I,2 Limfjorden

Resume af basisanalysen samt forslag til Væsentlige Vandforvaltningsmæssige Opgaver

Vanddistrikt Jylland og Fyn

 

undefined

Livø set fra syd. Foto: Lars Nordam-Ullitz.

1. Indledning
2. Områdebeskrivelse
3. Påvirkninger
4. Beskyttede områder
5. Karakterisering af overfladevand og grundvandsforekomster
6. Risikoanalyse
7. Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

 

undefined

Basisanalyser 

Del I - tekst  
Del I - kort
Del II

Ordbog
Forklarer fagudtryk
Ordbog

Mere information
Relevante rapporter

1. Indledning
EU vedtog i 2000 Vandrammedirektivet. Direktivet fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU, og det overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand, senest i 2015 skal have opnået mindst ”god tilstand”. I Danmark er direktivets bestemmelser lovmæssigt fastlagt i miljømålsloven, ”Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, nr. 1756 af 22/12/2006”.

Miljømålsloven beskriver blandt andet faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum ”god tilstand” i 2015. Et andet vigtigt punkt i loven er at sikre offentlighedens inddragelse i processen, således at alle interesserede kan bidrage med forslag, kommentarer og gode idéer.

undefined

Aggersundbroen set fra øst.


Processen og tidsplanen for arbejdets gennemførelse fremgår af tabel 1.

Basisanalyserne udgør et vigtigt grundlag for det videre arbejde hen imod vandplanerne. Basisanalyserne blev lavet af de tidligere amter og består af to dele. Basisanalyse I viser en beskrivelse og analyse af miljøtilstanden og miljøbelastningen af vandområderne, mens Basisanalyse II (risikovurderingen) kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Arbejdet, med at fastlægge hvilke fælles kriterier der på EU-plan skal gælde for opfyldelse af Vandrammedirektivets mål, er endnu ikke endeligt afsluttet. Som bedst mulig tilnærmelse er basisanalysernes risikovurdering derfor baseret på de målsætninger, der er fastlagt i de enkelte amtslige regionplaner.

Basisanalyserne kan således på visse punkter afvige fra hinanden, hvilket blandt andet afspejler forskelle mellem amternes regionplaner.

Planlægningsfase

Tidsfrist

Høringsperiode

Basisanalyser

22. dec. 2004

 
Offentliggørelse af arbejdsprogram

22. dec. 2006

6 mdr.

Idéfasen indledes

22. juni 2007

6 mdr.

Forslag til oversigt over V æsentlige
V andforvaltningsmæssige O pgaver (VVO)

22. juni 2007

6 mdr.

Forslag til vandplaner

22. dec. 2008

6 mdr.

Endelige vandplaner vedtages

22. dec. 2009

 
Forslag til kommunale handleplaner

22. juni 2010

8 uger

Endelige kommunale handleplaner

22. dec. 2010

 

Iværksættelse af foranstaltninger i
indsatsprogrammet

22. dec. 2012

 
Opfyldelse af miljømål

22. dec. 2015

 

 

 


Tabel 1. Oversigt over arbejdsproces med tilhørende tidsfrister, jf. miljømålsloven.

Med amternes nedlæggelse og udviskningen af amtsgrænserne har der vist sig behov for en vis harmonisering af basisanalyserne. Harmoniseringen har primært haft betydning på grundvandsområdet, hvor der er sket en ny udpegning af grundvandsforekomsterne og - i konsekvens heraf - udarbejdet en ny basisanalyse, herunder en ny risikovurdering. På overfladevandsområdet har der primært været tale om at ensarte den foreløbige identifikation af de såkaldte stærkt modificerede vandområder.

Dette resumé af basisanalysen for Limfjorden sammenfatter resultaterne fra én fælles basisanalyse (4 amter), der er harmoniseret, som beskrevet. Der vil således ikke være fuld overensstemmelse mellem de oprindelige basisanalyser og foreliggende resumé. Det skal dog præciseres, at risikovurderingerne fra de oprindelige basisanalyser videreføres i uændret form, bortset fra grundvandsområdet. For nogle områder er der foretaget enkelte korrektioner, hvor der har været fejl/mangler i risikovurderingerne. Der foreligger resuméer for alle 23 hovedoplande i Danmark.

De oprindelige basisanalyser kan ses under links i højre side.

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres et forslag til oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses (se tabel 1). Denne oversigt findes i afsnit 7.

Til toppen

2. Områdebeskrivelse

Limfjordsområdets opland er godt 7.500 km² og dækker ca. 1/6 af Danmarks samlede areal svarende til et areal større end Sjælland. Oplandet strækker sig fra Thyborøn i vest til Hals i øst. Mod syd går området ned til Bølling Sø, vest for Silkeborg. Mod sydøst strækker oplandet sig som en kile helt ind i området syd for Hobro. Store områder i Thy og Hanherred ligger i oplandet, og i Vendsyssel strækker området sig helt op til Brønderslev.

Kystvandene i området omfatter Vestlige Limfjord (Nissum Bredning, Venø Bugt og Kås Bredning), Centrale Limfjord (Løgstør Bredning), Farvandet vest om Mors, Østlige Limfjord (Langerak, Nibe-Gjøl Bredning) samt den indre fjord, bestående af Skive Fjord, Hjarbæk Fjord, Lovns- og Risgårde Bredning. Skive-Karup Å, Skals Å og Ryå er de tre vandløb, der har det største oplandsareal til Limfjorden. På grund af de - selv efter danske forhold - korte afstande til havet er langt den overvejende del af vandløbene i oplandet små eller mellemstore.

undefined

Fjordheste ved Feggesund.
Foto: Gert Pedersen


Store dele af landskabet er domineret af moræneflader, dækket af moræneler med en række store, karakteristiske smeltevandsdale. Den syd-vestlige del af området vest for Karup består af hedesletter, dannet af smeltevand under sidste istid. Lerblandet sand udgør sammen med fin- og grovsandet jord de dominerende jordtyper. Ved bl.a. Vejlerne og Gjøl er der store inddæmmede vandområder.

Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug. Andelen af landbrugsjord udgør 70 %, hvilket er lidt over landsgennemsnittet på 68 %. Naturarealer, som eng, mose, overdrev, søer og vådområder, ligger over landsgennemsnittet med 11 % i oplandet mod 9 % på landsplan. Derudover udgør byområder knap 4 % og skov 11 % af oplandet.

I alt 18 kommuner har arealer i oplandet til Limfjorden, hvoraf de 10 har arealer direkte ud til fjorden. Morsø, Skive, Vesthimmerlands, Thisted, Jammerbugt, Viborg og Aalborg Kommune har de største arealer.

Der er knap 525.000 indbyggere i oplandet til Limfjorden, heraf bor godt 100.000 i Aalborg By. Af andre større byer kan nævnes Nørresundby, Skive, Thisted, Struer, Nykøbing, Lemvig, Støvring og Løgstør.

Husdyrtætheden i oplandet er gennemsnitligt ca. 1,3 dyreenheder pr. hektar landbrugsjord. Det er ca. 0,3 højere end landsgennemsnittet. Husdyrproduktionen i oplandet er omtrent ligeligt fordelt mellem kvæg og svin, og anden husdyrproduktion udgør kun en meget begrænset andel.

undefined

Limfjordens opland.


Til toppen

3. Påvirkninger

Vandområderne påvirkes på forskellig vis af menneskets aktiviteter, dels ved tilførsel af forurenende stoffer, dels ved forskellige former for fysiske forstyrrelser. De forurenende stoffer kan tilføres med vand eller fra luften.

De mest betydende forurenende stoffer i Limfjordens opland er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), iltforbrugende organiske stoffer og miljøfarlige stoffer. Forureningen kan komme både fra diffuse kilder - eksempelvis udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer - og fra punktkilder som dambrug og spildevand fra husholdninger og industri.

Næringsstoffer
Limfjorden modtager en del vand og næringsstoffer fra Nordsøen. Vandet fra Nordsøen har dog et væsentligt lavere indhold af næringsstoffer og har derfor en gunstig indvirkning på tilstanden i fjorden. I det følgende beskrives derfor kun de lokale kilder fra Limfjordens opland.

Den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Som det fremgår af figur 1, sker 63 % af afstrømningen af kvælstof fra oplandet til Limfjorden som en diffus udledning fra landbrugsarealer, mens punktkilderne udgør 5 %. Det atmosfæriske bidrag udgør ca. 10 % af tilførslen, og også her er landbruget den dominerende kilde. Baggrundsbidraget er den mængde kvælstof, som naturligt ville komme til Limfjorden, hvis hele oplandet var i naturtilstand.

undefined

 

undefined

Figur 1. Fordeling af kvælstof og fosfor på kilder i Limfjordens opland i 2004.

Med hensyn til fosfor viser figur 1, at landbruget, punktkilderne og det naturlige baggrundsbidrag udgør ca. 1/3 hver. Den atmosfæriske tilførsel udgør ca. 4 %. Der er imidlertid store problemer med at måle fosfor i vandløbene, da fosfor bindes hårdt til partikler. Bidrag, som ikke vedrører punktkilder, er derfor væsentligt større end angivet på figuren.

Tilførslen af kvælstof er faldet med 20 % siden midten af 1980´erne, når man tager højde for variationer i nedbør og dermed afstrømning. Faldet skyldes en reduktion på ca. 70 % fra punktkilderne og en reduktion på ca. 10 % i mængden af kvælstof fra landbrugsarealerne. Faldet i kvælstof fra landbrugsarealerne har i oplandet til Limfjorden endnu ikke nået det niveau, der kan forventes som følge af vandmiljøplanerne. Der forventes at gå 20-30 år, fra en ændring i landbruget er gennemført, til den fulde effekt af tiltaget kommer til Limfjorden. Det forventes, at der i de kommende år vil ske yderligere reduktioner i mængden af kvælstof som følge af de allerede gennemførte tiltag og de nye tiltag i Vandmiljøplan III. Det forventes dog ikke, at niveauet, hvor fjordens målsætning vil være opfyldt, nås i 2015.

Tilførslen af fosfor er faldet med ca. 70 % siden midten af 1980’erne, således at fosfortilførslen til fjorden i tørre år er på det niveau, der er fastlagt i amternes regionplaner. Faldet skyldes først og fremmest en reduktion i tilførslerne fra punktkilderne, og at flere ejendomme på landet er blevet koblet på spildevandssystemet. Landbrugets brug af fosfor er væsentligt reduceret siden midten af 1980’erne. Der sker dog en årlig stigning i jordens indhold af fosfor, da der tilføres mere fosfor til oplandet, end der fjernes. Det er i Vandmiljøplan III vedtaget, at det årlige fosforoverskud på landbrugsjorde skal halveres. Det forventes imidlertid ikke, at tilførslen af fosfor i 2015 kommer ned på et niveau, hvor fjordens målsætning kan opfyldes.

Udledninger af næringsstoffer og organisk stof fra punktkilder er i dag reduceret væsentligt i forhold til sidst i 1980´erne. Faldet skyldes, at renseanlæggene er blevet udbygget, samt at en langt større del af spildevandet fra husholdninger og industri i dag ledes til offentlig renseanlæg. Der er i dag 106 renseanlæg i oplandet til Limfjorden. Der er en meget effektiv spildevandsrensning i oplandet, og der kan ikke forventes en større yderligere reduktion i udledningen af organisk stof og næringsstoffer. Udledningerne fra dambrugene er ligeledes faldet markant gennem en mere effektiv fodring, nye fodertyper samt ved nedlæggelse af dambrug. Antallet af dambrug er reduceret med ca. 25 %, så der i dag er ca. 85 dambrug tilbage i oplandet.

Der er planlagt - og i et vist omfang allerede gennemført - retablering af vådområder og vandløbsrestaurering i oplandet. I 2006 blev Vilsted Sø således genskabt. Dette forventes at medføre en øget tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer i de kommende år.

Organisk stof
Punktkilderne er den væsentligste årsag til påvirkningen af vandområderne med organisk stof. Ved omsætning af det organiske stof bruges ilt, og det er - specielt i vandløbene - en væsentlig årsag til manglende målopfyldelse. I de marine områder og søerne er produktionen af alger, som følge af for mange næringsstoffer, den væsentligste kilde til organisk stof.

