derfor under international beskyttelse pga. dens bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter (området er f.eks. levested for flere kystfugle og adgangsvej for laks på vandring til og fra Skjern Å) og naturtypen kystlagune, der er vurderet som en særlig truet naturtype.

Risikoanalysen har vist, at fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2015. Hovedårsagen er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land. Endvidere er det muligt at niveauet af miljøfarlige stoffer bl.a. fra skibstrafikken kan hindre målopfyldelse i 2015. Fiskeri og skarvers prædation kan også udgøre en risiko i forhold til målopfyldelse. Lokalt er der observeret problemer med overholdelse af bakteriekrav til badevandmålsætningen.

Saltholdigheden, og dermed slusepraksis, er af betydning for hvilket økosystem, der er i fjorden. En forudsætning for at opnå miljømålet er, at slusen drives så vedtagne intervaller for saltholdigheden overholdes.

undefined
Figur 10. Slusen mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord

Blomsterplanterne (vegetationen) er en nøgleparameter for miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord og af stor betydning for fuglene. Mængden og dybdeudbredelsen af vegetationen styres af lys. Derfor er vandets klarhed (sigtdybden) en god parameter til, på en enkel måde at registrere og beskrive mulighederne for udbredelsen af bundplanter. Dette er baggrunden for, at planternes udbredelse og sigtdybden er fremhævet i den regionale målsætning for fjorden. Målet, som denne basisanalyse har forholdt sig til, er en gennemsnitlig sommersigtdybde og et udbredt plantedække til mindst 2 meters dybde. Efter udarbejdelsen af basisanalysen vedtog amtet en ny målsætning for fjordens miljøtilstand. Det vurderes umiddelbart, at de samme påvirkningsfaktorer vil være årsag til, at området, også efter de nye målsætninger, vil være i risiko for ikke at opnå miljømålet i 2015.

Risikoananalysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel kan miljømålene nås i områdets kystvande. En yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer og ændret prædationstryk og fiskeritryk på fiskebestandene er måske også nødvendig for at miljømålene kan nås.

Vesterhavet
Risikoanalysen har vist, at området er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2015. Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land og via den jyske kyststrøm.   Endvidere er det sandsynligt at niveauet af miljøfarlige stoffer fra klappladser og giftdepoter lokalt kan hindre målopfyldelse i 2015. Den allerede iværksatte spunsning omkring giftdepotet ved høfde 42, forventes at reducere påvirkningen til det acceptable. Der har ikke været datagrundlag til at vurdere om miljøfarlige stoffer fra andre kilder er et problem. Kystfodringsområder kan også udgøre en risiko i forhold til målopfyldelse.

undefined
Figur 11. Opskyllet algeskum fra Vesterhavet

Til toppen

Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.

Basisanalysen for oplandet til Ringkøbing Fjord viser, at for at opnå miljømålene i vandområderne skal der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder, samt om en reduktion af tilførslen af jernholdigt vand (okker). Enkelte vandløb påvirkes endvidere af vandindvinding i en grad, så den biologiske tilstand påvirkes negativt.

Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne. Regionernes indsats med oprydning på forurenede grunde, samt statens og kommunernes igangværende arbejde på grundvandsområdet er også eksempler på en allerede igangværende indsats der nedbringer forureningspåvirkningen af vandområderne. Dertil kommer kommunernes planlagte og igangværende indsats med at nedbringe forureningsbelastningen fra regnbetingede spildevandsudløb og spredte bebyggelser i det åbne land. I tabel 3 er oplistet en oversigt over forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens §29 stk. 2.

undefined
Tabel 3. Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29, stk. 2. Opgaverne er relateret til de forskellige typer af vandområder.


Vandløb
For vandløbene omfatter opgaverne især supplerende foranstaltninger der forbedrer de fysiske forhold, samt tiltag der yderligere reducerer påvirkningen fra spildevandsudledninger fra især ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb. Endvidere er en del vandløb påvirket af tilførsel af jernholdigt vand (okker).

Forbedrede fysiske forhold opnås ved at skabe fri faunapassage ved spærringer i vandløbene og ved at iværksætte foranstaltninger der reducerer påvirkningerne fra den landbrugsmæssige udnyttelse af ådalene. Påvirkningen fra landbrugsdriften i ådalene er et resultat af dræning, regulering og rørlægning af vandløbene, samt påvirkning fra vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring og oprensning.

Det forudsættes at kommunerne i god tid inden 2005 har iværksat den i Region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i det åbne land og regnbetingede spildevandsudløb.

Søer
Målopfyldelse i søerne forudsætter supplerende foranstaltninger der reducerer påvirkningen fra tilførsel af fosfor og kvælstof fra især landbruget, samt reducerer påvirkningen fra søbunden af tidligere tilførsler af næringsstoffer (især fosfor) der har hobet sig op i søbunden. Det er også her forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i region og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne. I en række søer er den biologiske struktur ændret som følge af næringsstofbelastningen. Dette betyder, at der findes søer, hvor det vil være nødvendigt med indgreb for at forhindre tilgroning eller indgreb i den økologiske balance eksempelvis fjernelse af fredfisk, for at kunne leve op til en god økologisk tilstand.

undefined
Figur 12. Fjernelse af fredfisk


Ringkøbing Fjord
For Ringkøbing Fjords vedkomne er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af supplerende indsats, der reducerer tilførslen af næringsstoffer. Det drejer sig først og fremmest om den vandbårne tilførsel af næringsstoffer. Der er især behov for en indsats der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. Foranstaltninger til mindskelse af påvirkningen fra miljøfarlige stoffer fra bl.a. skibstrafik men evt. også husholdninger og erhverv er også et fokusområde i forhold til målsætningsopfyldelse. Hertil kommer eventuelt foranstaltninger der reducerer den direkte påvirkning af fauna fra bl.a. fiskeri. Målopfyldelse kræver også at vand gennemstrømningen i slusen bliver håndteret efter fastlagte retningslinier af hensyn til fjordens økologi.

undefined
Figur 13. Opblomstring af Søsalat i Ringkøbing Fjord (Foto: Povl Toft)


Vesterhavet
For Vesterhavets vedkommende er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af supplerende indsats der reducerer tilførslen af næringsstoffer. Det drejer sig både om den vandbårne tilførsel af næringsstoffer og også kvælstoftilførslen fra atmosfæren. Der er især behov for en indsats der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften og transporten via Den Jyske Kyststrøm. Behov for indsats i forhold til miljøfarlige stoffer er ikke vurderet generelt i forhold til at sikre målopfyldelsen. Foranstaltninger der reducerer lokale påvirkninger af flora og fauna fra kystsikring, klapning, sejlads, sejlrendeuddybning, giftdepoter mv. er også relevante.

Grundvand
Målopfyldelse for grundvandsforekomsterne i oplandet forudsætter, at der iværksættes foranstaltninger så nitratudvaskningen fra markerne reduceres samt at påvirkningen fra brug af sprøjtegifte og fra udsivning af forurenende stoffer fra gamle industrigrunde m.v. minimeres.

Det vil også mange steder være nødvendigt at sikre grundvandsressourcen mod overudnyttelse, så påvirkning af overfladevand og problemer med indtrængende saltvand, brunt vand og andre forurenende stoffer kan undgås.
Til toppen