1.14 Storebælt

Resume af Basisanalysen samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver

Vanddistrikt Jylland og Fyn

undefined

Holckenhavn Fjord. Foto: Jan Kofod Winther.

undefined

Basisanalyser
Fyns Amts Basisanalyse for Vanddistrikt Fyn

Ordbog
Forklarer fagudtryk
Ordbog

Mere information
Resumé af basisanalyser for naturområderne:
109 Romsø mm.
115 Østerø Sø
116 Vresen
117 Kajbjerg Skov
118 Tårup mm.

Indledning

undefined

Storebæltsbroen. Foto: Bjarne Andresen.

undefined

Edderfugle ved Romsø. Foto: Leif Bisschop-Larsen.

EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, - og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst "god tilstand". I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, "Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006".
Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum "god tilstand" i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.
Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev udarbejdet af de tidligere amter, og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.
Arbejdet med at fastlægge, hvilke fælles kriterier, der på EU plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endelig afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er
basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.
Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Basisanalyser

Senest 22. december 2004

 

Offentliggørelse af arbejdsprogram

Senest 22. december 2006

Høring i 6 måneder

Idéfasen indledes

Senest 22. juni 2007

Høring i 6 måneder

Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Senest 22. juni 2007

Høring i 6 måneder

Forslag til vandplaner

Senest 22. december 2008

Høring i 6 måneder

Endelige vandplaner vedtages

Senest 22. december 2009

 

Forslag til kommunale handleplaner

Senest 22. juni 2010

Høring 8 uger

Endelige kommunale handleplaner

Senest 22. december 2010

 

Iværksættelse af foranstaltninger i indsatsprogrammet

Senest 22. december 2012

 

Opfyldelse af miljømål

Senest 22. december 2015

 


Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og i konsekvens heraf udarbejdet en ny basisanalyse herunder en ny risikovurdering. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder .
Dette resumé af basisanalysen for Hovedopland Storebælt sammenfatter resultaterne fra en eller flere amtslige basisanalyser, der er harmoniseret som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.
De oprindelige basisanalyser kan ses på www.ode.mim.dk
Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i afsnit 7.

Til toppen

Områdebeskrivelse

Hovedopland Storebælt er på knapt 540 km 2 . Oplandet strækker sig i et bælte fra Fyns Hoved i nord til Tårup Strand syd for Nyborg og fra Nordstrand på Langelands nordlige spids til Keldsnor på Langelands sydlige spids. Mod Storebælt afgrænses oplandet af byerne Kerteminde og Nyborg, på Langeland af byerne Lohals og Spodsbjerg. Mod vest afgrænses oplandet af Årslev by (figur 1).

undefined

Figur 1. Storebæltsområdets opland.

Kystvandene i området omfatter den vestlige del af Storebælt fra Fyns Hoved i Nord til Keldsnor i Syd samt Kertinge Nor og Kerteminde Fjord ved Kerteminde og Holckenhavn Fjord ved Nyborg.
Oplandets største vandløb er Vindinge Å, Fyns næststørste å. Vindinge Å deles nedstrøms i Ladegårds Å og Vindinge Å, der har fælles udløb med Ørbæk Å ved Holckenhavn Fjord.
Landskabet er domineret af moræneflader dækket af moræneler med sandblandet lerjord og lerblandet sandjord som de dominerende jordtyper. Terrænhøjden er fra 0 til 30 meter og kun få steder i den sydvestlige del af oplandet når terrænet højder over 50 m.
Arealanvendelsen i oplandet er udpræget domineret af landbrug, og andelen af landbrugsjord udgør 71 % mod 70 % i landsgennemsnit. Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder udgør et mindre areal end landsgennemsnittet, med 6 % i oplandet mod 7 % på landsplan. Dermed er arealet med naturområder 15 % mindre end på landsplan. Derudover udgør byområder 9 % og skov 11 % af oplandet.
Der bor omkring 46.000 indbyggere i Hovedopland Storebælt, heraf godt en tredjedel i Nyborg, som er oplandets største by. Befolkningstætheden er gennemsnitligt 86 indbyggere/km 2 , hvilket er noget under gennemsnittet for hele Danmark på cirka 119 indbyggere/ km 2 . Omkring 25 % af befolkningen bor i det åbne land (i ca. 4700 beboelsesejendomme) udenfor bymæssig bebyggelse og kloakerede områder. Kommunerne Nyborg, Kerteminde, Fåborg-Midtfyn, Langeland og Odense bidrager med større eller mindre arealer til oplandet.
Husdyrtætheden i oplandet er gennemsnitligt 0,8 dyreenheder pr. hektar landbrugsjord hvilke er lidt under landsgennemsnittet. Husdyrproduktionen i oplandet (i alt 30.000 dyreenheder) er fordelt på 67 % svin, 29 % kvæg og 4 % anden husdyrproduktion. Der har været en stigning i den samlede husdyrproduktion de senere år, hvor svineproduktionen er steget markant samtidig med, at der er sket et fald indenfor kvægsektoren. Karakteristisk for området tæt til Storebæltskysten er desuden et større antal frugtplantager.

Til toppen

Påvirkninger

Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften.
De mest betydende forurenende stoffer i Hovedopland Storebælt er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder, som eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer, og fra punktkilder som spildevand fra husholdninger og industri, luftafkast fra industri og landbrug (stalde og gyllebeholdere), samt udsivning fra gamle lossepladser og forurenende grunde.