Påvirkningen af vandløb med organisk stof kommer især fra dambrug i oplandet, de ca. 2100 regnbetingede udløb og ved udledningerne fra den spredte bebyggelse (ca. 14.000 ejendomme). Udledningen fra den spredte bebyggelse forventes at blive reduceret i de kommende år som følge af en forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

Miljøfarlige stoffer
Menneskets aktiviteter medfører, at plante- og dyrelivet bliver udsat for en lang række kemiske stoffer, som påvirker deres vækst, evne til at føre arten videre - eller gør dem uegnet til føde for mennesker. Disse stoffer kaldes under et for miljøfarlige stoffer.

Det kan enten være kemiske forbindelser, som ikke i forvejen findes i naturen, som de kunstigt skabte stoffer DDT og PCB. Eller stoffer, som findes naturligt, men kun i meget små koncentrationer, som tungmetallerne kobber og kviksølv. Endeligt tilføres en række stoffer, der ligner eller er hormoner, og som kan forstyrre den kønsmæssige udvikling hos dyr i naturen.

Disse stoffer kan tilføres vandområderne fra spildevandsudledninger fra renseanlæg, overfladevand og dambrug, men også fra havneaktiviteter, sejlads, deponering af forurenet bundmateriale, forurenede grunde, affaldsdepoter, atmosfærisk nedfald og landbrugsdrift.

Analyser af tungmetaller i blåmuslinger fra 6 steder, fordelt over hele Limfjorden, viser, at niveauet for cadmium og kviksølv ligger væsentligt over de værdier, som anses for at kunne påvirke økosystemet.

I Langerak viser overvågningen, at koncentrationen i sedimentet af Poly Chlorerede Biphenyler (PCB) og Polycyckliske Aromatiske Hydrocarboner (PAH) er så høj, at der er risiko for skadelige biologiske effekter. Bestanden af bunddyr i Langerak er meget forarmet.

Organisk tin, der i en årrække er blandet i skibsmaling, for at hindre at alger og dyr sætter sig fast på bunden af skibe, får hunnerne hos en række havsnegle til at udvikle hanlige kønsorganer som penis og sædleder.

Området øst og syd for Rønland er forurenet med kviksølv som følge af udslip og deponeringer fra Cheminova, som indtil 1953 brugte kviksølv i produktionen. Ud for B&O ved Struer er der fundet forhøjede værdier af cadmium og krom. Det forventes, at forureningen gradvis spredes, men at der stadig vil være en påvirkning i 2015.

Omfanget af forurening af vandløb og søer med miljøfarlige stoffer er dårligt belyst. Der er foretaget undersøgelser i to udledninger - et regnvandsudløb i Sulsted og et overløbsbygværk i Frejlev. I begge udledninger er der fundet miljøfarlige stoffer, der overskrider kvalitetskravene i gældende bekendtgørelse. Undersøgelser andre steder i landet har vist, at høje koncentrationer af pesticider forekommer i forbindelse med regnvejr i sprøjtesæsonen. I nogle tilfælde er stofferne fundet i så høje koncentrationer, at det ikke kan skyldes normal anvendelse, men sandsynligvis skyldes direkte udslip. Undersøgelser har også vist, at der foregår en udledning af medicinrester, hormonforstyrrende stoffer og tungmetaller fra dambrug, landbrug og via spildevand. Effekten deraf er kun undersøgt i begrænset omfang.

Fysisk påvirkning
Mange vandløb i oplandet har en forringet fysisk tilstand. Det skyldes tidligere reguleringer i form af udretning, uddybning og nogle steder rørlægning. De ensartede fysiske forhold fastholdes mange steder af en for hårdhændet vandløbsvedligeholdelse og forringer dels vandløbenes selvrensende effekt overfor forurenende stoffer, dels levevilkårene for plante- og dyrelivet. Dertil kommer spærringer, som hindrer vandløbsfaunaens passage op og ned gennem vandløbet og forårsager opstuvning til skade for faunaen. Vandindvinding, som følge af direkte indvinding fra vandløbet eller grundvandsindvinding, resulterer flere steder i strækninger med reduceret vandføring. Den udbredte dræning af ådalene betyder, at vandet bliver ledt hurtigt frem til vandløbene, når det regner, og at bufferkapaciteten i de ånære jorde nu er så lille, at udsatte vandløb i tørre somre mangler vand. Dræning betyder også i nogle områder, at vandløbene påvirkes af okker.

Store dele af Limfjorden har en forringet fysisk tilstand. Det skyldes sejlads, fiskeri, klapning, muslingeskrabning og -produktion, råstofindvinding samt oprensning og uddybning af sejlrender.

undefined

Muslingeskrab.
Banke af blåmuslinger, hvor der i højre side af billedet ses resultatet af skrabning, hvor næsten alt dyreliv og grus er fjernet.


Klimaet ændrer sig
Udledningen af drivhusgasser har bevirket, at verdens klima har ændret sig gennem de sidste 100 år, og denne udvikling forventes at fortsætte. I Danmark kan vi forvente en stigning i temperaturen og mere nedbør om vinteren. Sommerperioden bliver varm og tør, hvor det dog vil regne kraftigere, når det endelig regner. Det vurderes, at ændringen af klimaet i vinterperioden vil medføre øget afstrømning og dermed en øget risiko for udvaskning af næringsstoffer. Om sommeren er der risiko for vandmangel i vandløbene. Der er stor usikkerhed om, hvordan klimaændringerne vil påvirke naturen. En mulig effekt af stigende temperaturer kan være, at Danmarks natur ændres markant; nogle arter vil være i risiko for helt at forsvinde, mens nye arter får mulighed for at brede sig.

Der er i basisanalyserne ikke taget hensyn til, hvordan klimaændringerne vil påvirke miljøets tilstand.

Til toppen

4. Beskyttede områder

Flere områder i oplandet til Limfjorden er omfattet af internationale konventioner, nationale love og regionale bestemmelser.

