Dyre- og planteliv

Vandstand, næringsstoffer, jordbund og drift er afgørende for udviklingen af det fremtidige plante- og dyreliv i et genoprettet vådområde.

Sortemose. Foto: Peter Moors

Vandstand, næringsstoffer, jordbund og drift er afgørende for udviklingen af det fremtidige plante- og dyreliv i et genoprettet vådområde.
Plantevæksten vil i grove træk fordele sig i forhold til vandstanden som vist i tabellen nedenfor. Udviklingen afhænger af biotopens alder og successionstrin, salinitet, vind- og bølgepåvirkning, eutrofieringsgrad, jordbundsforhold, tidligere arealanvendelse m.m.. Ofte vil vegetationen blive en mosaik af forskellige plantesamfund.
Eksempler på vegetationens udvikling i forhold til vandspejlsniveau. Fordelingen af vegetationstyper og plantearter afhænger af lokale forhold og vil ikke nødvendigvis gælde for alle projekttyper. 0,0 m angiver normalt middel vandspejl.

Niveau i forhold
til vandspejl

Mulige
vegetationstyper

Eksempler på dominerende plantearter

dybere end -1 m

Åbent vand (eller flydebladszone)

Vandaks, sø-kogleaks, tusindblad, åkande, kransnålalge, tagrør (indtil 2 m )

-1 til -0,5 m

Ydre rørsump (eller åbent vand/flydebladszone)

Tagrør, kogleaks-arter, smalbladet dunhammer, dynd-padderok

-0,5 til 0,0 m

Indre rørsump, vadezone

Tagrør, høj sødgræs, rørgræs, pindsvineknop-arter, vejbred-skeblad, gul iris, kalmus

0,0 til + 0,5 m

Våd eng, rørsump, pilekrat, starsump

Tagrør, kær-star og top-star, mose-bunke, blåtop, grå-pil

+0,5 til + 1,0 m

Tør eng, rørhvene-samfund, højstaudesamfund, pilekrat

Kryb-hvene, eng-rapgræs, eng-rørhvene, grå-pil

højere end + 1,0 m

Overdrev, krat, hede

Rød svingel, vellugtende gulaks, bølget bunke, hedelyng


Arealer, der ligger tilstrækkeligt højt over grundvandspejlet i sommerhalvåret, kan afgræsses med kreaturer, får eller heste. Græsningen kan bidrage til at skabe lysåbne og artsrige plantesamfund. Hvor vandstanden er for høj til græsning eller høslæt, vil der udvikles sø, mose eller sumpskov.
En del insekter er tilknyttet særlige plantearter (værtsplanter). Derfor er en artsrig plantevækst en forudsætning for et rigt insektliv. Varme, lysåbne områder bidrager ligeledes til et rigt insektliv. Men der må gerne være ugræssede områder ind imellem, eventuelt skabt ved periodisk afgræsning. Ugræssede partier med høj urtevækst giver insekternes larver adgang til en stor plantebiomasse.
Mange sangfugle, f.eks. nattergal, tornsanger og kærsanger, yngler i høj urtevækst og eller småkrat med vådbund. Vandfugle som lappedykkere, blishøne, rørsanger og rørhøg er afhængige af rørskove, hvor de bygger rede. Forekomsten af øer i søområder kan øge vandfuglenes ynglesucces, fordi de kan finde redesteder i afstand af ræven. Se et eksempel på yngleøer fra Nørreballe Nor .

Mange ænder, vadefugle og padder søger føde i afgræssede sjapvandsområder mellem rørsumpen og engen. På det lave vand er der store mængder føde i form af insekter og hvirvelløse dyr. I Danmark er vådområder med lav plantevækst og sjapvand efterhånden sjældne, mens tilgroede vådområder er blevet mere almindelige.
Ændret vandstand i et projektområde kan få stor betydning for forekomsten og spredningen af akvatiske planter og dyr, bl.a. vandinsekter og fisk.
For krybdyr og planter på habitatdirektivets bilag IV vil en tidvis eller permanent oversvømmelse af de hidtidige leve- og voksesteder kunne medføre afgørende ændringer i livsbetingelserne, herunder udryddelse, fordi leve- eller voksestedet skal være tørt.

Konsekvenserne skal vurderes i forhold til målsætningerne for de berørte vand- og naturområder fastsat i regionplanen / kommuneplanen / vandplanen / N-2000 planen. Når Vandplanen er vedtaget erstatter den regionplanens målsætninger. Naturområderne er målsat i kommuneplanen, og N-2000 naturtyperne vil blive nærmere målsat i de kommende N-2000 planer.
Man bør vurdere, hvilke fisk, der kan indvandre naturligt til vådområdet, og den betydning fiskebestanden kan få for områdets miljøkvalitet. Man kan eventuelt overveje at udrydde fisk, der ikke hører naturligt til, hvis der er risiko for, at de spreder sig til vådområdet. Man kan tilføre f.eks. rovfisk for at gøre fiskebestanden mere balanceret, eller fiskearter, som er særligt karakteristiske for den pågældende landsdel. Indvandring eller udsætning af rovfisk vil kunne medføre afgørende ændringer i livsbetingelserne for padder.
Det er vigtigt, at vandrefisk (bl.a. laks, havørred, ål) fortsat kan passere området som led i deres livscyklus. Vurderingerne skal tage højde for eventuelle barriereeffekter, f.eks. betydningen af øget temperatur for de fisk og vandinsekter, som skal passere vådområdet. Er det nødvendigt at opstemme et vandløb, skal passageforholdene sikres optimalt f.eks. ved anlæg af stryg.
Desuden skal man vurdere effekten på dyrelivet i de dele af vandløbet, der påvirkes oven for opstemningen. Rovfiskene i en sø kan gøre et stort indhug i bestanden af vandrefisk. Problemet kan løses ved at anlægge søen ved siden af det vandløb, som vandrefiskene benytter. Alternativt kan søen etableres som en udposning på vandløbet, så vandrefiskene kun skal passere et kort stykke gennem søen. Retableringen af Skjern Åens nedre løb er et eksempel på etablering af en udposning med det formål at sikre bestanden af laks.
I lavvandede søer er der risiko for iltsvind og fiskedød ved isdække om vinteren eller i meget varme og vindstille perioder om sommeren. Den tekniske forundersøgelse skal indeholde en vurdering af denne risiko og mulighederne for, at fisk og andre dyr kan nykolonisere området.
De fremtidige muligheder for pattedyr som odder skal også vurderes.