Næringsstoffer
Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 2 sker ca. 77 % af kvælstofafstrømningen fra oplandet til Storebælt som diffus udledning fra landbrugsarealer, mens punktkilder udgør en langt mindre del (9 %). Også når man ser på kvælstoftilførslen fra luften er landbruget den dominerende kilde.
For fosfor er kildefordelingen anderledes (figur 2). Næsten halvdelen af den nuværende fosforafstrømning fra oplandet skyldes spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse, regnvandsudløb og kommunale renseanlæg. Opdræt og fodring af ænder i søer kan i visse tilfælde medvirke til en betydende tilførsel af næringsstoffer, særligt fosfor, til især mindre søer. Bidraget fra landbrugsarealer udgør ca. 26 % af fosforafstrømningen.

undefined

Figur 2. Kvælstof- og fosforafstrømningen fra Storebælt oplandet fordelt på kilder (%).

Siden begyndelsen af 1980'erne er kvælstofafstrømningen reduceret med omkring 30-35 % og fosforafstrømningen med ca. 80 %. For kvælstof skyldes dette en forbedret spildevandsrensning og et fald i udledningen fra landbrugsarealer som følge af vandmiljøindsatsen. For fosfor skyldes faldet, at spildevandet i dag renses langt bedre end tidligere.
I perioden frem til 2015 forventes indsatsen i landbruget som følge af Vandmiljøplan III at bidrage til en yderligere reduktion i kvælstof-udledningen til vandområderne i Hovedopland Storebælt, og at overskudstilførslen af fosfor til markerne halveres.

Organisk stof
Punktkilder er de mest betydende bidrag til påvirkningen af vandområderne med iltforbrugende organisk stof. Bidraget kommer især fra 263 regnbetingede udløb i byområder og 4700 spredte bebyggelser i oplandet.
Udledninger fra punktkilder af blandt andet organisk stof og næringsstoffer er i dag reduceret væsentligt i forhold til sidst i 1980´erne. Faldet skyldes, at renseanlæggene er blevet udbygget, samt at en langt større del af spildevandet fra husholdninger og industri i dag ledes til offentlige renseanlæg. I oplandet er der 17 større offentlige renseanlæg. På de største af disse er rensningen i dag så god, at der ikke kan forventes en større yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer.
Ca. halvdelen af spildevandet i kloakoplandet til Storebælt afledes til Nyborg Renseanlæg, mens i alt ca. 30 % afledes til Kerteminde/Munkebo Centralrenseanlæg og Ørbæk Renseanlæg.
Regnbetingede udløb fra fælleskloakerede områder  forventes at blive reduceret væsentligt ved anlæggelse af bassiner, ændring af kloakoplande til separatkloakering m.v. Udledningen fra den spredte bebyggelse forventes ligeledes at blive reduceret i de kommende år som følge af forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Miljøfarlige stoffer
Fra aktiviteter i området tilføres vandområderne miljøfarlige stoffer, bl.a. fra anvendelsen af disse stoffer i husholdninger, industri og landbrug. Der er målt miljøfarlige stoffer i muslinger fra den åbne del af Storebælt ved Storebæltsbroen samt i havbunden og i muslinger fra Nyborg Fjord. I Nyborg Fjord har muslinger og havbunden tæt på Avernakke Pier et meget stort indhold af visse tjærelignende stoffer (PAHer). Indholdet af organiske tinforbindelser (TBT) og organiske klorforbindelser (PCB) i muslinger i Storebælt og i særdeleshed i muslinger i Nyborg Fjord, er ligeledes meget højt.
De høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer skyldes spildevandsudledninger i oplandet, skibstrafikken samt direkte udledninger/tilførsel fra virksomheder ved specielt Nyborg.
Miljøfarlige stoffer kan også stamme fra gamle, forurenede industrigrunde. De forurenede grunde er steder hvor der har ligget et renseri, en tankstation eller lignende, og grundene findes ofte i byområder. De miljøfarlige stoffer kan sive ned i grundvandet eller ud til vandløb og hav. Der er typisk tale om klorerede opløsningsmidler, tjærestoffer og olie.

