1.4 Nissum Fjord

undefined

Figur 1. Møllesøen i Klosterheden

undefined
Basisanalyser 

Vand - del I (pdf)
Vand - del II (pdf)

Ordbog
Forklarer fagudtryk

Ordbog

Mere information
Relevante rapporter

Indledning

EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand”. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, ”Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006”.

Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum ”god tilstand” i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.

Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.

Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Basisanalyse del I

Senest 22. december 2004

Basisanalyse del II

Foråret 2006

Offentliggørelse af arbejdsprogram

Senest 22. december 2006

Høring i 6 mdr.

Idéfasen indledes

Senest 22. juni 2007

Høring i 6 mdr.

Forslag til oversigt over væsentlige
vandforvaltningsmæssige opgaver

Senest 22. juni 2007

Høring i 6 mdr.

Forslag til vandplaner

Senest 22. december 2008

Høring i 6 mdr.

Endelige vandplaner vedtages

Senest 22. december 2009

Forslag til kommunale handleplaner

Senest 22. juni 2010

Høring i 8 uger

Endelige kommunale handleplaner

Senest 22. december 2010

Iværksættelse af foranstaltninger
i indsatsprogrammet

Senest 22. december 2012

Opfyldese af miljømål

Senest 22. december 2015

Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf.


Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf udarbejdet en ny basisanalyse, herunder en ny risikovurdering. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder.

Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Nissum Fjord sammenfatter resultaterne fra en eller flere amtslige basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.

De oprindelige basisanalyser kan ses på.

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i afsnittet om Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver.

Områdebeskrivelse

undefined

Figur 2. Oplandet til Nissum Fjord


Nissum Fjords opland er på godt 1600 km2 svarende til ca. 7 % af Jyllands areal. Oplandet strækker sig som en kile fra vestkysten mod sydøst, og med ca. 90 km fra den nordvestlige del ved Bonnet til oplandsgrænsen ved Hjøllund, 15 km sydøst for Ikast. Mod sydvest afgrænses oplandet af Nørre Sø og Husby Sø, og mod nordøst af bakkerne i forbindelse med hovedopholdslinien fra sidste istid.

Dybe å har oplandsgrænser til den nordvestlige del af oplandet til Nissum Fjord, men løber direkte til Nordsøen. Oplandet omfatter ca. 16 km2 og er domineret af landbrug. Desuden er hele den åbne Vestkyststrækning fra Henne Mølleå i syd til Thyborøn i nord medtaget.

Nissum Fjord dækker et areal på ca. 65 km2 og består af 3 bassiner Yder Fjord (incl. Bøvling Fjord), Mellem Fjord og Felsted Kog. Fjorden er meget lavvandet med en middeldybde på 1 m og en max. dybde i hver af de 3 bassiner på 2- 2 1/2 m. Fjordens nordvestlige del forbindes med Vesterhavet gennem slusen ved Thorsminde. Storåen, der afvander ca. 70 % af oplandet, har sit udløb i Feldsted Kog. Oplandet afgrænses mod nord af morænelandskabet fra sidste istid. Jorden er leret og fra Dybe å og til Sevel er det domineret af dødishuller. Store dele af den nordlige del af oplandet er domineret af smeltevandssletterne ved Karup og Klosterhede. På smeltevandssletten rejser bakkeøerne sig, domineret af den store Skovbjerg bakkeø som udgør hele den sydlige del af oplandet. Jorden i denne del af oplandet er hovedsagelig grovsandet, men der er enkelte områder med finsand og lerblandet sand.

Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug, og andelen af landbrugsjord udgør 61 %, hvilket er omkring landgennemsnittet. Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder udgør mere end landsgennemsnittet, med 11 % i oplandet mod 9 % på landsplan. Derudover udgør skov 16 % og byområder 11 % af oplandet.

Der bor godt 125.000 indbyggere i Nissum Fjord oplandet, heraf de fleste i de 3 større byer Holstebro, Herning og Ikast (ca. 80.000 indenfor oplandet). Befolkningstætheden er gennemsnitligt 78 indbyggere/km2, hvilket er mindre end gennemsnittet for hele Danmark. Godt 15 % af befolkningen eller ca. 19.000 bor i det åbne land (i ca. 7900 beboelsesejendomme) uden for bymæssig bebyggelse og kloakerede områder. Kommunerne Holstebro, Herning, Ikast-Brande, Lemvig, Struer, Silkeborg og Ringkøbing-Skjern bidrager med større eller mindre arealer til oplandet.