Internationale beskyttelsesområder
Natura 2000-områder omfatter EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter, mens fuglebeskyttelsesområderne alene er udpeget for at beskytte bestemte arter af fugle. Ramsarområderne er udpeget for at beskytte fugle tilknyttet vådområder generelt.

I oplandet til Limfjorden findes 41 Habitatområder, 25 Fuglebeskyttelsesområder og 3 Ramsarområder. En del af disse områder ligger kun delvist indenfor oplandet. Disse Natura 2000-områder har et samlet areal på 150.600 ha , hvoraf godt 57 % ligger i Limfjorden. For hvert Natura 2000-område er der lavet et resumé af Natura 2000-basisanalysen.

undefined

Sandrevlen Blinde Røn midt i Løgstør Bredning er reservat og en slags hovedsæde for Limfjordens bestand af spættede sæler. Foto:Jan Skriver


Andre internationale beskyttelsesområder er beskyttede drikkevandsforekomster. Det er områder med grundvand, hvor der indvindes mere end 10 kubikmeter vand om dagen, eller hvor der hentes vand til mere end 50 personer. De beskyttede drikkevandsforekomster er ikke udpeget i Basisanalysen.

I henhold til Lov om Miljømål skal der ske en udpegning af skaldyrsvandområder. Denne udpegning er endnu ikke sket. Kravene til skaldyrsvande er, at de høstede skaldyr uden videre behandling skal kunne leveres til konsum.

Betydelige kyststrækninger i Limfjorden og mange søer i oplandet har en god hygiejnisk kvalitet og en fast, sandet bund og er derfor udlagt til badeområder. Der er 201 badevandsstationer i søer og langs Limfjordens kystlinje.

Endelig er hele landet udpeget som næringsstoffølsomt område efter EU’s Nitratdirektiv.

Nationalt beskyttede områder
De våde naturtyper - moser, ferske enge og strandenge - er sammen med vandløb og søer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at deres tilstand ikke må ændres. De udgør i alt godt 90.000 ha eller næsten 10 % af det samlede oplands areal. De beskyttede vandløb har en samlet længde på ca. 5.208 km .

Inden for oplandet til Limfjorden findes en lang række fredede arealer, hvoraf de største er Limfjorden ved Agerø på 5581 ha og Lyngby Flade Sø på 3337 ha. De fredede områder udgør i alt ca. 4,6 % af det samlede opland.

Vildtreservater findes ved Agerø og Skibsted Fjord, Harboøre og Agger Tanger, Aggersborggård, Dråby Vig, Hanstholm, Ejerslev Røn, Livø Bredning, Løgstør Bredning, Lønnerup Fjord, Nibe og Gjøl Bredning, Rotholmene, Ulvedybet og Vejlerne.

Regionalt beskyttede naturområder
I regionplanerne for de 4 Limfjordsamter er der opstillet målsætninger for havområder, søer og vandløb.

Regionplanerne er nu, som følge af kommunalreformen, blevet ophøjet til landsplandirektiver.

Til toppen

5. Karakterisering af overfladevand og grundvandsforekomster
Vandløb
De geologiske forhold og landskabstyperne i Limfjordens opland er grundlag for de forskellige vandløbstyper, vi finder. Den bedste vandkvalitet og de bedste fysiske forhold findes i vandløb, der afvander skov og andre naturområder uden dyrkningsinteresser.

På hedesletten i den sydvestlige del af afstrømningsområdet er Karup Å et eksempel på et vandløb, der løber frit med store slyngninger. I morænelandskabet med bakker, plateauflader og dale findes bække og åer med godt fald. I dele af oplandet, bl.a. i Himmerland og Thy, ligger der kalk tæt under overfladen, hvor vandet let kan løbe og sive videre i sprækker. Vandløbene her er i høj grad grundvandsfødte, og der findes mange kilder.

undefined

De fleste danske vandløb er regulerede og mange ofte helt lige for at forbedre afvandingen. I Karup Å findes lange strækninger med naturlige slyngninger.
Foto: Peter Bundgaard Jensen.


Hævet havbund udgør store arealer især i Hanherred, sydøstlige del af Vendsyssel med Ryå og Store Vildmose og i Limfjordens østlige del. Her fremtræder de fleste vandløb stærkt regulerede og med ringe fald. De er præget af en forholdsvis stor andel af vand, der tilstrømmer overfladenært fra oplandet, og en forholdsvis lille andel, der kommer via grundvandet. Vandføringen i vandløbene varierer derfor meget hen over året.  I forbindelse med afvandinger er der etableret kanaler, og der er mange kunstigt gravede afvandingsgrøfter. Dele af disse områder afvandes via pumpestationer eller beskyttes med højvandssluser.

Basisanalysen for det 7500 km² store opland omfatter ca. 5123 km vandløb, hvoraf Karup Å i Nordvestjylland, Hvidbjerg Å i Thy, Ryå i Vendsyssel og Skals Å og Lindenborg Å i Himmerland er de største. Den overvejende del af vandløbene er regulerede i større eller mindre grad. Det bemærkes, at der udover de vandløb, som er vist på basisanalysens kort, findes mange tusinde kilometer grøfter, som afvander landbrugsarealerne.

undefined

Regulering og grødeskæring i vandløb bevirker ensartede bund- og strømforhold, hvilket modvirker udviklingen af et varieret dyre- og planteliv.

Et led i basisanalysen er en foreløbig identifikation af stærkt modificerede og kunstige vandløb, eksempelvis opstuvning ved sluser, rørlagte vandløb gennem byer og kunstige vandløb i forbindelse med afvandede arealer.

undefined

Binderup Å har på denne strækning et stort fald, hvorfor grødeskæring helt kan udelades uden at det berører afvandingen. Udeladelse af grødeskæring er samtidig til gavn for plante- og dyrelivet. Billedet viser den mosaik af grødepuder af vandranunkel, der opstår ved udeladelse af vedligeholdelse.
Foto: Thorsten Møller Olesen

Søer
Limfjordens opland indeholder mange værdifulde og forskelligartede søer. De lavvandede brakvandssøer i Vejlerne er vigtige som raste- og fourageringsplads for mange trækfugle. I plantagerne i Thy findes en række rene søer med store forekomster af planter, som primært forekommer i rent vand. En stor del af søerne i oplandet er dog større kulturpåvirkede søer, der ligger i større å-systemer, som Skals Å eller Karup Å.