Fysisk påvirkning mv.
Der er gennem tiderne etableret opstemninger i vandløbene for at udnytte vandkraften og dække tidligere tiders behov for vanding af enge. Disse opstemninger virker som spærringer for fiskenes naturlige vandring i vandløbene, og i de seneste årtier, er der da også blevet fjernet en del af disse. Især i de mindre vandløb er der dog fortsat en række spærringer.
En stor del af vandløbene i oplandet er regulerede, især for at sikre behovet for dyrkningsarealer. Mindst 22 % af vandløbene er rørlagt, og 35 % af de tilbageværende åbne vandløb vurderes at være regulerede i form af udretning, uddybning m.v. Når vandløbene vedligeholdes for at sikre evnen til at aflede vand, medfører det i mange vandløb ustabile forhold til skade for plante- og dyrelivet. Desuden mindskes vandløbenes evne til selvrensning.
I Hovedopland Storebælt findes der 7 områder, hvor der er indvundet områder ved inddæmning langs kysten. Fire områder findes på østsiden af Langeland, 1 område syd for Kerteminde, 1 område På Fyns Hoved, mens det største område er Tårup Inddæmmede Strand nord for Kerteminde. Desuden findes et mindre afvandet areal ved Ullerslev.
I løbet af de seneste 50-100 år er mindst halvdelen af det dyrkede areal i oplandet til Storebælt blevet drænet for at sikre afvanding af landbrugsjord. Med dræningen sker der også en afvanding af vådområder.
Næsten to tredjedele af de større enge/moseområder er forsvundet i løbet af de sidste 100 år. I ådalene er en stor del af de tidligere enge/mosearealer således gjort dyrkbare ved vandløbsregulering og løbende vandløbsvedligeholdelse.
Tilsvarende er der sket en reduktion i antallet af søer og vandhuller. Siden slutningen af 1800-tallet er der afvandet flere søer i oplandet, herunder 2 større søer. Ved Lykkesholm Slot er vandløbet opstemmet således, at der er opstået 2 søer.
Alt i alt har årtiers indsats med dræning, afvanding af vådområder samt inddæmning betydet, at den naturlige selvrensningsevne i Hovedopland Storebælt er reduceret.
Der er planlagt, og i et vist omfang allerede gennemført, retablering af vådområder og vandløbsrestaurering i oplandet. Dette forventes at medføre en øget tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer i de kommende år, samtidig med at naturindholdet bliver større.
Ved Holckenhavn Fjord er der en vejdæmning, der har betydning for vandskiftet i fjorden.
Andre betydende påvirkninger af vandområderne omfatter vandindvinding, fiskeri, muslingefiskeri, sejlads, uddybning af sejlrender, sandsugning samt klapning (dumpning af opgravet havbund).

Til toppen

Beskyttede områder


Nogle områder i Hovedopland Storebælt er omfattet af internationale konventioner, nationale love og regionale bestemmelser.

Internationale beskyttelsesområder
Natura 2000 områder omfatter EU-Habitatområder, EF-Fuglebekyttelsesområder og Ramsarområder. I oplandet findes 9 habitatområder: 3 kyst- og havområder ved Fyns Hoved og Hindsholm, Østerø Sø på Knudshoved Odde, Kajbjerg Skov, et område med klokkefrøer ved Tårup, samt de lavvandede områder Vresen og Broen i havet nord for Langeland. < link til kort >. For hvert område er der lavet et resume af Natura 2000-basisanalysen (link til Natura-2000 basisanalyse-resuméer øverst på siden).
Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter. Områderne omkring Vresen og Romsø ved Hindsholm er desuden udpeget som EF-Fuglebeskyttelsesområder for at beskytte udvalgte fuglearter.
Natura 2000 områderne har et samlet areal på ca. 11.600 ha, hvoraf 96 % udgøres af havområder.
Andre internationale beskyttelsesområder er drikkevandsforekomster og skaldyrsvande i havet. Drikkevandsforekomsterne er områder med vand, hvor der indvindes mere end 10 m3 vand om dagen, eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer, samt de forekomster af vand som det er hensigten at anvende hertil. Drikkevandsforekomster udgør 93 % af grundvandsforekomsterne i området. Skaldyrsvande findes kun ved nordspidsen af Langeland. Næsten hele kysten fra Fyns Hoved, videre langs Hindsholm til Tårup Strand, samt Langelands nordspids, er udpeget som badevand.
Endelig er hele oplandet udpeget som næringsstoffølsomt område efter EU's Nitratdirektiv.

undefined

Østerø Sø der er habitatområde. Foto: Jan Kofod Winther.

Nationalt beskyttede områder
De våde naturtyper moser, ferske enge og strandenge er sammen med vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Det betyder, at deres tilstand ikke må ændres.  De udgør i alt 5 % af oplandet. De beskyttede vandløb har en samlet længde på 303 km.
Inden for Hovedopland Storebælt findes desuden store fredede arealer, hvoraf de største er Romsø, Hverringe ved Kerteminde, Knudshoved Odde, samt landskab og fjord ved Holckenhavn syd for Nyborg. Områderne udgør ca. 5 % af oplandet.
Vildtreservat findes ved den lavvandede sandbanke Vresen i havet nord for Langeland.

Regionalt beskyttede naturområder
I Fyns Amts Regionplan 2005- er der udpeget særlige biologiske interesseområder, og der er opstillet målsætninger for havområder, søer og vandløb samt naturtyper på land. Regionplanen er nu blevet ophøjet til landsplandirektiv som følge af kommunalreformen.

Til toppen

Overfladevand og grundvandsforekomster


Vandløb
Oplandet indeholder knap 400 km vandløb, hvoraf det største er den godt 40 km lange Vindinge Å. De fleste vandløb er dog små, men samtidig en meget vigtig del af det samlede net af vandløb. De "naturlige" vandløb er inddelt i 3 typer efter størrelse < link til kort >, hvortil kommer kunstige vandløb (tabel 2). Nettet af vandløb er inddelt i 116 økologisk set ensartede "områder" af 0,1-15 km's længde. Nogle af disse områder er indtil videre identificeret som stærkt modificerede. Det betyder, at de f.eks. er opstemmede, undertiden rørlagte i hele deres forløb, eller på anden måde stærkt regulerede < link til kort >.

