Eksempel fra Nordjyllands Amt: Gensnoning af Halkær Å ved Års

Ved etablering af projekter, hvor ådalen er samlet, er der mulighed for at inddrage selve åen i projektet. Det vil som regel være af interesse at hæve vandløbet til et mere terrænnært forløb med oversvømmelser ved store afstrømninger.

Ved etablering af projekter, hvor ådalen er samlet, er der mulighed for at inddrage selve åen i projektet. Det vil som regel være af interesse at hæve vandløbet til et mere terrænnært forløb med oversvømmelser ved store afstrømninger. Det giver mulighed for fjernelse af næringsstoffer ved store afstrømninger, der medfører oversvømmelser. Det skal dog bemærkes, at oversvømmelsesgraden ved denne løsning vil varierer en del, alt efter hvordan projektet dimensioneres. Hvis engarealerne skal kunne afgræsses, skal der samtidig tages højde for vandstanden i græsningsperioden.
Øget fiskebestand
En genslyngning af vandløbet vil skabe den hurtigste forbedring af vandløbskvaliteten. I Halkær Å ved Års blev der allerede 5 år efter genslyngningen af åen fundet en meget stor fiskebestand i det nye vandløb. Umiddelbart inden arbejdet begyndte i 1999 blev der elektrofisket på hele den 300 meter lange strækning af åen nedstrøms Aggersundvej, som skulle genslynges. Der blev fanget 10 fisk, 8 ørreder og 2 ål. Elektrobefiskningen er gentaget i august 2004 på 100 meter af den nu genslyngede strækning. Her blev fanget 585 ørreder af en længde mellem 6 og 23 cm, mest ørredyngel på 6 - 10 cm. Da der ikke har været udsat fisk de senere år, er der tale om en naturlig selvproduktion. Bestandstætheden ligger med 365 fisk pr. 100 m² ikke alene blandt de højest registrerede i Nordjylland, men også i Danmark.
Udgangspunkt i det gamle vandløb
Ved genslyngningen tages udgangspunkt i slyngninger fra gamle kort. Det er dette mønster, der skal tilstræbes. Hvis der ikke findes kort fra den aktuelle strækning må en nærliggende reference anvendes. Det skal bemærkes, at det er store afstrømninger, der giver størst erosion, og det er derfor denne situation,som danner udgangspunkt for design af vandløbet. Det er således bredden af det bredfyldte vandløb, der bør være dimensioneringsgivende for tætheden af sving på det nye vandløb.
Vandløbsbunden fra det oprindelige vandløb er ofte mindre tørveholdig end de øvrige dele af ådalen. Sætninger af tørvejorden kan betyde, at det tidligere forløb af vandløbet ligger højere i ådalen. Ofte er det derfor ikke det tidligere forløb af vandløbet, der skal genetableres, men et nyt forløb i de laveste dele af ådalsbunden.
Der kan med fordel arbejdes med variation i hældning af brinker af det nye vandløb, således at brinken på ydersiden af sving bliver stejl og flade på indersiden af svinget (se foto).

Det nye forløb af Halkær å ved Års er etableret med variation i hældningen på brinkerne. Foto: Nordjyllands Amt.