I alt er 143 søer med i basisanalysen, heraf er 111 søer over 5 ha . Alle søer og vandhuller over 100 m² skal have en god miljøtilstand.

De fleste søer er naturlige, men i oplandet findes flere grus-, kridt- og lergrave, der er blevet til søer. Flere af dem har en rigtig god miljøtilstand.

undefined

Hærup sø tilhører den almindeligste søtuype i oplandet, idet den er kalkrig, klarvandet, fersk og lavvandet.


Søerne er inddelt i typer efter indholdet af kalk, farve, dybde og saltholdighed. 63 af søerne tilhører den kalkrige, ikke-brunvandede, lavvandede, ferske slags, som også er den generelt dominerende søtype i Danmark. 33 af søerne er kalkrige, ikke brunvandede, lavvandede, brakvandssøer. Derudover findes 5 andre søtyper, bl.a. brunvandede søer og dybe søer.

Siden 1800-tallet er en række søer blevet afvandet. 13 af dem er identificeret som stærkt modificerede områder. En række søer i umiddelbar nærhed af Limfjorden er gamle fjordområder, der er inddæmmede eller opstemmede. Disse identificeres ligeledes som stærkt modificerede vandområder.

Naturområder
Områderne er udpeget for at beskytte en række naturtyper og arter, hvoraf en række er direkte knyttet til Limfjorden. Det gælder de marine naturtyper i Limfjorden, herunder kystlaguner, strandsøer og strandenge langs fjorden. Af beskyttede arter kan nævnes ynglefugle som fiskespisende terner og rastende og overvintrende fugle, især svaner, gæs og andre arter, der æder vandplanter - især ålegræs. Af andre arter kan nævnes havlampret, spættet sæl og odder.

undefined

Halvdelen af verdens bestand af lysbugede knortegæs gæster hvert år Limfjorden.


I oplandet er mange naturtyper og arter afhængige af vandmængde og -kvalitet. Det gælder fx naturtyper som søer, vandløb, kildevæld, rigkær, ellesumpe, tidvis våde enge og arter som bæklampret, rørdrum, plettet rørvagtel, isfugl og gul stenbræk.

undefined

Bæklampreten - som lever det meste af livet lever nedgravet i vandløbsbunden - er en af de arter, der skal kunne vandre frit til og fra gyde- og opvækstområderne i vandløbene. Det er derfor  nødvendigt at fjerne spærringer.
Foto: Thorsten Møller Olesen


Grundvand
I den østlige del af Limfjordens opland, samt i den nordlige del af Thy, findes grundvandsforekomster i kalk samt i sand og grus fra istiden. Det er ofte muligt at finde grundvand i 50- 100 meters dybde, i mange områder dog begrænset nedadtil af salt grundvand.

I det sydlige Thy, Mors og Salling findes ler tæt på jordens overflade. Leret rummer intet grundvand, men er hyppigt gennemskåret af dybe begravede dale, hvor der findes gode og dybe grundvandsforekomster. Sydvest for Limfjorden findes grundvandsforekomster, dels i moderat dybde i istidens sand og grus, dels i stor dybde i udbredte tertiære sandaflejringer. I Hanherred og Thy indvindes både fra overfladenære sandforekomster og regionale sand- og kalkmagasiner.

undefined

Geologien i oplandet til den østlige og centrale del af Limfjorden er præget af kalk. Billedet er fra cementfabrikken Rørdals store kridtgrav øst for Aalborg og viser grundvandsspejlets beliggenhed i forhold til de stejle kalkskrænter i baggrunden.
Foto: Ole Kynde

Kystvand
Limfjorden er med sine 1500 km² vandflade og ca. 1000 km kystlinje Danmarks største fjordområde. Oplandets areal udgør ca. 1/6 af Danmarks areal og herfra strømmer i gennemsnit 2,7 km³ ferskvand pr. år ud i Limfjorden.

Fjorden tilføres saltvand på 32-34 o/oo fra Nordsøen og 19-25 o/oo fra Kattegat samt ferskvand fra oplandet. Vindpåvirkningen af vandområderne og tidevandet forårsager en strømning på gennemsnitlig 6,8 km³ vand pr. år fra Nordsøen via Thyborøn Kanal gennem Limfjorden til Kattegat.

Limfjordens vandvolumen er på 7,4 km³, og den har en middeldybde på 4,9 m . Fjorden består dels af rolige bredninger og vige med lave vanddybder, dels af smalle og dybe sund, hvor der kan være en rivende strøm. Sundene, som Sallingsund og Hvalpsund har dybder på 18- 22 meter og det dybeste sted i fjorden er Oddesund med 28 m . De store bredninger, som Nissum og Løgstør bredninger, har vanddybder på 5- 8 m , Thisted Bredning dog 11 m .

De lavvandede bugter med sandbund, som Nibe og Gjøl bredninger, har i gode år ofte været dækket af store områder med ålegræs, mens de dybere dele af fjorden huser mange stenrev med søanemoner, havsvampe, sargassotang o.l.

undefined

Målet er igen at få et tæt dække af ålegræs i Limfjorden, hvor det tidligere har vokset ud til 5,5 meters vanddybde.


Fjorden er inddelt efter saltholdighed samt følsomhed ud fra graden af lagdeling og følsomhed overfor tilførsel af ferskvand fra land.

Hjarbæk Fjord er en slusefjord, hvor vandet som følge af dæmningens sluse ikke strømmer frit. Området Skive Fjord - Lovns Bredning - Risgaarde Bredning har en høj saltholdighed og stor ferskvandstilførsel. Området er lagdelt med et mindre salt overfladelag og et saltere bundlag i mere end halvdelen af året.

Den resterende del af Limfjorden har også en høj saltholdighed og stor ferskvandstilførsel, men er karakteriseret ved lagdeling i mindre end halvdelen af året. Denne del udgør hovedparten af Limfjordens areal.