Bredde

Type 1

(små)

Type 2

(mellem)

Type 3

(store)

Type k

(kunstige)

Vandløbsstrækning (km)

303

77

0

17

Andel af total km (%)

76

19

0

4

Antal vandløbsvandområder

93

15

0

8

 

Tabel 2. Oversigt over fordelingen af vandløb efter størrelse i oplandet.

undefined

undefined

Vindinge Å, som her tilhører type 2. Foto: Frank Gert Larsen.

Pigsmerling der findes i Vindinge Å er en af de mindste fiskearter i Danmarks. Den bliver kun 5-10 cm.

undefined

Hjulby Sø, som gennemstrømmes af Ladegårds Å, tilhører den kalkrige, klarvandede, ferske og lavvandede søtype. Hjulby Mose ligger ved siden af.  Foto: Jan Kofod Winther.

Søer
I oplandet findes ca. 1300 søer og vandhuller (over 100 m 2 ).
De fleste er meget små, og kun 12 af dem er større end 5 ha. Tilsammen dækker søerne et areal på ca. 4,5 km 2 - eller knap 1 % af oplandet. I alt 19 søer er med i basisanalysen, da de er særskilt målsat eller har et areal større end 5 hektar. Øvrige søer i oplandet skal dog også have en god miljøtilstand.
De fleste af basisanalysens søer er naturlige. Dog er Kobbermose og Gammelmølle Sø dannet ved opstemninger, og derfor foreløbigt identificeret som stærkt modificerede vandområder. Endvidere er 10 søer opstået ved grus- eller tørvegravning, og er således mere eller mindre kunstige. De behandles dog på lige fod med naturlige søer, da de kan opnå en lige så god miljøtilstand som disse.
Søerne er inddelt i typer efter indhold af kalk, farve, saltholdighed og dybde < link til kort >.
I oplandet er 11 af de 19 særskilt målsatte søer af den kalkrige, klarvandede, ferske og lavvandede type (f.eks. Hjulby Sø, og Vomme Sø), mens der af den tilsvarende dybe søtype kun findes en grusgravsø. To af søerne tilføres så meget humus fra omgivende moseområder, at de naturligt er svagt brunvandede. Det drejer sig om Stengade Sø's østlige del og Sædballe Fredmose. Desuden er der to strandsøer, de salte og lavvandede Østerø Sø og Keldsnor.
Siden 1800-tallet er flere søer i oplandet blevet tørlagt. To af de større er identificeret som stærkt modificerede områder < link til kort >.

undefined

Den sjældne plante Hvas avneknippe. Foto: Erik Vinther.

Vådområder
Vådområder omfatter moser, ferske enge og strandenge.Moser og ferske enge er afhængige af tilførsel af overflade-, grund- eller regnvand, mens strandengene, der er dannet af havaflejringer, tilføres vand via havet. Der findes i oplandet ca. 1100 ha moser, 600 ha ferske enge og 500 ha strandenge fordelt på knapt 1000 lokaliteter. Særligt kan nævnes moser og enge langs Vindinge Å og Ørbæk Å, der trods omfattende dræning og opdyrkning stadig indeholder flere sjældne naturtyper og plantearter. Specielt ved vandløbenes udløb i Holckenhavn Fjord. På Sydlangeland findes flere moser, f.eks. Fakkenor og Lundemose (beliggende i Natura 2000 område) med store bestande af den sjældne plante Hvas avneknippe.

Grundvand
I Hovedopland Storebælt er der 5 grundvandsforekomster, som dækker 71 % af arealet. De fordeler sig på 1 terrænnær og 4 såkaldte regionale forekomster i fire forskellige dybder. Der findes ingen dybe forekomster.
I de fleste terrænnære og regionale forekomster strømmer grundvandet i lag af smeltevandssand fra istiderne, og de har alle kontakt til overfladevand.
Forekomsterne, bortset fra de dybeste, er overvejende dårligt eller slet ikke beskyttet mod forurening, fordi de har mindre end 15 meter lerdække over sig.
I 1 regional forekomst strømmer grundvandet i den opsprækkede kalk i undergrunden. Også denne forekomst er stedvist dårligt beskyttet mod forurening, hvor dæklaget kun består af sand, som forureningen let kan sive igennem.

undefined

Vandtårnet i Kerteminde. Byen indvinder fra et 6 km langt og 1 km bredt lag af sand, der ligger 5-20 meter under overfladen. Sandet skyllede ud foran en gletsjer under sidste istid. Foto: Birgit Bjerre Laursen.

undefined

Romsø i det nordlige Storebælt. Den sydvestligste del af øen består af det store strandengsområde Maden, som mod havet omgives af strandvolde. Længst mod vest findes det meget markant stenrev "Vestrev". Foto: Fyns Amt.

Kystvande
Området omfatter det åbne Storebælt mellem Fyns Hoved i nord og Langelands sydspids, og adskilles fra Langelands Sund ved Vresen-Langeland nord (figur 1). Til Storebælt støder mindre fjorde, bugter m.v. til, såsom Kertinge Nor-Kerteminde Fjord systemet, samt Holckenhavn Fjord, der er delvist adskilt fra Nyborg Fjord med en vejdæmning.
Storebælt er et særdeles strømfyldt farvand og karakteriseret ved en op til ca. 50 meter dyb og smal nord-sydgående strømrende, der forbinder de salte vandmasser i Skagerrak (via Kattegat) med den ferske Østersø. Mødet mellem de to vandmasser resulterer i en skilleflade, der findes i 10-20 meters dybde, og i Storebælts således lagdelte vandmasse kan der være endog stor forskel på saltholdigheden i overfladen og ved bunden.
De åbne kystvande er inddelt i typer efter bl.a. dybde og saltholdighed, mens fjorde, bugter, m.v. er inddelt efter saltholdighed, lagdelingsgrad og "følsomhed" over for ferskvandsafstrømning < link til kort >.

