Projektforslag

Udformningen af et projektforslag bygger på en række valg i projektforløbet.

Foto: Colourbox

Udformningen af et projektforslag bygger på en række valg i projektforløbet. Det er vigtigt, at disse valg beskrives grundigt. En god præsentation sikrer, at alle parter er informeret om baggrunden for de foreslåede ændringer. Det kan ofte imødegå spørgsmål om andre løsningsmodeller.
Løsningsmodeller
2-3 forskellige løsninger (scenarier) kan eventuelt behandles samtidigt. Den model, der ønskes gennemført, skal dog være valgt, inden forslaget fremsendes til behandling om økonomisk støtte. Der kan bruges forskellige kriterier, som kan benyttes ved prioritering af løsningsmodellerne. Som udgangspunkt er det mest hensigtsmæssigt, hvis kriterierne vælges så de passer til den støtteordning bygherren forventer at finansiere projektet efter.
De mest brugte kriterier er:
• Kvælstoffjernelse
• Mest naturlig løsning for vandstandsvariation, dvs. ”naturlig hydrologi”
• Færrest konsekvenser for lodsejere
• Anlægsteknisk simpel og billig løsning med få afværgeforanstaltninger
• Ingen eller få vedligeholdelsesudgifter
• Landskabelig bedste løsning og hensyn til kulturhistoriske interesser
• Positiv effekt på det vilde plante- og dyreliv
• Omkostningseffektivitet
• Synergi med Natura 2000 planlægningen

Anlæg
Normalt skal der foretages en række anlægsarbejder i forbindelse med genopretning af et vådområde. De væsentligste består i:
• Sløjfning og afbrydelse af dræn og grøfter
• Åbning af rørlagte vandløb eller evt. genslyngning af reguleret vandløb
• Etablering af stryg
• Ændring af kanaler, grøfter o.l.
• Anlæg af mindre diger eller terrænregulering
• Nedbrydning og bortskaffelse af pumpestationer og rørledninger
• Rydning af hegn, træer mv.
• Evt. etablering af afværgeforanstaltning
Hertil kommer evt. nyetablering af stier, bænke og udsigtstårne. Afhængig af projektets indhold og omfang bør overvejelser om forskellige andre tiltag inddrages. For eksempel vil der i forbindelse med etablering af søer i nogle tilfælde være gavnligt at etablere små øer, hvor fugle kan yngle. I andre vådområdeprojekter kan det være forbedring af forholdene for laksefisk ved udlægning af gydegrus eller rekreative forhold som for eksempel anlæg til kanosejlads.
Det skal undersøges, om projektet kan medføre opstuvning i afvandingssystemer, grøfter m.v.. Opstemninger kan eventuelt tørlægge nedstrøms vandløb og vådområder i nedbørsfattige perioder. Projektets betydning for vandløbsvedligeholdelsen skal også vurderes, herunder sedimenttransport. Kraftig tilførsel af sediment kan resultere i delvis opfyldning og dannelse af delta ved indløbet til en nyetableret sø. Det kan med tiden føre til opstuvninger i vandløbet opstrøms indløbet.
Generelt bør man undgå store anlægsarbejder, som ofte er dyre og i modstrid med princippet om at fremme de naturlige forhold. Projektområdet bør dække hele det naturlige hydrologiske opland for at mindske behovet for afværgeforanstaltninger, f.eks. omlægning af dræn på naboarealer. Anlæg, der indebærer fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter, såsom pumper, bør undgås. Alle større projektarbejder beskrives og vises på kort.
Etablering
Det er vigtigt at beskrive anlægsarbejdet og den forventede anlægsperiode. Anlægsarbejdet kan have stor betydning for lodsejernes muligheder for at færdes i området samt for planter og dyr.
Omkostninger
Der udarbejdes et bygherreoverslag over de samlede omkostninger fordelt på hovedposter:
• Detailprojektering mv.
• Udbud og tilsyn
• Anlæg
o Byggeplads
o Jordarbejder (diger, grøfter, stryg mv.)
o Nedbrydning og bortskaffelse (rørledninger, pumpehuse mv.
o Tekniske anlæg
o Stier, udsigtstårne, genslyngning mv.
Der kan ofte opnås en økonomisk fordel ved at detailprojekteringen og udbudsmaterialet udarbejdes i en og samme rapport.