Der er foreløbigt identificeret flere typer af såkaldte stærkt modificerede områder. Det drejer sig om slusefjorden Hjarbæk Fjord, område omkring vindmøller ved Rønland, havne, klappladser, sejlrender og inddæmmede arealer, som nu er tørlagt.

Til toppen

6. Risikoanalyse

Risikoanalysen kortlægger, hvilke vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i 2015 med de i dag vedtagne foranstaltninger.

Vandløb
Risikoanalysen har vist, at omkring 70 % af vandløbene i Limfjordsoplandet ikke når at opfylde miljømålene i 2015. Det vil sige, at der ikke kan forventes et alsidigt dyre- og planteliv.

Årsagerne, til at målet trods store forbedringer de sidste årtier ikke nås, er ringe fysisk variation i vandløbene, spærringer for faunaens frie vandring, en ringe vandkvalitet, samt en formindsket vandføring i vandløbene som følge af indvinding af vand.

Dårlige fysiske forhold skyldes primært intensiv vandløbsvedligeholdelse, herunder grødeskæring, oprensninger, regulering samt opstemning af vandløbene. Spærringer findes ved opstemninger ved dambrug, vandmøller samt rørlægninger. Ringe vandkvalitet skyldes hovedsageligt udledning af iltforbrugende stoffer fra områdets mange dambrug, renseanlæg, spildevand fra ejendomme i det åbne land, regnvandsbetingede udledninger i byerne, samt udledning fra husdyrgødede marker. Formindsket vandføring i vandløbene skyldes indvinding af åvand til dambrugsdrift og indvinding af grundvand til markvanding, industri og husholdning.

Vandløbene anses, i modsætning til søer og havområder, generelt ikke for at være så sårbare overfor næringssaltene, de transporterer. Dog er kiselalger og grønalger et problem i nogle vandløb. Forekomst af alger kan skyldes for høj tilførsel af næringsstoffer. Når algerne omsættes, forbruger de ilten i vandet.

De senere år kan påvirkningen af et stigende antal vandløbsstrækninger kun forklares som resultat af diffuse udledninger fra dyrkede arealer.

For at opfylde miljømålene kræves, at de fysiske forhold er varierede, at der er vand nok, at vandet er rent, og at plante- og dyrelivet er rigt og alsidigt.

Risikoanalysen viser, at kun meget få vandløb vil opnå denne gode tilstand, hvis ikke der sættes yderligere ind med forbedringer af de fysiske forhold og af vandkvaliteten.

undefined

Kalvekærsgrøft var for et år siden et snorlige vandløb uden variation, da alt grøden var blevet skåret væk. Efter blot én sæson med nænsom grødeskæring har de etablerede planter allerede fremmet vandløbets variation, hvilket ses af den snoede strømrende.
Foto: Thorsten Møller Olesen


Søer
I Limfjordens opland forventes 117 ud af 143 søer ikke at kunne opfylde målsætningen i 2015. Årsagen er for stor tilførsel af næringsstoffer, især fra landbrugsdrift. I nogle få søer er der yderligere problemer med forurening med miljøfarlige stoffer eller ugunstige biologiske og fysiske forhold.

De søer, der forventes at opfylde målsætningen, er især beliggende i naturområder og har et lille opland.

undefined

Madum Sø - beliggende i Østhimmerland - forventes at opfylde målsætningen i 2015.


Ved opfyldelse af målsætningen vil en sø typisk fremstå som klarvandet, med ringe forekomst af alger og en udbredt undervandsvegetation. En sø i denne tilstand vil give mulighed for et rigt liv af smådyr, fisk og fugle i og ved søen.

Risikoanalysen viser altså, at kun 18 % af søerne i Limfjordens opland kan opnå en god tilstand, hvis der ikke sættes yderligere ind overfor tilførslen af næringsstoffer - specielt fosfor - fra oplandet.

Naturområder
Den væsentligste trussel er den dårlige miljøtilstand i fjorden, som truer fødetilgængeligheden for store fuglebestande. Muslingeædende fugle er helt forsvundet, vandplanteædende fugle går tilbage eller søger føde på land, og særligt i den centrale og østlige del ses nedgang i fiskeædende arter.

Sikring og genopretning af den naturlige hydrologi er afgørende for at bevare de naturværdier, der er knyttet til oplandets strandenge.

undefined

Havterne med dagens fangst fra Krik Vig.
Foto: Jan Skriver


Grundvand
Grundvandet bruges til drikkevand for mennesker og dyr, til vanding af afgrøder og i industrien. Desuden har tilførslen af grundvand stor betydning for søer, vandløb og vådområder.

Grundvandets tilstand beskrives på to måder, nemlig i form af mængden og af vandkvaliteten. Hvis der indvindes mere vand fra jordlagene, end der kommer ned med regnen, vil der komme til at mangle drikkevand. Desuden vil mængden af vand, der strømmer til vand- og vådområder begrænses, således at deres tilstand påvirkes negativt. Forurening af grundvandet sker overvejende ved, at nitrat og sprøjtegifte fra landbruget samt skadelige stoffer fra byer og gamle industrigrunde siver ned i grundvandet. Der kan også være salt i grundvandet, hvis der indvindes fra gamle havaflejringer, og hvis indvindingen af grundvand er for stor eller for tæt på havet. En dårlig kvalitet af grundvandet kan også have negativ indflydelse på de vand- og vådområder, som tilføres grundvand.

Problemet med overudnyttelse af ressourcen er naturligvis størst for grundvandsindvindingen fra de store kildepladser omkring de større byer, som Aalborg, Thisted, Nykøbing, Skive, Struer eller områder, hvor mange større og mindre bysamfund helt er afhængige af en enkelt begrænset vandressource.

Men også på særlige lokaliteter med overfladenære magasiner med begrænsede vandmængder er der problemer med en uhensigtsmæssig påvirkning af f.eks. vandløb og naturområder, der bevirker risiko for, at der ikke kan opnås god tilstand indenfor fristen.

Med hensyn til indtrængning af salt mv. kan der i Limfjordsoplandet peges på problemer omkring Aalborg, Thisted, Nykøbing og Lemvig.