Det åbne Storebælt kan inddeles i to typer efter saltholdigheden, som i gennemsnit er over 18‰ nord for Storebæltsbroen og under 18‰ syd herfor. Både Kertinge Nor-Kerteminde Fjord og Nyborg Fjord har en relativ høj saltholdighed pga. en stor vandudveksling med Storebælt, mens afstrømningen af ferskvand fra land, primært gennem Vindinge Å systemet, er meget stor til Holckenhavn Fjord, som derfor er noget mindre salt.
I Hovedopland Storebælt er der foreløbigt identificeret flere typer af stærkt fysisk modificerede områder. Det drejer sig foruden Holckenhavn Fjord pga. vejdæmningen, om havne, broer og klappladser, hvor opgravet havbund bliver dumpet < link til kort >.

Til toppen

Risikoanalyse

Vandløb
Hovedopland Storebælt indeholder bl.a. Kauslunde Å-, Ladegårds Å-, Ørbæk Å- og Vindinge Å-systemerne. Herudover forekommer der mange mindre vandløb, bl.a. langs hele Langelands østkyst med udløb til Storebælt.

undefined

undefined

Til venstre ses vandløb påvirket af regulering og vandløbsvedligeholdelse. Til højre ses ureguleret vandløb med høj fysisk kvalitet. Foto: Frank Gert Larsen.


Det største vandløbssystem i oplandet er Vindinge Å, der er levested for de 2 fiskearter bæklampret og pigsmerling. Begge arter er anført i Habitatdirektivet. Ingen vandløb i oplandet er dog udpeget som Natura 2000 område.  (link til Natura-2000 basisanalyse-resuméer øverst på siden).
Risikoanalysen har dog vist, at mere end 90 % af vandløbene i oplandet ikke når at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag besluttede tiltag. Det er her forudsat, at der i god tid inden 2015 er gennemført den hidtil planlagte rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse og regnvandsudløb i oplandet. Årsagen til at målet ikke nås er dårlige fysiske forhold (88 %), og for visse især mindre vandløb også en fortsat tilførsel af spildevand fra ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (48 %) < link til kort >.  De fysiske forstyrrelser omfatter især en intensiv vandløbsvedligeholdelse og forskellige former for regulering, herunder rørlægning og etablering af spærringer for dyrenes frie vandringer i vandløbene.
For at opfylde miljømålene kræves, at de fysiske forhold er varierede, at der er vand nok, at vandet er rent, at der ikke er spærringer, og at plante- og dyrelivet er rigt og alsidigt. Hvor tilstanden er god, vil man som besøgende kunne se, at det strømmende vand er klart og bunden er varieret, ligesom man kan glæde sig over mange forskellige planter og dyr både i og langs vandløbet.
Risikoanalysen viser, at kun meget få vandløb vil opnå denne gode tilstand, hvis ikke der sættes yderligere ind med forbedringer af de fysiske forhold og nogle steder også af vandkvaliteten.

Søer
Der er kun få store søer i oplandet til Storebælt. De største er strandsøerne Keldsnor på Sydlangeland og Østerø Sø ved Nyborg. Disse ligger samtidig i Natura 2000 områder, og nyder derfor international beskyttelse på grund af deres naturværdier. Af andre søer kan nævnes Hjulby Sø og Ladegårds Sø ved Nyborg, Kobbermose og Gammelmølle Sø ved Lykkesholm Slot, Vomme Sø og Sædballe Fredmose på Langeland. Efter grusgravning i Tarup-Davinde området ved Sdr. Nærå, er der endvidere opstået nogle smukke grusgravssøer, som typisk har forholdsvis rent vand, og derfor er værdifulde.
Risikoanalysen har vist, at 16 af de 19 søer i basisanalysen er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015. Disse søer har typisk store algemængder om sommeren og manglende eller sparsom vegetation af undervandsplanter. Årsagen er for stor tilførsel af næringsstofferne kvælstof og fosfor, især fra landbrugsdrift og intern belastning < link til kort >.  Det er her forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har gennemført den planlagte rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne. Den interne belastning skyldes, at tidligere tilførsler af næringsstoffer (især fosfor) har hobet sig op i søbunden, hvorfra de kan frigives til vandet mange år efter, at tilførslerne er ophørt. Hjulby Sø og Ladegårds Sø får endvidere tilført næringsstoffer fra udløb af renset spildevand og regnvand opstrøms søerne.

undefined

undefined

Stengade Sø. Foto Jette Christiansen.

Vomme Sø med Rønninge Søgård i baggrunden. Foto: Jette Christiansen.