Antallet af dyreenheder (DE) i oplandet er ca.1,3 dyreenheder pr. hektar landbrugsjord, hvilket ligger over landsgennemsnittet. Husdyrproduktionen i oplandet er ca. 125.000 DE, fordelt på 48 % kvæg, 46 % svin og 6 % andre husdyr..

Til toppen

Påvirkninger

Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften.

De mest betydende forurenende stoffer i Nissum Fjords opland er næringsstoffer (kvælstof og fosfor). Forureningen kan komme både fra diffuse kilder som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, dambrug, industri og landbrug (stalde og gyllebeholdere). Eksempler på fysiske påvirkninger er vandløbs- regulering - vedligeholdelse – og opstemningsanlæg. For Vesterhavet kommer der også påvirkninger fra giftdepoter (f.eks. høfde 42 på Harboøre Tange), Den Jyske Kyststrøm og kystfodringsaktiviteter.

Næringsstoffer
Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 3 kommer over 80 % af kvælstof tilførslen fra det åbne land, mens punktkilder udgør en langt mindre del.

undefined

undefined
Figur 3. Kvælstof- og fosforafstrømningen fra Nissum Fjord-oplandet fordelt på kilder, 2003.


For fosfor er kildefordelingen anderledes (figur 3).   Ca. 60 % den nuværende fosforafstrømning fra oplandet skyldes spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse, dambrug, regnvandsudløb og kommunale renseanlæg. Bidraget fra det åbne land udgør 40 % af den samlede fosforafstrømningen.

På baggrund af oplandsmodel, samt tidsserier af målt kvælstoftilførsel er det vurderet at effekter af Vandmiljøplan I og II allerede er slået fuldt igennem med udgangen af 2006.   I perioden frem til 2015 forventes indsatsen i landbruget ifølge Vandmiljøplan III m.m. at bidrage til en reduktion i kvælstof-udledningen.

Den samlede kvælstofbelastning til Nissum Fjord vurderes ved udgangen af 2015 at være 2015 ton N, hvilket ca. svarer til en 18 % reduktion i forhold til 2001 niveau. Reduktionen i kvælstofbelastningen vil primært ske på baggrund af tiltag i det åbne land. Der forventes ingen reduktion i udledningen af fosfor fra det åbne land. Der forventes ingen yderligere reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor fra renseanlæg. Det forventes kun at være lokale effekter i form af reducerede vand- og stofmængder til vandområderne fra regnvandsudløb. Der kan muligvis ske en reduktion i fosforbelastningen i forbindelse med nedlæggelse og omlægning af dambrug, men eftersom reduktionen er usikker indgår den ikke i fremskrivningen.   Den samlede fosforbelastning vurderes i 2015 derfor at ligge på det nuværende niveau.

undefined

Figur 4. Jersey køer


Organisk stof
Punktkilder herunder dambrug samt spredte bebyggelser i det åbne land bidrager til påvirkningen af vandområderne med iltforbrugende organisk stof.

Udledning af organisk stof resulterer oftest i relativt lave ilt koncentrationer på vandløbsstrækninger nedstrøms udledningen idet nedbrydningen af det organiske stof finder sted under brug af ilt.

Den samlede udledning af organisk stof forventes reduceret frem til 2015 men reduktionen er ikke kvantificeret.

Okker
Okkerbelastning af vandløb, der er et særligt vestjysk problem, kan på visse vandløbsstrækninger udgøre et væsentligt miljøproblem. Der findes ingen aktuelle opgørelser af okkerbelastningens omfang i Nissum Fjord-oplandet, men Ringkjøbing Amt vurderede i forbindelse med Regionplan 2005, at okker var årsag til manglende målopfyldelse i ca. 22 % af amtets vandløb. Det har ikke været muligt at foretage nogen vurdering af omfanget af okkerbelastningen i 2015.

Miljøfarlige stoffer
Tilførsel af miljøfarlige stoffer som følge af udledning fra punktkilder, dambrug, landbrug, lossepladser, giftdepoter m.m. kan påvirke vandområdet.

Ringkøbing Amt har ikke data til at vurdere det generelle niveau for miljøfremmede stoffer i oplandet til Nissum Fjord

På den baggrund er der ikke udpeget vandløbsstrækninger som værende påvirkede af miljøfarlige stoffer i 2015. Der foreligger heller ingen målinger der tyder på at miljøfremmede stoffer kan få betydning for Nissum Fjord.

