Vandbalance

Vandbalancen opgøres samlet for et gennemsnitsår, et tørt år og et fugtigt år, samt fordelt på sommerhalvåret og vinterhalvåret for at tage højde for variation i nettonedbøren.

Vandløb ved Ledreborg. Foto: Ole Malling

Vandbalancen opgøres samlet for et gennemsnitsår, et tørt år og et fugtigt år, samt fordelt på sommerhalvåret og vinterhalvåret for at tage højde for variation i nettonedbøren. Ved etablering af søer med kort opholdstid kan man vælge at opgøre vandbalancen på månedsbasis. Det er vigtigt at få belyst, om der tilføres vand nok til, at området kan opnå den ønskede tilstand.

De mest præcise data kan fås fra en hydrometrisk målestation i tilløbene eller nærliggende vandløb. Der kan eventuelt anvendes arealkorrigerede afstrømningsdata fra stationer i nabovandløb.
En anden metode består i at skønne vandbalancen ud fra oplysninger om nedbør og potentiel fordampning fra en nedbørsstation i oplandet (data kan rekvireres hos DMI). Denne metode gør vurderingen vanskelig og usikker, hvis der forekommer større grundvandsbidrag eller ændringer i de opmagasinerede vandmængder i den undersøgte periode. Som regel er det dog acceptabelt at beregne vandbalancen alene ved at sammenligne nedbør og fordampning.

Man kan også anvende arealrelaterede afstrømningsværdier til overslagberegning. Der kan i mange tilfælde fremskaffes brugbare tal fra nærliggende områder. For de fleste vandløb er årsmiddelafstrømningen omkring 0,1 l/s/ha, medens den maksimale afstrømning sjældent er større end 1 l/s/ha.
Næringsstoffer
I en del tilfælde er der målt stoftransport på de hydrometriske målestationer, så man kan vurdere næringsstofindholdet i afstrømningen. Er målingerne utilstrækkelige, kan man beregne belastningen ud fra kendskabet til spildevandstilløb (punktkilder) og bidrag fra dyrkede arealer og naturområder.
Bidraget fra punktkilder kan beregnes på grundlag af overvågningsdata eller erfaringstal (ejendomme uden for fælles kloak kan give usikkerhed i opgørelsen). Arealbidraget beregnes v.h.a. DMU’s empiriske model for kvælstofafstrømningen.
Andre stoffer skal også vurderes, f.eks. vandets koncentrationer af jern og okker. Hvis projektområdet mest skal forsynes med grundvand, må der skaffes relevante grundvandsdata. Læs mere om næringsstoffer her .