De 3 søer der forventes at opfylde miljømålene er 2 grusgravssøer i Tarup-Davinde området samt det vestlige bassin af Stengade Sø på Langeland. Grusgravssøerne får hovedsageligt vand fra grundvandet, der er mere rent end overfladevand. Stengade Sø er en forholdsvis ren sø, men kun det vestlige bassin forventes at opfylde miljømålet, da det østlige er påvirket af andeopdræt. Samlet set er opdræt og fodring af ænder med til at vanskeliggøre eller hindre målopfyldelsen i en tredjedel af søerne.
Ved opfyldelse af miljømålet vil en sø fremstå som klarvandet, med ringe forekomst af alger og en udbredt vegetation af undervandsplanter. En sø i denne tilstand vil give mulighed for et rigt liv af smådyr, fisk og fugle i og ved søen. Som besøgende vil man kunne se ned i det klare vand og evt. opleve noget af livet under vandoverfladen.
Risikoanalysen viser således, at 16 søer er i risiko for ikke at opnå denne tilstand, hvis ikke der sættes yderligere ind overfor tilførslen af næringsstoffer - specielt fosfor. I de fleste tilfælde er det tilførslen af næringsstoffer fra landbrugsområder der er hovedårsagen, men også intern belastning, tilførsel af spildevand og regnvand, samt andeopdræt kan spille ind.

Vådområder
Siden 1940erne er der på Fyn som helhed sket en markant reduktion (70 %) af arealet af moser, ferske enge og strandenge og dette gælder med al sandsynlighed også for Hovedopland Storebælt. I dag udgør den våde natur således kun ca. 4 % af oplandets areal og har medført, at de store sammenhængende naturområder er blevet meget mindre og ligger isolerede fra hinanden adskilt af især agerjord. Godt halvdelen af lokaliteterne er således mindre end 1 ha. Små og isolerede naturområder kan ikke opretholde det samme plante- og dyreliv som store sammenhængende naturarealer. Flere plante- og dyrearter er allerede uddøde på Fyn, og den hidtidige arealreduktion og isolation af naturområderne betyder, at tilknyttede arter også i fremtiden vil uddø, hvis ikke der genskabes meget betydelige naturarealer.
Der er en række trusler mod de resterende våde naturområder. Mere end halvdelen vurderes at være direkte påvirket af dræning eller vandstandssænkning som følge af regulering af tilstødende offentlige vandløb. Desuden ligger størsteparten af kilder, moser og ferske enge i områder, hvor vandindvinding til drikkevand kan have sænket vandstanden. Af 505 ha strandenge er ca. 70 % påvirket af dræning og/eller inddigning.
Tilførsel af gødning, herunder kvælstof, er især et problem for moserne. Tålegrænsen for kvælstoftilførsel fra luften er således overskredet på ca. 60 % af mosearealet. For strandengene er tålegrænsen overskredet på halvdelen af strandengsarealet.

undefined

Østerø Sø, der er delvist tilgroning. Foto: Erik Vinther.

Tilgroning som følge af ophørt afgræsning er et stort problem i de våde naturområder. Selvom der bliver givet tilskud til græsning, er afgræsning ophørt på mange naturområder. Det betyder at meget store arealer med mose, strandeng og fersk eng i dag er under tilgroning. Derved ødelægges levestederne for en lang række plante- og dyrearter.
De samme trusler gør sig gældende for moser, strandenge og ferske enge inden for Natura 2000 områderne (link til Natura-2000 basisanalyse-resuméer øverst på siden).

Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til at vande afgrøder og i industrien. Desuden har tilførslen af grundvand stor betydning for søer, vandløb og vådområder.
Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden (den kvantitative tilstand) og af vandkvaliteten (den kemiske tilstand). Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der kommer ned med regnen, vil der komme til at mangle drikkevand. Desuden vil mængden af vand, der strømmer til vand- og vådområder begrænses, således at deres tilstand påvirkes negativt. Forurening af grundvandet sker overvejende ved at nitrat og sprøjtegifte fra landbruget samt skadelige stoffer fra gamle industrigrunde siver ned i grundvandet. Der kan også trænge saltvand ind, hvis indvindingen af grundvand er for stor. En dårlig kvalitet af grundvandet kan også have negativ indflydelse på de vand- og vådområder, som tilføres grundvand.
I dag sker der en overudnyttelse i 1 ud af i alt 5 grundvandsforekomster < link til kort >. Det er dog typisk nær selve boringen til et vandværk, at denne overudnyttelse bliver synlig, idet grundvandsstanden her sænkes væsentligt. Ved Kerteminde gør vandværket i dag en indsats for at undgå overudnyttelse. Omkring Nyborg, ved vandværkerne Hjulby Bro, Skovparken og Vindinge, kan der komme saltvand i drikkevandet, hvis der sker for stor oppumpning. Saltvandet i disse forekomster stammer fra kalklag, og er 60 millioner år gammelt havvand.

undefined

Vandtårnet i Nyborg. Vandindvindingen ligger smukt på Nyborg Vold, men desværre er der mange gamle, forurenede grunde inde i byen.  Foto: Susie Mielby.