Fysisk påvirkning mv.
Der er gennem tiderne etableret opstemninger i vandløbene typisk for udnyttelse af vandkraft eller dambrugsdrift. Opstemninger i vandløb kan være et alvorligt problem for dyrelivet og miljøtilstanden i vandløbene. Mange fiskearter bevæger sig opad og nedad i vandløbene i løbet af deres livsforløb. Tilsvarende gør nogle af smådyrene. I de seneste årtier, er der blevet fjernet en del af disse spærringer.

undefined

Figur 5. Bæverdæmning i Hestbæk


En stor del af vandløbene i oplandet er reguleret, især for at sikre behovet for dyrkningsarealer.

Det er som udgangspunkt antaget, at alle vandløb i en eller anden grad vedligeholdes. Undtaget herfra er de af de tidligere amtsvandløb, hvor det med sikkerhed vides, at der ingen vedligeholdelse finder sted.

Når vandløbene vedligeholdes for at sikre evne til at aflede vand, medfører det i mange vandløb ustabile forhold til skade for plante- og dyrelivet. Desuden mindskes vandløbenes evne til selvrensning.

Der er planlagt, og i et vist omfang allerede gennemført, retablering af vådområder og vandløbsrestaurering i oplandet. Dette forventes at medføre en øget tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer i de kommende år, samtidig med at naturindholdet bliver større.

Andre betydende påvirkninger omfatter vandindvinding, sejlads og fiskeri, sluser, råstofindvinding, kystfodring samt oprensning og uddybning af sejlrender.

Til toppen

Beskyttede områder

Nogle områder i Nissum Fjord-oplandet er omfattet af internationale konventioner, nationale love og regionale bestemmelser

Internationale beskyttelsesområder
Natura 2000 områder omfatter EU-Habitatområder, EF-Fuglebekyttelsesområder og Ramsarområder. I oplandet findes 6 habitatområder: 1) Nissum Fjord med omgivende enge, strandenge og rørskove, 2) Husby Sø og Nørresø, 3) Husby Klit, 4) heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, 5) Oustrup Hede, og 6) Flynderå og heder i Klosterhede Plantage. For hvert område er der lavet et resume af basisanalysen.

Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter. Nissum Fjord og et areal ved Sønder Feldborg Plantage er endvidere udpeget som EF-Fuglebeskyttelsesområder med henblik på at beskytte udvalgte fuglearter.

Natura 2000 områderne har et samlet areal på ca. 150 km2 ha, hvoraf 65 km2 udgøres af fjordområde.

undefined

Figur 6. Rørskov med fugle ved Nissum Fjord


Andre internationale beskyttelsesområder er drikkevandsforekomster. Drikkevandsforekomsterne er områder med grundvand, hvor der indvindes mere end 10 m3 vand om dagen, eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer. Alle de udpegede grundvandsforekomster er beskyttede drikkevandsforekomster.

Stort set hele kysten langs Vesterhavet er udpeget som badevand. Dette gælder også to kyststrækninger i Nissum Fjord, i den nordlige og sydlige del af Mellem Fjord, henholdsvis ved Skalstrup og ved Nørhede. Endelig er hele landet udpeget som næringsstof følsomt område efter EU´s Nitratdirektiv.

Nationalt beskyttede områder
De våde naturtyper moser, ferske enge og strandenge er sammen med vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder, at deres tilstand ikke må ændres.  De udgør i alt 8 % af oplandet. De beskyttede vandløb har en samlet længde på 1112 km .

Inden for Nissum Fjords opland findes desuden fredede arealer, hvoraf de største er Idom Å, Oustrup Hede, Stoubæk Krat, og Nr. Vosborg Hede. Områderne udgør ca. 4 % af oplandet.

Til toppen

Overfladevand og grundvandsforekomster

Vandløb

undefined

Figur 7. Målestation i Hestbæk


I oplandet til Nissum Fjord er der i alt godt 1000 km målsatte vandløb, hvoraf det største er den ca. 100 km lange Storå. Storå-systemet strækker sig fra det midtjyske højland, og løber gennem vestjylland til udløbet i Nissum Fjord. Ud over Stor Å-systemet, findes desuden Damhus Å-, Flynder Å-, Fåremølle Å-, og Ramme Å-systemerne. Derudover er der en række mindre vandløbssystemer, der ligeledes har udløb i Nissum Fjord. 94 km af vandløbene har en skærpet målsætning (A). En del af disse rummer arter og naturtyper, der er del af udpegningsgrundlaget i fem Natura-2000 områder.

Generelt henligger de største vandløb i naturtilstand, mens de små og mellemstore ofte er regulerede i større eller mindre grad. Mange af vandløbene lider under sandtransport og/eller okkerpåvirkning, som et resultat af de naturgivne forhold og/eller tidligere tiders udretning. En del vandløb øverst i Storå-systemet er påvirkede af vandindvinding.

