Slukning af pumper

Mange pumpelag er placeret i lavt liggende områder tæt på kysten. Med denne placering har pumpelagene ofte et stort afstrømningsopland.

Mange pumpelag er placeret i lavt liggende områder tæt på kysten. Med denne placering har pumpelagene ofte et stort afstrømningsopland. En betydelig mængde kvælstof vil derved kunne tilføres et kommende vådområde.
Pumpelagene udgør typisk inddigede fjordarme, hvor afvandingen sikres med en elpumpe. Terrænet i pumpelagene ligger typisk indtil flere meter under havets overflade. Mod naboarealerne har pumpelagene ofte en veldefineret afgrænsning, der udgøres af den gamle strandlinie, som således udgør pumpelagets interessegrænse.
Pumpelagene er som hovedregel etableret på to forskellige måder. Enten aftager pumpestationen kun vand fra selve inddæmningen, mens afstrømningen fra oplandet ledes uden om det pumpedrænede område i landkanaler med direkte afløb til havet. Alternativt løber afstrømningen fra oplandet også til det inddigede og pumpedrænede areal, hvilket naturligvis øger kravet til pumpefaciliteterne.
Eksempler fra Fyns Amt
I Fyns Amt blev der etableret vådområder i fire pumpelag, hvor pumpedriften er indstillet. I de to offentlige pumpelag Nakkebølle Inddæmning og Nørreballe Nor er der tilsammen etableret 180 ha vådområde og i de private pumpelag Føns Vang og Wedellsborg Hoved i alt ca. 130 ha. I alle tilfælde har ophøret af pumpedriften medført etablering af store ferskvandssøer omgivet af forholdsvis beskedne arealer med våde enge. Hovedparten af kvælstofomsætningen er betinget af vandets ophold i søerne, mens overrisling af randområderne med drænvand i denne type projekter er forholdsvis beskeden.
Nørreballe Nor og Wedellsborg Hoved er eksempler på pumpelag, hvor der ikke findes landkanaler. De etablerede vådområder aftager derfor alt vand fra afstrømningsoplandet.
I Nakkebølle Inddæmningen har pumpelaget landkanaler. Landkanalerne afleder vand fra et stort opland. Projekteringsfasen har derfor overvejet hvor stor en del af afstrømningen fra oplandet, der skulle ledes til søen og hvor stor en del, der fortsat skulle strømme direkte til havet.
I Føns Vang findes også landkanaler. Afstrømningsoplandet er imidlertid forholdsvis lille, og det er her besluttet, at alt vand fra oplandet skal ledes til søen.
Fælles for alle områder er, at udstrømningen af vand til havet i perioder begrænses af et højvandslukke. Derved undgås, at havvand trænger ind i søerne.