Der vil formentlig ikke generelt ske en overudnyttelse af grundvandet i oplandet i 2015, da  indvindingen er faldet fra slutningen af 1980'erne til midten af 1990'erne, hvorefter den har holdt sig på et stabilt niveau. Dette niveau antages at blive holdt, fordi der er stor interesse for at spare på vandet. Der er bl.a. afgifter på vandforbruget, ligesom der foretages reparation af utætte ledninger og anvendes vandsparende apparater i husholdning og industri. Antagelsen forudsætter dog, at der ikke indtræffer mange tørre år i træk, hvor behovet for vanding øges, og grundvandsstanden falder.
Den kemiske tilstand af grundvandet er i Hovedopland Storebælt især påvirket af pesticider og miljøskadelige stoffer fra forurenede grunde, men også nitrat. Store dele af den terrænnære grundvandsforekomst er påvirket af nitrat, og lokalområder inden for de regionale forekomster er også er påvirket. Det er således alle 5 grundvandsforekomster, der har en dårlig kemisk tilstand < link til kort >.
Vandkvaliteten vil sandsynligvis ikke være nævneværdigt ændret i 2015 i forhold til i dag. Det skyldes, at regnvandet er 5-50 år om at nå ned til de lag, hvor det ligger som grundvand. Da indsatsen for at begrænse og fjerne forurening først er sat ind meget sent, vil virkningen først ses om mange år.
Samlet set er det alle 5 grundvandsforekomster i Hovedopland Storebælt, som forventes at have en dårlig tilstand i 2015.

Kystvande
Hovedopland Storebælt omfatter det åbne Storebælt og tilstødende fjorde - Kertinge Nor-Kerteminde Fjord systemet og Holckenhavn Fjord, der munder ud i Nyborg Fjord. Det åbne Storebælt indeholder flere Natura 2000 områder (se kap. 4). Disse områder er under international beskyttelse pga. deres bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter (f.eks. marsvin og kystfugle) eller specielle naturtyper (f.eks. stenrev).
Risikoanalysen har vist at alle kystvande i området er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 < link til kort >. Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land, og for det åbne Storebælts vedkommende, tillige fra atmosfæren. Hertil kommer den direkte påvirkning af dyr og planter fra fiskeri, muslingefiskeri, sejlads, råstofindvinding, sejlrendeoprensning, klapning mv. I Holckenhavn Fjord er vandudvekslingen med Storebælt via Nyborg Fjord påvirket af vejdæmningen. Den manglende målopfyldelse giver sig generelt udslag i store algeopblomstringer og til tider intensive iltsvind i de dybere lagdelte kystvande samt store forekomster af hurtigtvoksende makroalger, f.eks. søsalat og trådalger, i fjordene; desuden har en eksotisk rødalge, Gracilaria-tang, bredt sig voldsomt i Holckenhavn Fjord.

undefined

En for stor tilførsel af næringssalte bevirker, at vegetationen ofte er bevokset med kiselalger. Foto: Nanna Rask.

I Nyborg Fjord især, men også det åbne Storebælt og Holckenhavn Fjord, er tilstedeværelsen af miljøfarlige stoffer i havbund og dyr en yderligere faktor, der hindrer målopfyldelsen. Især er indholdet af visse tjærelignende stoffer (PAHer) usædvanligt højt i muslinger fra Nyborg Fjord - så højt, at internationalt fastsatte grænseværdier er overskredet flere gange.
Miljømålene i områdets kystvande er opfyldt når: forekomsten af mikroalger i vandet er så lave, at vandet er klart, og at der derfor kan gro undervandsplanter (f.eks. ålegræs og flerårige makroalger) til stor dybde langs den åbne kyst og i fjorde og laguner; bestanden af bunddyr er rig og alsidig; iltsvind ikke forekommer i fjorde m.v. og er sjældne eller fraværende i dybere lagdelte områder; området er godt fiskevand; samt, hvis betingelserne er til stede, det er et gyde- og opvækstområde for fisk. Endelig skal forekomster af miljøfarlige stoffer til enhver tid være i overensstemmelse med gældende nationale og internationale grænseværdier. Et kystområde i en sådan tilstand vil også komme fuglelivet til gode.

undefined

De udbredte stenrev ved Fyns Hoved har en relativ artsrig vegetation af brunalger og rødalger. Foto: Nanna Rask.

Risikoananalysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel, en yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer samt eventuelt også mindskede fysiske påvirkninger kan miljømålene nås i områdets kystvande.

Til toppen

Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.
Basisanalysen for Hovedopland Storebælt viser, at for at opnå miljømålene i vandområderne er det nødvendigt at der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.
Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne. Regionernes indsats med oprydning på forurenede grunde, samt statens og kommunernes igangværende arbejde på grundvandsområdet er også eksempler på en allerede igangværende indsats der nedbringer forureningspåvirkningen af vandområderne. Dertil kommer kommunernes planlagte og igangværende indsats med at nedbringe forureningsbelastningen fra regnbetingede spildevandsudløb og spredte bebyggelser i det åbne land.  I tabel 3 er oplistet en oversigt over forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens §29 stk. 2. Oversigten er baseret på basisanalysens risikovurdering.