Alle målsatte vandløb i Nissum Fjords opland er i basisanalyserne inddelt i 3 typer efter størrelse. Endvidere er nogle få strækninger foreløbigt identificerede som stærkt modificerede vandløb (tabel 2). Stærkt modificerede vandløb, er de vandløb, der fx er opstemmede, undertiden rørlagte i hele deres forløb, eller på anden måde stærkt regulerede. Vandkraftsøen i Holstebro er foreløbigt identificeret som et stærkt modificeret vandløb, da den er opstået ved at opstemme Storåen. Der er ikke udpeget kunstige vandløb, hvilket hænger sammen med, at f.eks. kunstigt gravede afvandingsgrøfter ved Nissum Fjord ikke har nogen målsætning.

undefined

Tabel 2. Oversigt over fordelingen af vandløb efter størrelse i oplandet til Nissum Fjord.


Søer
Oplandet til Nissum Fjord indeholder nogle meget værdifulde søer med en meget artsrig undervandsvegetation, hvoraf flere arter er sjældne i Danmark. En række af disse søer ligger i Natura-2000 områder (Habitatområderne nr. 58 og 188). Visse søer er kunstige, og de fleste er opstået indenfor de seneste 10 år.

undefined

Figur 8. Bukkeblad


I oplandet findes knap 4000 søer og vandhuller (over 100 m2 ). De fleste er meget små, og kun 19 af dem er større end 5 ha . Til sammen dækker de et areal på ca. 11 km2 – eller 0,8 % af oplandet. For  25 søer beskrevet i basisanalysen er der opstillet specifikke krav til målsætningerne. Øvrige søer skal have mindst en god miljøtilstand.

De fleste større søer er naturlige. I oplandet til Nissum Fjord findes 5 søer, der er opstået ved grus- eller råstofgravning. De behandles på lige fod med naturlige søer, fordi de kan opnå en ligeså god miljøtilstand som disse. Søerne er inddelt i typer efter indhold af kalk, farve, saltholdighed og dybde.

I oplandet er 8 søer af den kalkrige, klarvandede, ferske og lavvandede type (eks. Sunds Sø), mens der af den tilsvarende dybe søtype kun findes en enkelt sø (råstofsø). Indfjorden og en mindre sø beliggende ud til Nissum Fjord er egentlige brakvandssøer. Den brunvandede sø repræsenteres af Byn og Søndersund, der er lavvandede søer beliggende i Flynder Å-oplandet. I oplandet findes 9 kalkfattige søer, der alle er klarvandede og ferske fordelt med 5 lavvandede (eks. Rørsø) – og 4 dybe søtyper (råstofsøer).

Siden 1800-tallet er flere søer i oplandet blevet afvandet. 2 af dem er foreløbigt identificeret som stærkt modificerede områder.

Grundvand
I oplandet er der 8 grundvandsforekomster, som stort set dækker hele oplandets areal. Grundvandsforekomsterne er inddelt i tre lag, og fordeler sig på 4 terrænnære (88 % af oplandets areal) og 1 dybtliggende forekomst (79 % af oplandets areal), og her imellem 3 regionale forekomster (76 % af oplandets areal). Vandværkerne indvinder drikkevand fra dybere liggende grundvandsmagasiner, der ligger i de regionale og dybe grundvandsforekomster. Fra de terrænnære forekomster indvindes der også drikkevand. Dette sker hovedsagelig via boringer og brønde der forsyner 1-9 husstande. Fra alle forekomster indvindes der desuden vand til erhvervsmæssig brug, hovedsagelig til markvanding.

I de terrænnære forekomster strømmer grundvandet i flere typer magasiner. I udbredte hedeslette magasiner der består af lag af smeltevandssand fra istiderne, i udbredte magasiner på Skovbjerg bakkeø og de øvrige mindre bakkeøer i området, og i mere lokale magasiner der ligger i lerede aflejringer på bakkeøerne. De terrænnære forekomster har kontakt til overfladevand, og er dårligt beskyttede. I de regionale forekomster strømmer vandet i flere magasiner, der kan være adskilt af lerlag. Disse lerlag er nogle steder gennemskåret af begravede dale, der er fyldt op med ler eller sand fra istiderne. Magasinerne er i den vestlige del rimeligt beskyttet af lerlag, mens der i den syd østlige del af oplandet er huller i lerdækket. I den helt dybtliggende forekomst strømmer grundvandet i grundvandsmagasiner, der hovedsagelig er dannet før istiderne. Magasinerne er beskyttet af lerlag, men specielt i den østlige del af oplandet er lerlaget ikke ret tykt. Lerlaget kan også her være gennemskåret af begravede dale. Er der sand eller grus i dalene vil de virke som transportvej for vand fra de øvre magasiner direkte ned i de dybe magasiner. Herved forkortes vandets transporttid til magasinet, hvilket betyder en øget sårbarhed overfor forurening.