I nogle deloplande, f.eks Hanherred, Thy og Himmerland, overudnyttes grundvandsmagasinet enten i forhold til vandløb eller hvor meget grundvand der dannes.

Som gennemsnitsbetragtning vil der ikke ske en overudnyttelse af grundvandet i hovedoplandet i 2015. Indvindingen er nemlig faldet fra slutningen af 1980’erne til midten af 1990’erne, hvorefter den har holdt sig på et stabilt niveau. Dette niveau antages at blive holdt, fordi der er stor interesse for at spare på vandet. Der er bl.a. afgifter på vandforbruget, ligesom der foretages reparation af utætte ledninger og anvendes vandsparende apparater i husholdning og industri. Antagelsen forudsætter dog, at der ikke indtræffer mange tørre år i træk, hvor behovet for vanding øges, og grundvandsstanden falder.

undefined

Borerig under udførelse af undersøgelsesboring nordøst for Nørager i Himmerland. Boringen er placeret i en såkaldt begravet dal og endte med at blive 244,5 m dyb. Formålet med boringen var at opnå viden om dalens oprindelse og de geologiske lagserier i den. Undersøgelsesboringer er også med til at danne et billede, dels af den fremtidige vandkvalitet, dels af hvor meget vand en egentlig indvindingsboring kan yde.
Foto: Mogens Brems Knudsen


De største kvalitetsproblemer for grundvandet i oplandet udgøres af nitrat og pesticider. Derfor er det de to parametre, der er de vigtigste i vurderingen af, hvorvidt en forekomst er i risiko for ikke at opnå god tilstand i 2015.

De overfladenære grundvandsforekomster er alle i risiko for ikke at opnå god tilstand. Det skyldes primært indholdet af nitrat og pesticider, men også forurening fra lossepladser, forurenede grunde og byområder, samt kvalitetsproblemer forårsaget af indvinding. Dog forventes det, at der opnås god tilstand indenfor naturområder over 10 ha , men disse områder udgør en meget lille del af de overfladenære grundvandsforekomster, og derfor er alle overfladenære grundvandsforekomster udpeget som værende i risiko for ikke at opnå god tilstand.

I de regionale forekomster er det også nitrat og pesticider, der er de primære trusler. I oplandet indvindes der generelt i den øverste del af de regionale forekomster. Her ses i store områder høje værdier af både nitrat og pesticider. De regionale grundvandsforekomster i Vendsyssel og Himmerland er i risiko for ikke at opnå god tilstand, mens forekomsterne i Hanherred, Salling og Thy ikke er i risiko.

De dybe grundvandsforekomster er geologisk godt beskyttede og forventes alle at opnå god tilstand i 2015. Der er dog risiko for punktvise påvirkninger som følge af forurening med miljøfarlige stoffer. Risikoen er størst for vandforekomster beliggende under de større byområder.

Vandkvaliteten vil sandsynligvis ikke være nævneværdigt ændret i 2015 i forhold til i dag. Det skyldes, at regnvandet er 5-50 år om at nå ned til de lag, hvor det ligger som grundvand. Da indsatsen for at begrænse og fjerne forurening er sat ind meget sent, vil virkningen først ses om mange år. Det understreger vigtigheden af at fremme en ekstensiv arealanvendelse i indvindingsoplande til vandværker.

Kystvande
Risikoanalysen har vist, at hele fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i 2015. Årsagen hertil er en for stor tilførsel af næringsstoffer fra land. Hertil kommer den direkte påvirkning af dyr, planter og sten fra muslingefiskeri og -produktion, fiskeri, uddybning og oprensning af sejlrender, indvinding af råstoffer mv. Endvidere er det muligt, at niveauet af miljøfarlige stoffer fra kilder i oplandet, lokale tidligere forureninger, klapninger og fra skibstrafikken kan hindre målopfyldelse i 2015.

Miljømålene i fjorden er opfyldt, når dyre- og plantelivet kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Det betyder, at forekomsten af mikroalger i vandet er så lave, at vandet er klart, og der derfor kan gro undervandsplanter, f.eks. ålegræs og flerårige makroalger, til stor dybde, at iltsvind er sjældne, og bestanden af bunddyr er rig og alsidig, samt området er et godt fiskevand. Et fjordområde i en sådan tilstand vil også komme fuglelivet til gode.

Risikoanalysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel og mindsket direkte påvirkning af plante- og dyrelivet kan miljømålene nås i Limfjorden. En yderligere reduktion i tilførslen af miljøfarlige stoffer er sandsynligvis også nødvendig, for at miljømålene kan nås.

undefined

Store mængder søsalat er et typisk tegn på tilførsel af for rigelige mængder næringsstoffer, som her ved Ryå´s udløb vest for Aalborg.


Til toppen

7. Væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver

Ifølge miljømålsloven skal der offentliggøres en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, der skal løses.

Basisanalysen for Limfjorden viser, at for at opnå miljømålene i vandområderne skal der gennemføres en række supplerende foranstaltninger, der reducerer de menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Det drejer sig både om reduktion af de fysiske påvirkninger, og begrænsning af tilførslen af forurenende stoffer fra såvel diffuse kilder som punktkilder.

Disse foranstaltninger skal supplere allerede iværksatte og planlagte initiativer som følge af region- og spildevandsplanlægningen, samt vandmiljøplanerne, herunder den seneste Vandmiljøplan III. Der er her tale om aktiviteter, som allerede har reduceret eller forventes at reducere påvirkningerne af vandområderne.

I tabel 2 er oplistet en oversigt over forslag til væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver jf. miljømålslovens § 29, stk. 2. Oversigten er baseret på basisanalysens risikovurdering.