Vandområde

type

Områder i risiko

(antal)

Årsager til manglende målopfyldelse

Påvirkninger, der skal eventuelt skal reduceres/forhindres

Vandløb

> 90 %

  • Fysiske påvirkninger
    • Reguleringer og rørlægning af vandløb
    • Vandløbsvedligeholdelse og dræning af ådale til landbrugsformål
    • Spærringer, der hindrer fri faunapassage
  • Spildevandsudledninger
    • Regnvandsudløb
    • Spredt bebyggelse

Søer

80 - 85 %

  • Næringsstoftilførsler fra især landbrugsdrift
  • Næringsstoffrigivelse fra ophobede næringsstoffer i søbund

Kystvande

100 %

  • Næringsstoftilførsler fra især landbrugsdrift
  • Spildevandsudledning fra især spredt bebyggelse og regnbetinget udløb
  • Miljøfarlige stoffer fra bl.a husholdninger, skibsfart og øvrige erhverv
  • Eventuelle fysiske påvirkninger fra bl.a. fiskeri, muslingefiskeri, sejlads, råstofindvinding, sejlrendeoprensning og klapning

Grundvand

100 %

  • Nitrattilførsel fra landbrugsdrift
  • Miljøfarlige stoffer der udvaskes fra
    • Gl. industrigrunde m.v.
    • Brug af sprøjtegifte
  • Påvirkning fra overudnyttelse af vandressource
    • Reduceret vandafstrømning i vandløb og gennem søer
    • Udtørring af vådområder
    • Indtrængning af saltvand mv.

Vådområder

  • Strandenge
  • Ferske enge
  • Moser

(arealbaseret)

30 – 70 %
>50 %
>75 %

  • Arealreduktion, fragmentering af naturarealer og udtørring (grundvandssænkning) af arealer som følge af:
    • Dræning
    • Landvinding
    • Vandindvinding
  • Næringsstoftilførsler fra især landbrugsdrift, særligt den luftbårne tilførsel af ammoniakkvælstof
  • Sprøjtegifttilførsel
  • Tilgroning af arealer som følge af manglende naturlig afgræsning


Tabel 3. Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver j.fr. miljømålslovens § 29, stk. 2.. Opgaverne er relateret til de forskellige typer af vandområder.

Vandløb
For vandløbene omfatter opgaverne især supplerende foranstaltninger der forbedrer de fysiske forhold (88 % af vandområderne). Der kan dog også være behov for en indsats der yderligere reducerer udledninger af spildevand fra især ukloakerede ejendomme i det åbne land eller fra regnvandsudløb (48 % af vandområderne).
Forbedrede fysiske forhold opnås ved at skabe fri faunapassage ved spærringer i vandløbene og ved at iværksætte foranstaltninger der reducerer påvirkningerne fra den landbrugsmæssige udnyttelse af ådalene. Påvirkningen fra landbrugsdriften i ådalene er et resultat af dræning, regulering og rørlægning af vandløbene, samt påvirkning fra vandløbsvedligeholdelse i form af grødeskæring og oprensning. Der er registreret 135 spærringer i Hovedopland Storebælts vandløbssystemer.
Det forudsættes at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i Region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra ukloakerede ejendomme i det åbne land og regnbetingede spildevandsudløb.
Søer
Målopfyldelse i søerne forudsætter supplerende foranstaltninger der reducerer påvirkningen fra tilførsel af fosfor og kvælstof fra især landbrugsdriften i oplandet, samt reducerer påvirkningen fra søbunden af tidligere tilførsler af næringsstoffer (især fosfor) der har hobet sig op i søbunden. I visse søer kan der endvidere være påvirkning fra regnbetingede udløb eller andeopdræt.
Det er også her forudsat, at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i Region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne.

Kystvande
For de marine områders vedkommende er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af en supplerende indsats der reducerer tilførslen af næringsstoffer. Det drejer sig både om den vandbårne tilførsel af næringsstoffer og særligt for Storebælts vedkommende også kvælstoftilførslen fra atmosfæren. Der er især behov for en indsats der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. I Hovedopland Storebælt er foranstaltninger der reducerer påvirkningen fra miljøfarlige stoffer også væsentlig for at sikre målopfyldelsen.
Hertil kommer eventuelt foranstaltninger der reducerer den direkte påvirkning af flora og fauna fra fiskeri, muslingefiskeri, råstofindvinding, sejlrendeoprensning, klapning (dumpning af opgravet havbund), sejlads mv.

Grundvand
Målopfyldelsen for grundvandsområderne forudsætter foranstaltninger som sikrer at påvirkningen fra nitratudvaskningen fra markerne reduceres, at påvirkning fra brug af sprøjtegifte forhindres, samt at påvirkningen fra udsivning af miljøfarlige stoffer fra gamle industrigrunde m.v. minimeres. Der kan også være tale om foranstaltninger til at reducere påvirkningen fra indtrængende saltvand og andre miljøfarlige stoffer som følge af for stor vandindvinding.
Der vil eventuelt også nogen steder være behov for at gennemføre foranstaltninger for at hindre en overudnyttelse af grundvandsreserven og en eventuel grundvandssænkning i vådområder.

Vådområder (enge og moser)
Indsatsen i forhold til vådområder skal koordineres med Natura 2000 planlægningen. Ved at etablere nye vådområder og genskabe gode hydrologiske forhold i de eksisterende vådområder kan tilstanden i de tilstødende søer, vandløb og havområder blive forbedret. Samtidig vil en sådan indsats også øge naturarealet og sikre mere sammenhængende naturområder, hvilket er en vigtig forudsætning for at standse nedgangen i den biologiske mangfoldighed (biodiversiteten) og skabe gode tilstande for naturtyper, plante- og dyrearter (gunstig bevaringsstatus) i Natura 2000 områderne. Yderligere er der behov for at gennemføre foranstaltninger, der reducerer tilførslen af næringsstoffer og sprøjtegifte fra jordbruget og øger afgræsningen af naturarealerne. En sådan indsats vil ligeledes være til gavn for både vand- og vådområder.