Nissum Fjord

undefined

Figur 9. Slusen i Thorsminde


Nissum Fjord er en kystlagune, hvor vandskiftet med Vesterhavet siden 1931 har været reguleret af den nuværende sluse i Thorsminde. Fjorden er karakteriseret som en slusefjord.

Fjorden er opdelt i 3 områder – Bøvling / Yder Fjord, Mellem Fjord og Felsted Kog - med lavt vand og smalle render mellem hvert område. Områdernes samlede areal er ca. 65 km2, gennemsnitsdybde i fjorden ca. 1.0 m og den maksimale dybde i hvert bassin er 2- 2,5 m . Den har en stor ferskvandstilførsel, med et opland på ca. 4 % af Danmarks areal. Dermed er oplandet meget stort i forhold til fjordens størrelse. Ca. 70 % af ferskvandet bliver tilført via Storåen til det inderste bassin, Felsted Kog, og knap 10 % til det nordlige ydre bassin via Indfjorden. Disse forhold betyder, at saltholdigheden er væsentlig forskellig i bassinerne. Da saltholdigheden er afgørende for plante- og dyresamfundet, bør de betragtes som forskellige økologiske systemer.

Slusens vigtigste formål er at regulere vandstanden i fjorden. Lagdeling af vandmasserne i fjorden er relativ sjælden, men optræder først og fremmest i forbindelse med indslusning af vesterhavsvand i perioder med ringe vind.

Der er ikke foretaget en foreløbig identifikation af fjorden, som stærkt modificeret område, idet slusen ikke er årsag til manglende opnåelse af en god økologisk tilstand. Undersøgelser tilbage i tiden viser, at der har været en god økologisk tilstand i fjorden.

Havne, sejlrender og klappladser er foreløbigt identificeret som stærkt modificerede områder.

Vesterhavet
Området er karakteriseret som et åbent vind og bølgeeksponeret område med tidevand mellem 1 og 5 m .

Området udgøres af Vesterhavet fra Henne Mølle å til Thyborøn. Afgrænsningen væk fra kysten går for vandkemiske parametre 12 sømil fra kysten og for hele økosystemet ved 1 sømil fra kysten. Det direkte opland til dette område udgør, Dybe Å med opland nord for Bovbjerg og et smalt kystnært område fra klitterne og ud til kystlinjen langs hele Vestkyststrækningen samt af Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Limfjorden med oplande. Oplandet til Dybe Å er 13 km2 og det området fra klitterne til kystlinjen udgør 33 km2, altså kun en brøkdel af fjordoplandene.

Foruden tilførsler fra det det danske opland tilføres nordsøvandet i dette område vand via den Jyske Kyststrøm der fører vand fra de centraleuropæiske floder op langs Vestkysten.

Havne, sejlrender, klappladser og kystfordingsområder er foreløbigt identificeret som stærkt modificerede områder.

Til toppen

Risikoanalyse

Risikoanalysen kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Vandløb
Risikoanalysen har vist, at omkring 60 % af vandløbene i oplandet til Nissum Fjord formentlig ikke når at opfylde miljømålene i 2015. Det er her forudsat, at der i god tid inden 2015 er gennemført den hidtil planlagte rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse og regnvandsudløb i oplandet. Årsagen til, at målet ikke nås, er primært dårlige fysiske forhold og for visse især mindre vandløb også en fortsat tilførsel af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb. Endvidere lider en del vestjyske vandløb under tilførsel af jernholdtigt vand (okker). Dårlige fysiske forhold omfatter især en intensiv vandløbsvedligeholdelse og forskellige former for regulering, herunder rørlægning og etablering af spærringer for dyrenes frie vandringer i vandløbene. Øverst i Storå-systemet er en del vandløbsstrækningers vandføring påvirket af vandindvinding.

For at opfylde miljømålene kræves, at de fysiske forhold er varierede, at der er vand nok, at vandet er rent, og at plante- og dyrelivet er rigt og alsidigt. Hvor tilstanden er god, vil man som besøgende kunne se, at det strømmende vand er klart og bunden er varieret, ligesom man kan glæde sig over mange forskellige planter og dyr både i og langs vandløbet.