Vandområde
type

Områder i risiko

(antal )

Årsager til manglende målopfyldelse

Påvirkninger, der eventuelt skal reduceres/forhindres

Vandløb

ca. 70 %

  • Fysiske forhold
    • Reguleringer og rørlægning af vandløb
    • Vandløbsvedligeholdelse og dræning af ådale til landbrugsformål
    • Opstemning af vandløb
    • Spærringer, der hindrer fri faunapassage
  • Vandkvalitet
    • Dambrug, renseanlæg og regnvandsbetingede udløb
    • Spredt bebyggelse og markbidrag
    • Okker
  • Vandføring
    • Dambrug
    • Markvanding
    • Industri og husholdning

Søer

82 %

  • Næringsstoftilførsler fra landbrug, spredt bebyggelse, renseanlæg og regnvandsbetingede udløb
  • Næringsstoffrigivelse fra ophobede næringsstoffer i søbund
  • Biologisk struktur

Kystvande

100 %

  • Næringsstoftilførsler fra især landbrug
  • Direkte påvirkninger fra muslingefiskeri og -produktion, indvinding af råstoffer, fiskeri, uddybning og oprensning af sejlrender mv.
  • Miljøfarlige stoffer fra skibstrafik og klappladser, evt. også fra husholdninger og erhverv.

Grundvand

80 %

  • Nitrattilførsel fra landbrugsdrift
  • Miljøfarlige stoffer, der udvaskes fra
    • Gl. industrigrunde mv.
    • Brug af sprøjtegifte
  • Påvirkning fra overudnyttelse af vandressource
    • Reduceret vandafstrømning i vandløb og gennem søer
    • Udtørring af vådområder
    • Indtrængning af saltvand mv.

Natur

-

  • Genoprette gode miljøforhold i fjorden, herunder særligt at fremme udbredelsen af ålegræs, så områdets bæreevne for vandfugle genskabes.
  • Sikre og genoprette naturlig hydrologi på strandenge, kær og kilder, heriblandt minimere dræning, grøftning og vandindvinding ved habitatnaturtyperne og levesteder for arter som gul stenbræk og kildevældsvindelsnegl
  • Reducere belastningen med næringssalte til oplandets søer, kær og kilder med henblik på at beskytte naturtyperne og sikre levegrundlaget for i det mindste de truede Natura2000-arter.
  • Skabe hydrologisk og økologisk sammenhæng mellem de fragmenterede naturtyper, så arterne frit kan vandre og spredes.

Tabel 2. Forslag til oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver jf. miljømålslovens § 29, stk. 2. Opgaverne er relateret til de forskellige typer af vandområder.

Vandløb
Den væsentligste opgave på vandløbsområdet er at sikre en helhedsorienteret forvaltning af ådalene, herunder at genskabe det naturlige samspil mellem vandløb og ådal og sikre naturlig hydrologisk forbindelse mellem vandløb, væld og kilder. For at opfylde miljømålene og hermed sikre et alsidigt dyre- og planteliv kræves fortsatte bestræbelser på at genoprette vandløbenes fysiske variation, hovedsageligt via miljøvenlig vandløbsvedligeholdelse, og at spærringer fjernes. Vandkvaliteten skal forbedres ved at formindske udledningen af iltforbrugende stoffer i de enkelte deloplande. Indvindingen af vand fra vandløb og grundvand skal reduceres så meget, at vandløbsdyrenes vandring og levevilkårene for både planter og dyr på de påvirkede strækninger sikres.

Søer

Målopfyldelse i søerne i 2015 forudsætter, at der iværksættes supplerende foranstaltninger, der reducerer påvirkningen fra tilførsel af fosfor og kvælstof primært fra de dyrkede arealer. I en række tilfælde er det også nødvendigt at reducere påvirkningen fra ophobet fosfor i søbunden. Det forudsættes også, at kommunerne i god tid inden 2015 har iværksat den i region- og spildevandsplanlægningen planlagte nødvendige rensning af spildevandet fra den spredte bebyggelse i oplandet til søerne.

I en række søer er den biologiske struktur ændret som følge af næringsstofbelastningen. Dette betyder, at der findes søer, hvor det vil være nødvendigt med indgreb for at forhindre tilgroning eller indgreb i den økologiske balance, eksempelvis fjernelse af fredfisk, for at kunne leve op til en god økologisk tilstand.

Kystvande
For Limfjordens vedkommende er opgaven med at sikre målopfyldelse især betinget af supplerende indsats, der nedsætter tilførslen af næringsstoffer. Det drejer sig først og fremmest om den vandbårne tilførsel. Der er især behov for en indsats der reducerer næringsstoftilførslerne fra landbrugsdriften. I Limfjorden er foranstaltninger, der reducerer den direkte påvirkning af planter, dyr og sten fra især muslingefiskeri, –produktion og råstofindvinding også væsentlig for at sikre målopfyldelsen. Hertil kommer foranstaltninger, der reducerer påvirkningen af miljøfarlige stoffer fra skibstrafik, klappladser og evt. erhverv, husholdninger og gamle forureninger.

Grundvand
Målopfyldelsen for grundvandsområderne forudsætter foranstaltninger, som sikrer, at påvirkningen fra nitratudvaskningen fra markerne reduceres, at påvirkning fra brug af sprøjtegifte forhindres, samt at påvirkningen fra udsivning af forurenende stoffer fra gamle industrigrunde m.v. minimeres. Der kan også være tale om foranstaltninger til at reducere påvirkningen fra indtrængende saltvand og andre forurenende stoffer som følge af for stor vandindvinding.

Der vil eventuelt også nogen steder være behov for at gennemføre foranstaltninger for at hindre en overudnyttelse af grundvandsreserven og en eventuel grundvandssænkning i vådområder.

Natur
De væsentligste vandrelaterede forvaltningsmæssige problemstillinger, som er knyttet til Natura2000-områder i Limfjordens opland er at genoprette gode miljøforhold i fjorden, herunder særligt at fremme udbredelsen af ålegræs, så områdets bæreevne for vandfugle genskabes. Væsentlig er det at sikre og genoprette naturlig hydrologi på strandenge, kær og kilder, heriblandt minimere dræning, grøftning og vandindvinding ved habitatnaturtyperne og levesteder for arter som alm. ryle, gul stenbræk og kildevældsvindelsnegl.

Naturområdet har ikke været en del af Basisanalyse I og II, og der er derfor ikke beregnet udbredelse af områder i risiko. For nærmere oplysninger om Natura2000 områdernes placering og udbredelse, henvises til resumeer for de enkelte Natura2000 områder.


Til toppen