Risikoanalysen viser, at en stor del af vandløbene ikke vil opnå denne gode tilstand, hvis ikke der sættes yderligere ind med forbedringer af de fysiske forhold og nogle steder også af vandkvaliteten.

undefined

Figur 10. Vandløbstilsyn


Søer
Risikoanalysen har vist, at 15 af de 25 søer i basisanalysen er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015. Der er ikke foretaget risikovurdering for de foreløbigt identificerede 2 stærkt modificerede søer.

Årsagen er for stor tilførsel af næringsstoffer – især fra landbrugsdrift – og intern belastning. Det er forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har gennemført den planlagte rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne. Den interne belastning skyldes, at tidligere tilførsler af næringsstoffer (især fosfor) har hobet sig op i søbunden, hvorfra de kan frigives til vandet mange år efter, at tilførslerne er ophørt. Endvidere er der for den enkelte sø faktorer som har betydning for om søen vil kunne opfylde sin miljøtilstand (eks. biologisk struktur).

Ved opfyldelse af miljømålet vil en sø fremstå som klarvandet, med ringe forekomst af alger og en udbredt vegetation af undervandsplanter. En sø i denne tilstand vil give mulighed for et rigt liv af smådyr, fisk og fugle i og ved søen. Som besøgende vil man kunne se ned i det klare vand og evt. opleve noget af livet under vandoverfladen.

Risikoanalysen viser, at kun 8 søer vil opnå denne tilstand, hvis ikke der sættes yderligere ind overfor tilførslen af næringsstoffer - specielt fosfor – fra landbrugsområder. De 8 søer i oplandet til Nissum Fjord er: 4 af Amstrup Søerne, der hovedsageligt modtager grundvand, Sunds Sø beliggende i den øvre del af Storåens opland samt Indfjorden, Søndersund og Byn i Flynder å’s opland.

Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til at vande afgrøder og i industrien. Desuden har tilførslen af grundvand stor betydning for søer, vandløb og vådområder.

Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kemiske tilstand). Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der kommer ned med regnen, vil de betyde at grundvandsspejlet sænkes. Det betyder at der kan komme til at mangle drikkevand og mængden af vand, der strømmer til vand- og vådområder begrænses, således at deres tilstand påvirkes negativt. Forurening af grundvandet sker overvejende ved at nitrat og sprøjtegifte fra landbruget samt skadelige stoffer fra gamle industrigrunde siver ned i grundvandet. Der kan også trænge saltvand eller brunt vand (mørktfarvet vand fra dybe jordlag) ind i grundvandsmagasinerne, hvis indvindingen af grundvand er for stor. En sådan indtrængning kan ødelægge et grundvandsmagasin så vandet ikke kan anvendes til drikkevand. En dårlig kvalitet af grundvandet kan også have negativ indflydelse på de vand- og vådområder, som tilføres grundvand.

(Figur er ikke længere tilgængelig)

Figur 11. Grundvand under tryk (artesisk grundvand) strømmer ud i et vådområde


I den kvantitative del af risikoanalysen i basisanalysen vurderes det, at de terrænnærer grundvandsforekomster opfylder målsætningen i 2015, men inden for oplandet til Nissumfjord sker der formodentlig en lokal overudnyttelse af grundvandet inden for enkelte vandløbsoplande.

Der er ikke i basisanalysen foretaget en vurdering af vandressourceforvaltningen af de dybe og regionale forekomster. Risikovurderingen er derfor taget fra beregningerne i NOVA2003 temarapporten ”Ferskvandets kredsløb”. Rapporten beregner den udnyttelige ressource i det dybe magasin (indikator 1 og 2) og det er angivelserne herfra der er overført til de dybe grundvandsforekomster. Hvis oppumpningen bevirker at grundvandsdannelsen ændre sig med mindre end 30 % beregnes den som bæredygtig og det vurderes derfor at tilstanden i 2015 vil være god. Da oppumpningen specielt til markvanding varierer fra år til år anvendes tilladelsen. Det er kun i ekstrem tørre år at markvandingstilladelsen anvendes fuldt ud. Den dybe forekomst inden for oplandet er med disse kriterier vurderet til at have god tilstand i 2015.

Rapporten beregner den udnyttelige ressource ud fra vandløbspåvirkningen i de dybe magasin (indikator 3 og 4) og det er angivelserne herfra der er overført til de regionale grundvandsforekomster. Dette giver dog et forøget antal forekomster i risiko, da alt vandindvinding i området medregnes. Der kan indvindes vand fra dybereliggende magasiner som ikke skulle medtages i disse beregninger. Alle de regionale forekomster angives som værende i risiko for ikke at opfylde målene i 2015.

Der er ca. 1500 indvindinger inden for oplandet og der er tilladelse til at indvinde næsten 90 mil. m3 vand. Vandværkerne har tilladelse til at indvinde ca. 17 mil. m3. Erfaringer viser at de indvinder ca. 80 % af den tilladte mængde. Landbruget har tilladelse til at indvinde 62 mil. m3 vand, men indvinder typisk mellem 40 og 60 % af denne mængde afhængig af vejret. Indvindingen til drikkevand sker i og ved byerne og den sker fra dybe magasiner. Den største indvinding sker i Herning-Ikast området men også i Holstebro og Lemvig er der store indvindinger. Indvindingen til markvanding sker hovedsagelig fra terrænnære magasiner. Der er en stor indvinding i den sydøstlige del af oplandet, hvor der er en del vanding på de grovsandede jorde.

Med hensyn til den kemiske tilstand er grundvandet i oplandet især påvirket af nitrat og pesticider, mens stoffer fra forurenede grunde og lossepladser kun påvirker grundvandet meget lokalt. De terrænnære grundvandsforekomster, som i de fleste tilfælde kun har ringe dække af lerlag, er sårbare over for forurening, og ingen af de terrænnære forekomster forventes således at opnå god kemisk tilstand i 2015. Det samme gælder de regionale og dybe forekomster, som stort set alle er i risiko for at have dårlig kemisk tilstand, med forhøjede værdier af nitrat og pesticider.

Samlet set forventes alle 8 grundvandsforekomster i oplandet at have dårlig tilstand i 2015 (se kemisk tilstandskort). Det skal dog bemærkes at analysen af grundvandets kemiske tilstand er foretaget på grundlag af relativt få kemiske analyser i forhold til grundvandsforekomsternes areal. Det har den konsekvens, at den kemiske tilstand, af især de dybe og regionale forekomster, fremstår dårligere end den måske i virkeligheden er. I forbindelse med vandplanerne er en nærmere vurdering af de enkelte dele af grundvandsforekomsterne derfor nødvendig.

Nissum Fjord
Hele Nissum Fjord er udpeget som Natura 2000 område. Den er derfor under international beskyttelse pga. dens bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter (området er f.eks. levested for flere kystfugle) og naturtypen kystlagune, der er vurderet son en særlig truet naturtype.

Risikoanalysen har vist, at fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2015. Hovedårsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land. Undersøgelser viser imidlertid, at de kvalitetskrav, der er knyttet til de nuværende miljømål for Felsted Kog ud fra en faglig vurdering næppe er realistiske, selv ved en markant reduktion i næringsstoftilførslen. Endvidere er det muligt at niveauet af miljøfarlige stoffer fra skibstrafikken kan hindre målopfyldelse i 2015. Datagrundlaget har ikke været tilstrækkeligt til at vurdere om miljøfarlige stoffer fra andre kilder er et problem. Fiskeri og skarvs prædation i nuværende situation kan muligvis også udgøre en risiko i forhold til målopfyldelse. En stor variation i saltholdigheden over året er en stor presfaktor for økologien i alle 3 basiner i fjorden. Saltholdigheden og dermed slusepraksis vurderes også til at kan være medvirkende årsag til at manglende målopfyldelse.

undefined

Figur 12. Vegetation belagt med epifytter


Blomsterplanterne (vegetationen) er en nøgleparameter for miljøtilstanden i Nissum Fjord og af stor betydning for fuglene. Mængden og dybdeudbredelsen af vegetationen styres primært af lys. Derfor er vandets klarhed (sigtdybden) en god parameter til på en enkel måde at registrere og beskrive mulighederne for udbredelsen af bundplanter. Dette er baggrunden for, at planternes udbredelse og sigtdybden er fremhævet i den regionale målsætning for fjorden:

  • Sommersigtdybde større end 2 m
  • Størst mulig vandskifte med Vesterhavet og saltholdighed på 8-20‰ i Yder Fjord, op til 12‰ i Mellem Fjord og højest 4‰ i Felsted Kog.
  • Mindst mulig variation i saltholdigheden over kortere tidsrum
  • Varieret dyreliv tilpasset saltholdighedsforholdene i fjorden

Risikoananalysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel kan miljømålene nås i områdets kystvande. Muligvis er en justering af slusepraksis også nødvendig. En yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer og ændret predationstryk/fiskeri på nuværende fiskebestande er måske også nødvendig for at miljømålene kan nås.

Vesterhavet
Risikoanalysen har vist, at området er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2015. Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land og via den jyske kyststrøm.   Endvidere er det sandsynligt at niveauet af miljøfarlige stoffer fra klappladser og giftdepoter lokalt kan hindre målopfyldelse i 2015. Den allerede iværksatte spunsning omkring giftdepotet ved Høfde 42, forventes at reducere påvirkningen til det acceptable. Der har ikke været datagrundlag til at vurdere om miljøfarlige stoffer fra andre kilder er et problem. Kystfodringsområder kan også udgøre en risiko i forhold til målopfyldelse.

Til toppen

Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.

Basisanalysen for oplandet til Nissum Fjord viser, at for at opnå miljømålene i vandområderne skal der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder, samt om en reduktion af tilførslen af jernholdigt vand (okker). Enkelte vandløb påvirkes endvidere af vandindvinding i en grad, så den biologiske tilstand påvirkes negativt.

Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne. Regionernes indsats med oprydning på forurenede grunde, samt statens og kommunernes igangværende arbejde på grundvandsområdet er også eksempler på en allerede igangværende indsats der nedbringer forureningspåvirkningen af vandområderne. Dertil kommer kommunernes planlagte og igangværende indsats med at nedbringe forureningsbelastningen fra regnbetingede spildevandsudløb og spredte bebyggelser i det åbne land. I tabel 3 er oplistet en oversigt over forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens §29 stk. 2.

undefined

Figur 13. Fuglefodaftryk

undefined

Tabel 3. Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29, stk. 2. Opgaverne er relateret til de forskellige typer af vandområder.


Vandløb
For vandløbene omfatter opgaverne især supplerende foranstaltninger der forbedrer de fysiske forhold, samt tiltag der yderligere reducerer påvirkningen fra spildevandsudledninger fra især ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb. Endvidere er en del vandløb påvirket af tilførsel af jernholdigt vand (okker).

Forbedrede fysiske forhold opnås ved at skabe fri faunapassage ved spærringer i vandløbene og ved at iværksætte foranstaltninger der reducerer påvirkningerne fra den landbrugsmæssige udnyttelse af ådalene. Påvirkningen fra landbrugsdriften i ådalene er et resultat af dræning, regulering og rørlægning af vandløbene, samt påvirkning fra vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring og oprensning.

Det forudsættes at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i Region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i det åbne land og regnbetingede spildevandsudløb.

Søer
Målopfyldelse i søerne forudsætter supplerende foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra tilførsel af fosfor og kvælstof fra især landbruget, samt reducerer påvirkningen fra søbunden af tidligere tilførsler af næringsstoffer (især fosfor), der har hobet sig op i søbunden. Det er også her forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i region og spildevands­planlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne.

I en række søer er den biologiske struktur ændret som følge af næringsstofbelastningen. Dette betyder, at der findes søer, hvor det vil være nødvendigt med indgreb for at forhindre tilgroning eller indgreb i den økologiske balance eksempelvis fjernelse af fredfisk, for at kunne leve op til en god økologisk tilstand.

Nissum Fjord
For Nissum Fjords vedkomne er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af supplerende indsats, der reducerer tilførslen af næringsstoffer. Det drejer sig først og fremmest om den vandbårne tilførsel af næringsstoffer. Der er især behov for en indsats der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. Saltholdigheden og dermed slusepraksis bør også vurderes i forhold til mulighederne for målopfyldelse. Foranstaltninger til mindskelse af påvirkningen fra miljøfarlige stoffer fra bl.a. skibstrafik men evt. også andre kilder bør også undersøges.

Vesterhavet

undefined

Figur 14. Vesterhavet


For Vesterhavets vedkomne er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af supplerende indsats der reducerer tilførslen af næringsstoffer. Det drejer sig både om den vandbårne tilførsel af næringsstoffer og også kvælstoftilførslen fra atmosfæren. Der er især behov for en indsats der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften og transporten via Den Jyske Kyststrøm. Behov for indsats i forhold til miljøfarlige stoffer er ikke vurderet generelt i forhold til at sikre målopfyldelsen. Foranstaltninger der reducerer lokale påvirkninger af flora og fauna fra kystsikring, klapning, sejlads, sejlrendeuddybning, giftdepoter mv. er også relevante.

Grundvand
Målopfyldelse for grundvandsforekomsterne i oplandet forudsætter, at der iværksættes foranstaltninger så nitratudvaskningen fra markerne reduceres samt at påvirkningen fra brug af sprøjtegifte og fra udsivning af forurenende stoffer fra gamle industrigrunde m.v. minimeres.

Det vil også mange steder være nødvendigt at sikre grundvandsressourcen mod overudnyttelse, så påvirkning af overfladevand og problemer med indtrængende saltvand, brunt vand og andre forurenende stoffer kan undgås.

Til toppen